Og så synes jeg, I skulle tage og skyde nogle politikere i Sverige, for den udvikling kan jeg ikke acceptere så tæt på den norske grænse', sagde formanden for Norsk Lærerlag, Helga Hjetland, da hun hørte om, hvordan stadig større private virksomheder tjener stadig større penge på at drive skoler i Sverige - på politikernes foranledning.

Bemærkningen kom med et grin, men vigtigheden af, at lærere står sammen i fagforeninger, og at fagforeningerne snakker tæt sammen ind over landegrænser, kom til at spille en stor rolle i debatten, da 100 lærerstuderende fra Danmark, Sverige, Finland og Norge mødte deres fagforeningsledere til en debat om fagforeningernes fremtid i Malmø i sidste uge. Igen og igen kom snakken nemlig til at dreje sig om de mange ideer, politikerne henter i andre lande, kontra arbejdet i folkeskolen med at bevare nationale eller nordiske værdier.

'I Norge tager politikerne til England for at se på evaluering og inspektion af skoler og til Sverige for at se på decentralisering. Men vi ønsker ikke, at Norge bliver et mini-Sverige, vi ønsker ikke at miste den kollektive forhandlingsret. Vores samarbejde i NLS, Nordiske Lærerorganisationers Samråd, og i EI, Education International, gør, at vi ved, hvad der sker i de andre lande, så vi kan vurdere, hvad vi vil have og ikke vil have fra udlandet', sagde Helga Hjetland, da en af de lærerstuderende spurgte til fagforeningernes rolle i arbejdet med at tilpasse sig internationale krav, samtidig med at man forsøger at bevare nationale værdier.

'Selvfølgelig kan vi lære af hinanden', sagde Anni Herfort fra Danmarks Lærerforening.

'Men vi har også nogle værdier i de nordiske skolesystemer, som der hidtil ikke er blevet taget højde for i for eksempel OECD's undersøgelser. Derfor mener jeg, at vi dels må lave vores egen forskning, dels arbejde for, at nogle af de værdier også bliver målt i de internationale undersøgelser. Men det er svært, for i det franske skolesystem mener man ikke, at eleverne har brug for demokratiske kompetencer, så det er ikke en kompetence, franskmændene ønsker at måle på. Vi mener, vi er gode til nogle ting, men vi mangler forskning til at dokumentere det og til at vide, hvordan vi kan blive endnu bedre'.

Kuglepen og kalender

Joan, en lærerstuderende fra Norge, oplevede, at de fire fagforeningsrepræsentanter talte om organisationerne som leverandører af en service.

'Når vi skal rekruttere medlemmer, virker det, som om vi giver et svar på samfundets krav om individuel service - du får et dejligt blad ind ad døren hver uge, og her får du en fin kuglepen og en god kalender, og du behøver slet ikke gøre noget selv. Burde fagforeningerne ikke forlange noget af medlemmerne, hvis de skal føle, at de er en del af noget fælles?' spurgte hun og fik selvfølgelig et ja fra såvel næstformand i Lärarnas Riksförbund Per Wadmann, studentersekretær i den finske lærerforening Opetusalan Ammattijärjestö, Mika Merilä, som de to formænd fra Danmark og Norge.

'Skolen er forandret så meget, at tillidsrepræsentanterne i dag forhandler med skolelederne om arbejdsvilkårene for skolens lærere - og det er umuligt, hvis tillidsrepræsentanten ikke har snakket med medlemmerne. Tidligere kunne man nøjes med at melde sig ind i fagforeningen for at vælge nogle andre til at gøre arbejdet, men i dag finder forhandlingerne sted så tæt på lærerens egen hverdag, at det bliver nødvendigt at deltage, og jeg så gerne, at vi vendte lidt tilbage til den gamle lærerrolle, hvor læreren var én, man lyttede til i samfundsspørgsmål. Jeg synes, at lærerne er alt for lidt i aviser og andre medier med deres holdninger', sagde Anni Herfort blandt andet, mens Helga Hjetland fra Norge kunne berette topaktuelt om, hvordan lærere rundt om i Norge er i strejke, fordi det demokratiske flertal i fagforeningen har besluttet det. Ikke fordi de nødvendigvis alle sammen er enige i, at det er en god ide.

Demokrati i en mail-tid

Det interne demokrati i fagforeningerne var også til debat, og her fortalte Helga Hjetland om et nyt problem, som den moderne teknologi har medført. Hvor hun tidligere kun ved møder rundt om i landet og en sjælden telefonopringning var i dialog med de almindelige medlemmer, modtager hun i øjeblikket bunkevis af daglige e-mail.

'Der sker let det, at fordi jeg får fem vrede mail, føler jeg, at alle mine 85.000 medlemmer er rasende, og får jeg tre rosende mail, ånder jeg lettet op og tror, at alt er vel. Det er et problem, jeg tænker meget over, hvordan vi kan tackle'.

De lærerstuderende efterlyste igen og igen, at fagforeningerne gør noget for at øge lærerfagets status og anseelse. Som en svensk lærerstuderende sagde:

'Vi kan jo råbe nok så højt om, at lærerfaget er verdens vigtigste fag - vi kan jo skrige vores halse itu - men det er stadig politikerne, der sidder på magten'.

'Det bedste - har vi i hvert fald fundet ud af - er at lade andre råbe', sagde Per Wadmann fra det svenske forbund.

'Vi giver penge til forskning, som vi siden får publiceret i aviserne, og når der så bagefter bliver en tv-debat, bliver vi selvfølgelig inviteret. Og det er vigtigt at få de store aviser på sin side - ikke nødvendigvis dem, som folk læser, men dem, som politikerne læser, fordi de tror, at folk læser dem. Dagens Nyheter for eksempel har fuldstændig forandret holdning til lærerne - hvor de før så på lærere som nogle gamle brokkehoveder, er avisen i dag en af de bedste forsvarere af lærerprofessionen. Det gør indtryk på politikerne, når det er forældrene eller medierne, der råber'.