Lærere fra hele landet skal lægge pres på Kommunernes Landsforening, KL, for at sikre, at kommuner ikke misbruger arbejdstidsaftalen. Det var meldingen, da kredsformænd og hovedstyrelse fredag i sidste uge mødtes i DGI-byen i København. 'Vi vil presse KL til at sætte sig og snakke med os før forhandlingerne om overenskomsten 2002', siger lærernes formand, Anni Herfort. Anni Herfort forsøgte i foråret at få KL til at åbne op for forhandlinger om arbejdstiden. Hun prøvede at sikre forberedelsetid til lærere med mange undervisningstimer, hun ønskede et loft for, hvor mange undervisningstimer en lærer maksimalt må have, og hun forsøgte at få en løsning på pauseproblematikken. Dengang ønskede KL ikke at diskutere arbejdstid. Nu prøver Anni Herfort igen. 'Vi vil sige, at det her kan vi godt rette op på uden at skulle åbne aftalen. KL skal leve op til intentionerne i overenskomstbilaget 'En skole på vej', hvor der står, at arbejdstidsaftalen skal understøtte den pædagogiske udvikling. Vi ønsker en central melding om, hvor mange undervisningstimer man højst kan have om året. Det er urimeligt at høre om lærere, der har helt op til 30 undervisningstimer om ugen', siger Anni Herfort. Hun opfordrer til, at lærerne mødes uden for arbejdstiden for at drøfte deres arbejdsforhold og for at bakke op om foreningens strategi om at lægge pres på KL.

Maria

Udtalelse

Danmarks Lærerforenings kredsformænd forsamlet til møde i København fredag den 10. august 2001 udtaler:

Udviklingen i samfundet stiller folkeskolen og de danske folkeskolelærere over for en række nye udfordringer. Eleverne er mere krævende og skal stilles over for mere individuelle krav. Lærerne skal bruge nye undervisningsformer, støtte den enkelte, undgå udstødning og planlægge og samarbejde på tværs. Forældrene er mere engagerede i skolen og skal inddrages i et tættere samarbejde omkring børnene. Lærerne går aktivt og positivt ind i løsningen af de nye opgaver. Men forudsætningen er, at de sikres den fornødne tid til at løse opgaverne på en professionel og ansvarlig måde.

Kommunernes Landsforening har erkendt, at de mange nye opgaver stiller øgede krav til lærernes forberedelse. I overenskomstbilaget 'En skole på vej', der beskriver den pædagogiske udvikling, som arbejdstidsaftalen skal understøtte, står Kommunernes Landsforening som medunderskriver på, at 'undervisningen i tværgående emner og problemstillinger samt kravet om at tilpasse undervisningen til forskellige elevforudsætninger stiller øgede krav til planlægning, forberedelse og koordinering'.

Alligevel kan Danmarks Lærerforening konstatere, at mange lærere bliver pålagt et højt undervisningstimetal og får mindre tid til forberedelse. Det er uholdbart i forhold til de krav, der stilles til lærerne i folkeskolen. Som den aktuelle debat viser, resulterer det øgede arbejdspres for lærerne i et belastende arbejdsmiljø. Mange lærere overvejer at forlade lærerjobbet, samtidig med at der er problemer med at sikre tilstrækkeligt med nyuddannede lærere.

Kommunernes Landsforening må påtage sig sit ansvar for, at kommunerne bruger lærernes arbejdstidsaf-tale efter hensigten, så lærerne sikres tilstrækkeligt med tid til at gennem-føre kvalitetsundervisning. Danmarks Lærerforening har opfordret Kommunernes Landsforening til at forhandle om ændringer af arbejdstidsaftalen nu, så der kan blive dæmmet op for mange kommuners misbrug af arbejdstidsaftalen. Kommunernes Landsforening har hidtil været afvisende. Danmarks Lærerforenings kredsformænd kræver, at Kommunernes Landsforening straks går i forhandling, så aftalens intentioner bliver opfyldt.