Faglige færdigheder overskygger ikke alt andet, mener Kommunernes Landsforening (KL). Udviklingen af elevernes personlige egenskaber er lige så vigtig. Det fremgår af hæftet 'Værdsæt skolen - metodekommode II', som KL sendte ud til kommunerne i sidste uge.

For at understrege vigtigheden, anbefales det, at elevernes standpunkt i personlige færdigheder fremover måles på den ene eller anden måde, for eksempel med 13-skalaen.

De personlige kompetencer bør 'vurderes konkret og med samme vægt som de faglige. Bedømmelsen kan beskrives enten med tale eller med ord', står der i hæftet.

Det er 'nødvendigt', står der videre, at eleverne selv er med til at vurdere, når det drejer sig om personlige egenskaber (kaldet 'selvevaluering eller egenvurdering').

'Men det er lige så nødvendigt, at de voksne er villige til at gå ind og vurdere elevernes alsidige personlige udvikling konkret - med ord eller tal'.

'Mange peger på, at tal slår stærkere igennem end beskrivelser med ord'.

'Erfaringer viser, at prøvefag (det vil sige dem, man får karakter i) har størst prestige i skolen. Nogle vil måske huske, hvordan det gik med det tidssvarende fag samtidsorientering. Det led en stille død. Det fik lav prestige hos både elever, lærere og forældre. For man skulle ikke have karakter i det!'

'På den anden side kan det virke stødende på nogle, hvis skolen for eksempel vurderer, at barnet skal have 7 i sociale kompetencer. Derfor vil den konkrete vurdering formuleret med ord og ikke med tal være et naturligt valg mange steder'.

'Vurdering med tal eller med ord? På hver enkelt af landets skoler ligger der en god debat og et behov for at væl-ge, hvordan man vil formulere bedømmelsen af barnets personlige kompetencer'.

Inspireret af 'Elevvurdering - Kontroll eller Læring' af nordmanden Lars Helle beskriver hæftet personlige egenskaber i tre kategorier:

1) Social kompetence - troværdighed, hjælpsomhed, overholde aftaler, evnen til at kommunikere klart uden at støde andre.

2) Kundskabskompetence - det er de faglige kundskaber, men langt mere end paratviden, nemlig snarere evnen til kunne forstå og vurdere.

3) Metodekompetence - det er evnen til at indhente, bearbejde og fremføre viden.

Hæftet giver eksempler på, hvordan skoler og kommuner kan arbejde med disse kompetencer, og hvordan de kan evalueres.

Der mangler tid

Formand for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, synes, at 'det er et udmærket signal, at KL viser interesse for den del af skolens virke; der er mange gode ideer at hente, og de gør, hvad de kan for at fortælle kommunerne, at verden ikke reddes bare ved resultatvurdering'.

'Men de mangler at nævne, at der skal bruges tid og ressourcer til det her arbejde - hvordan det skal lade sig gøre i praksis, uden at lærerne føler det som en ekstra byrde'.

Desuden mener Jørgen Stampe, at 'det er en absolut dårlig ide at tale om karakterer i forbindelse med elevernes personlige kompetence; ministeriet taler om at fremme elevernes alsidige personlige udvikling. Det er mere frugtbart'.

I hæftet anbefaler KL, at klassen som enhed skal ophæves. 'Det er at misbruge anledningen', siger Jørgen Stampe, der fastslår, at 'det er i modstrid med aftalen 'En skole på vej''.-