Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Velkommen til et nyt skoleår - hvor folkeskolen i en uge traditionen tro har været udsat for en sand medieorkan. Heldigvis er vi ved at få bugt med det elendighedsbillede, som før i tiden prægede debatten. Dengang fik skolen - og lærerne - skylden for alt fra stigende kriminalitet til dårligt vejr i sommerferien.
I år kunne både Danmarks Radio og Ugebrevet Mandag Morgen præsentere rundspørger, hvor folkeskolens lærere kom til orde. Samtidig viste flere meningsmålinger stor tilfredshed med folkeskolen. Det er et godt udgangspunkt for debatten.
Der er faktisk god grund til at hilse interessen for folkeskolen velkommen. Den er nemlig en forudsætning for, at vi får mulighed for at udvikle skolen i dialog med det omgivende samfund.
Men uanset om medierne i år har givet plads til et mere nuanceret billede - så kan man dårligt undgå at blive noget forpustet af dagligt at skulle forholde sig til 10-15 helt forskellige problemstillinger om folkeskolen. Specielt fordi vi jo ved, at hele orkanen pludselig har lagt sig ugen efter.
Højsæsonen for skolenyheder bliver selvfølgelig også udnyttet af diverse aktører omkring skolen, som enten har noget på hjerte eller blot et stort behov for at profilere sig selv.
Søndagen før skolestart blev vi for eksempel præsenteret for Det Konservative Folkepartis forslag til ændringer af folkeskoleloven: Opdeling af skoleforløbet i indskoling, mellemtrin og udskoling. Andre faggrupper end lærere skal kunne undervise. For nu blot at tage et par af de mest yderligtgående forslag.
Dagen efter var det Kommunernes Landsforening, KL, som forsøgte at sætte en dagsorden. Under den fængende overskrift 'Værdsæt skolen - metodekommode II' fremlagde KL en lang række synspunkter på, i hvilken retning skolen bør bevæge sig. Nu tager man jo automatisk de kritiske briller på, når KL tager fat på skolevisionerne, men der er såmænd ikke så meget at sætte fingeren på i det nye udspil. Det ligger meget godt i forlængelse af 'Fællesskabets Skole', som DLF udsendte sidste år. Og mange af tankerne bygger også videre på 'En skole på vej', som er en del af overenskomsten med KL. Det er glimrende, at også KL gør sig tanker om folkeskolens fremtid.
Til gengæld er det karakteristisk, at spørgsmålet om, hvordan den enkelte kommune skal føre de smukke tanker ud i livet, er helt fraværende. Ikke et ord om rammer og vilkår. Ikke en eneste anvisning til kommunerne. Som vi desværre ser det igen og igen, er der meget langt fra de store visioner til dagligdagen på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvor økonomitænkning og besparelser mange steder er den egentlige baggrund for skolepolitikken.
Det nytter simpelt hen ikke at debattere skole helt uden at nævne spørgsmålet om vilkår. Det er rystende at opleve, hvor lidt kontakt KL har til virkeligheden, når de opridser store visioner for skolen, selv samme dag som både Danmarks Radio og Ugebrevet Mandag Morgen kan fortælle, at en meget stor del af lærerne overvejer helt at finde en anden beskæftigelse, fordi presset i hverdagen er blevet for voldsomt. Det hænger simpelt hen ikke sammen.
I fredags var alle DLF's kredsformænd samlet for at diskutere, hvordan vi kan lægge pres på KL. Selvom det ikke var helt de samme meldinger, vi fik fra alle kredse omkring arbejdstiden, var der dog en ting, som gik igen: Lærerne er pressede. Hvad enten det er stigende forventninger fra forældrene, flere urolige børn, dårligt arbejdsmiljø, for mange undervisningstimer med for lidt tid til forberedelse eller elendige fysiske rammer.
På mødet vedtog vi en erklæring, der opfordrer Kommunernes Landsforening til at komme til forhandlingsbordet nu, så vi kan få sikret, at kommunerne lever op til intentionerne i arbejdstidsaftalen.
Spørgsmålet om arbejdstid indgår ikke som en del af forhandlingerne om overenskomsten år 2002 - aftalen løber til år 2004. Men det udelukker jo ikke, at vi her og nu får rettet de skævheder, som eksisterer i nogle kommuner, hvor flere lærere er presset af et unødvendigt højt antal undervisningstimer - med for lidt tid til forberedelse. Det bør KL også forstå.
Vores signal til omverdenen skal være: Ja, vi vil gerne påtage os nye opgaver i folkeskolen. Vi er professionelle lærere, som gennem uddannelse og erfaring kan løfte opgaverne. Men til gengæld kræver vi respekt om lærerjobbet. Vi vil have ordentlige arbejdsforhold, den nødvendige tid og gode fysiske rammer for at udføre arbejdet. Indtil da er det svært at diskutere højtflyvende pædagogiske visioner med kommunerne. Derfor må KL se at komme i gang med at udarbejde et oplæg under overskriften 'Værdsæt læreren - metodekommode III', hvor de nødvendige rammer og vilkår for undervisningen i folkeskolen fastlægges. Så giver det mening at tale sammen.
Vi stilles hele tiden over for nye udfordringer. Nye undervisningsformer, planlægning og samarbejde på tværs, engagerede forældre, som vil have medindflydelse, nye og mere præcise mål for indholdet i de enkelte fag. Alt sammen er det udfordringer, som vi må forholde os positivt til. Det er en del af jobbet som lærer. Til gengæld må vi som noget helt naturligt kræve, at vi får ordentlige vilkår for at udføre arbejdet - ikke mindst tid til det.