Der hænger nogle flotte masker ude på gangen. Jeg havde helt glemt, at jeg selv har lavet sådan nogle med en klasse engang, men nu kan det være, at jeg snart gør det igen', siger Dorte Smidt, lærer på Ørebroskolen i Fjerritslev Kommune.

Maskerne hænger på Skovsgårdskolen i Brovst Kommune, hvor tre lærere og en viceskoleinspektør taler om, hvad samarbejdet mellem skolerne i de to små nabokommuner giver dem.

'Det kan være svært at sige, hvad vi lige nøjagtig får ud af det. Men vi kommer fra skoler med hver sin kultur, så forskelligheden gør os mere bevidste om, hvorfor vi selv gør, som vi gør', siger Kirsten Rugtved fra Skovsgårdskolen.

Dorte Smidt mener, at skolerne spejler sig i hinanden.

'Når jeg hører andre lærere fortælle, hvordan de for eksempel griber skole-hjem-samarbejdet an, tager jeg det med hjem til min egen skole, hvor vi spørger os selv, om vi skal gøre det på samme måde. Det er ikke sikkert, at vi skal det, men i og med at vi stiller os selv spørgsmålet, er vi en tand mere bevidste om den måde, vi vælger at arbejde på'.

Samarbejdet går ikke ud på at gøre skolerne ens, understreger viceskoleinspektør Ida Nielsen fra Skovsgårdskolen.

'Vi prøvede for tre-fire år siden at udarbejde et fælles skema, som vi kunne køre forældresamtalerne efter, men det gik slet ikke. Man er nødt til at tilpasse sådan et skema til gruppen af forældre og til den lærer, man er', siger hun.

Forskelligheden kom også til udtryk, da man på Skovsgårdskolen lod forældrene diskutere mål for hver enkelt klasse, mens ledelsen på naboskolen valgte selv at komme med et oplæg.

'Det gav os anledning til en god diskussion om, hvorfor vi ville tage udgangspunkt i forældrene og ikke havde lyst til, at vores ledelse skulle komme med et udspil', siger Kirsten Rugtved.

Teamsamarbejde får et løft

Skolerne i de to kommuner bliver hvert år sat sammen om forskellige udviklingsprojekter.

Skovsgårdskolen, Ørebroskolen, Trekronerskolen og Øland/Langeslund Skole har rettet blikket mod teamsamarbejde. På hver skole styres udviklingsarbejdet af en arbejdsgruppe på tre-fire lærere, som indgår i et netværk. De mødes flere gange i løbet af året for at udveksle erfaringer.

På Skovsgårdskolen og Trekronerskolen forsøger man at løfte teamsamarbejdet fra, så lærerne diskuterer pædagogik og didaktik frem for kun at udarbejde årsplaner og planlægge tværfaglige emner sammen.

'Diskussionen kommer helt af sig selv, når vi opstiller fælles mål for eleverne i klassen, når vi snakker om, hvordan vi kan bringe den enkelte elev videre i sin udvikling, og når vi ser på, hvordan de kan gå videre med projektarbejdsformen i den enkelte klasse', siger Marian Mortensen fra Trekronerskolen.

Ud over at arbejde i klasseteam fungerer lærerne på Skovsgårdskolen også i et fagteam. Den tanke har Marian Mortensen taget til sig.

'Det må kunne sætte yderligere gang i den pædagogiske diskussion, om alt lige fra hvad den enkelte lærer bruger som ekstra materialer, til hvordan man gri-ber et bestemt emne an. Så vi vil prøve at indføre fagteam, i det omfang det kan lade sig gøre på en lille skole', siger hun.

Det kan Dorte Smidt fra Ørebroskolen godt forstå.

'En diskussion om de faglige mål i matematik hører til blandt matematiklærerne og ikke i klasseteamet. Men det kan være svært at få sat diskussionen i gang, hvis ikke der er et forum til den', siger hun.

Teorien er forvandlet

På Ørebroskolen går de ti lærere til udviklingen af deres teamsamarbejde på en lidt anden måde end på de tre andre skoler.

'Forrige år tog vi alle sammen IT-kørekort. Det var så stor en oplevelse at arbejde med det samme emne, så vi besluttede at gentage succesen', fortæller Dorte Smidt.

Selv om nogle af lærerne var skeptiske, faldt valget på kollegavejledning. Efterhånden som de har fundet ud af, at det ikke går ud på at overvåge, men på at hjælpe hinanden, har Dorte Smidt kunnet fortælle mere og mere begejstret om kollegavejledning til netværksmøderne.

Den proces har været spændende at følge, synes Marian Mortensen.

'Min viden om kollegavejledning er kommet ned på jorden, så jeg vil ikke føle mig utryg, hvis jeg på et tidspunkt skal på kursus i det', siger Marian Mortensen og tilføjer, at der er stor forskel på at læse og høre om størrelser som supervision og kollegavejledning.

'Når jeg læser om det, virker det meget teoretisk, men i og med at jeg kan stille uddybende spørgsmål om, hvordan man arbejder med det, har det forvandlet sig til et praktisk stykke værktøj', siger hun.

'Ja, og så kan vi se, at det ikke er superlærere, men ganske almindelige kollegaer, der praktiserer det', tilføjer viceskoleinspektør Ida Nielsen.

Kendte navne på besøg

Alligevel udveksler lærerne ikke kun mundtlige erfaringer i netværksgruppen. De præsenterer også hinanden for skriftlige materialer. Her fungerer det på samme måde.

'Der er skrevet tonsvis af bøger og pjecer om de ting, vi arbejder med, og det kan være svært at vælge ud. Men hvis jeg får fortalt, at noget er interessant, bliver jeg nysgerrig efter selv at læse det', siger Dorte Smidt.

Samarbejdet mellem de to kommuner gør, at de har fået råd til at invitere dygtige foredragsholdere på besøg. For eksempel har biskop Jan Lindhardt fra Roskilde, professor Jørn Lund fra Dansk Sprognævn og rektor Lars-Henrik Schmidt fra Danmarks Pædagogiske Universitet været på besøg. Det tillægger Kirsten Rugtved stor betydning.

'Den slags kapaciteter giver os på gulvet en gnist, som vi kan bruge til at løfte os op over de daglige praktiske problemer. Det inspirerer os til at sætte nogle mål at styre efter', siger hun.

Henrik Stanek er freelancejournalist