De danske folkeskolelærere orker ikke mere. De er udmattede af den nye pædagogiske dagsorden eller slidt op af kritiske forældre og uopdragne, egocentrerede børn. Sådan lød konklusionerne, da Ugebrevet Mandag Morgen og Danmarks Radio mandag i sidste uge lancerede hver deres spørgeskemaundersøgelse om lærernes vilkår i folkeskolen.

I Mandag Morgen overvejede halvdelen af 272 lærere at smide skolekridtet, mens det kun var en tredjedel af de 158 lærere, som Danmarks Radio havde spurgt, der havde mærket lysten til at søge væk.

Begge undersøgelser er udelukkende baseret på oplysninger indsamlet over internettet. Den metode kan give problemer, mener Bjarne Hjorth Andersen. Han har været folkeskolelærer, men er i dag lektor i forskningsmetoder på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

'Et klassisk eksempel er præsidentvalget i USA i 1932. Her foretog man en meningsmåling, hvor man valgte folk ud efter en tilfældig trækning af telefonnumre. Republikaneren skulle ifølge meningsmålingen vinde valget. Men Roosevelt vandt stort. Man havde ikke taget højde for, at det i 1932 kun var det bedre borgerskab, der havde telefon', siger Bjarne Hjorth Andersen.

Han mener, at der er en tilsvarende risiko for at drage for hurtige konklusioner på baggrund af tal indhentet per mail og internet i år 2001.

Famler i blinde

'Man har et repræsentativt problem. Der er helt klart en gruppe af lærerne, der har adgang til internettet og bruger e-mail, og så er der en gruppe, der ikke har adgang. Problemet her er, at man ikke ved noget om, hvilke faktorer der har betydning for, om lærerne er på nettet. Derfor famler man i blinde', mener Bjarne Hjorth Andersen.

Hos analyseinstituttet Zapera, der har stået for Mandag Morgens undersøgelse, mener analysechef Mads Stenbjerre ikke, at det gør nogen forskel, hvorvidt en undersøgelse er baseret på telefoninterview eller udelukkende netbaserede interview.

'Vi har lige foretaget en parallelundersøgelse med en telefonundersøgelse, og der kan vi se, at vi næsten får de samme resultater. Alt i alt er der ikke de store forskelle, bare fordi det er en internetundersøgelse. Men det er klart, at fordi det er folkeskolelærere, vi her er ude efter, så er det svært for os at vide, hvordan den gruppe helt præcis ser ud', siger han.

Zapera har et panel af mennesker, der selv på den ene eller anden måde har tilmeldt sig bureauet. Zaperas undersøgelse har lidt for mange mænd og unge i forhold til fordelingen blandt lærere på landsplan.

Danmarks Radio har ramt tættere på den reelle køns- og aldersmæssige sammensætning i folkeskolen. Alligevel lægger Danmarks Radio i sin internetpræsentation af undersøgelsen stor vægt på, at den ikke er repræsentativ.

'Vi har scannet en bunke debatindlæg om folkeskolen for udsagn om lærerne, og så har vi foretaget en rundspørge, hvor vi har bedt nogle lærere tage stilling til de udsagn. Vi har fundet nogle skoler i forskellige miljøer og var blandt andet interesseret i at se, om der var signifikant forskel på, for eksempel hvordan lærerne i kvarterer med mange indvandrere oplever eleverne, i forhold til lærerne på andre skoler. Men de forskelle var ikke signifikante', siger indlandsredaktør på TV-Avisen Arne Notkin, som derimod er godt tilfreds med, at de lærere, der svarede på mailen fra Danmarks Radio, passede fint overens med lærergruppen som helhed med hensyn til køns- og aldersfordeling.

'Og jeg vil æde min kuglepen på, at de tendenser, rundspørgen viser, er rigtige', siger han og tilføjer, at Danmarks Radio har brugt undersøgelsen til at finde interviewofre - for eksempel har TV-Avisen interviewet den eneste lærer, der svarede, at vedkommende ikke var stresset.

Man bliver ikke meget klogere

Bjarne Hjorth Andersen har sammenlignet tre spørgsmål fra hver af undersøgelserne. På den baggrund er han nået frem til, at ingen af undersøgelserne kan bruges til at trække generelle konklusioner frem.

'Jeg har været lærer i matematik og fysik. Når der kommer et spørgsmål om skolens fysiske rammer, så ville jeg umiddelbart tænke på faglokalerne, mens en gymnastiklærer ville tænke på idrætslokalerne. Spørgsmålet om de fysiske rammer har et så bredt semantisk felt, at det er svært at bruge til noget', siger Bjarne Hjorth Andersen.

Han mener, at det er problematisk, når medierne bruger sådanne survey-undersøgelser til at drage store konklusioner.

'Der mangler en videnskabelig problemstilling. Man har ikke gjort sig klart, hvad det er, man vil undersøge. Selv om fordelingerne er meget klare, så er de også logisk modsatte, og man bliver ikke meget klogere. Derfor kan undersøgelserne faktisk ikke bruges til noget', siger han.