Folkeskolens leder:
KL gør noget
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Før 1814, da skolen endnu ikke var blevet til folkeskolen, bedømte man den enkelte elev på flid og fromhed. Nu - i 2001 - foreslår Kommunernes Landsforening (KL) i en ny pjece, at man overvejer at give karakterer for social kompetence. Så i fremtiden kan et barn måske komme hjem med et syvtal i karakterbogen for sin samarbejdsvilje, fleksibilitet og loyalitet!
KL ønsker, at man på 'hver enkelt af landets skoler' diskuterer, om lærerne skal udtrykke deres vurderinger af det enkelte barns personlige og sociale kompetencer som tal eller ord.
Måske skulle lærere og ledere hellere diskutere med deres lokale politikere, hvilket menneske- og skolesyn der ligger bag, at man i KL overhovedet kan tænke tanken at ville bedømme børn og unge på den måde?
Og så er det for øvrigt tankevækkende, at Kommunernes Landsforening tilsyneladende værdsætter Jyllands-Postens læsere højere end Folkeskolens. Selv om den nye pjece hedder 'Værdsæt skolen' og angiveligt henvender sig til 'de professionelle i skolen', så ville KL ikke udlevere pjecen til Folkeskolens redaktion, så den kunne blive omtalt her i bladet på udgivelsesdagen. Jyllands-Posten måtte derimod godt få den flere dage i forvejen.
Jo, KL gør skam noget for folkeskolen. KL gør noget ved folkeskolen.-th
Se side 16
Gør noget, KLLigesom skibe døbes i champagne, skydes skolestarten hver sommer ind med masser af medieomtale, og i år har augusthøsten været klart bedre end de foregående mange års omtaler. Nuanceringen er blevet større, og medierne har opdaget, at hvis kommunerne vil holde på lærerne, er de nødt til at vise, at de værdsætter dem.
Det er der heldigvis også en del kommunalbestyrelser, der er ved at indse, og flere steder byder man nye lærere velkommen med både følordninger og løntillæg. Flere af Danmarks Lærerforenings lokalkredse melder også, at andet år med den nye arbejdstidsaftale tegner til at kunne forløbe noget bedre end det første.
Men aftalen har nogle konstruktionsfejl. Der er for eksempel ikke et loft over det ugentlige timetal, og der mangler en automatik, der sikrer ekstra forberedelsestid. Kredse og skoleforvaltninger er i gang med at reparere på fejlene flere steder. Men aftalen mangler nogle paragraffer, som forhindrer misbrug. For der er kommuner, som insisterer på at presse lærerne til det yderste. Det ødelægger både arbejdsmiljøet og undervisningens kvalitet. De kommuner bør kaldes til orden; og det kan Kommunernes Landsforening gøre ved sammen med DLF i en fart at indføje nogle præciseringer i aftalen, så misbruget stopper.
Ud fra enhver betragtning er det for farligt at vente til 2004, hvor aftalen skal genforhandles.
-th
Se side 7
Aftalen mangler nogle paragraffer, som forhindrer misbrug