Jeg forstår det ikke. Jeg lever i et højt udviklet samfund med veluddannede, tænksomme mennesker i forskellige job. Alligevel virker det følgende som en Molbohistorie.

Jeg arbejder på en nedslidt skole fra 50'erne beliggende i en af landets rigeste kommuner, Lyngby-Taarbæk.

Bygningerne er såmænd solide, murene vil stadigvæk stå der om 200 år, men når jeg går rundt på skolen, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til forfaldet.

Så er der mine fag, naturfagene. Der er mangel på velkvalificerede unge til at uddanne sig videre i disse fag. Og det nytter ikke, at Undervisningsministeriet stiller store krav til undervisningen, når kommunerne ikke kan honorere dem. Hvem tror vi kan drive skole, som følger disse krav, med de økonomiske rammer, kommunen sætter?

På min skole består vor biologisamling af et vaskeægte foster i sprit, vistnok fra 30'erne, en meget stor, dog mølædt, samling af udstoppede fugle og diverse knogler fra mennesker, grise, heste og køer. Det er meget sjovt for eleverne at kigge på, men det er ikke nok til at opfylde kravene til biologiundervisningen 2001.

Men heldigvis fik vi nye bøger i biologi og fysik/kemi sidste år. Det gav os nyt håb. Vi besluttede i lærergruppen og ledelsen, at blandt andet naturfagene skulle være indsatsområde. Og ikke nok med nye bøger. Den renovering, vi var blevet lovet år forinden, så ud til at blive en realitet. De gamle faglokaler skulle ombygges til almindelige klasselokaler, og et helt nyt naturfagsområde skulle etableres i skolens kælder.

Vi holdt møder med ansatte fra et rådgivende ingeniørfirma, arkitekter og folk fra kommunen. Byggeriet ville starte i marts 2001. Vi fik tømt de gamle faglokaler, alt står nu pakket ned i kasser, og selv med forsinkelser regnede vi med at stå i vores nye lokaler til jul.

Så ved jeg ikke rigtig. Der er noget med en manglende byggetilladelse. Hovedbygningen skal understøttes, så byggeriet pludselig bliver meget dyrere. Det fik jeg tilfældigt at vide i min ferie. Det vil sige, at byggeriet ikke er i gang endnu. Jo, vore gamle faglokaler er ombygget til de klasseværelser, vi mangler. Skolen ligner en byggeplads med støv overalt, også i vore dyrtkøbte computere. Hvordan skal jeg nu kunne inspirere mine elever og give dem en kvalificeret undervisning, når vi står uden faglokaler og med skelet, mikroskoper og hele fysik- og kemisamlingen pakket langt væk? Kan jeg tilbyde meget andet end 30'ernes 'kridtfysik'?

Det virker, som om det er ligegyldigt, hvad der sker i skolen, bare børnene er der fra klokken 8 til 14 og ikke laver for meget larm.

Hvem er ansvarlig for det rod, vi sidder i? Jeg ville ønske, at den eller de personer ville stå frem og forklare mig, hvad der skal ske.

Faktisk vil jeg gerne invitere på en kop kaffe på skolen, så vi kunne løse dette dilemma.

Marianne Pedersen

Lundtofte Skole