Juletræet og flere af juletraditionerne er kommet til os fra Tyskland. Nogle af julesalmerne har også rod dér, for eksempel »Glade Jul«, som jo er kommet til os med Ingemann som mellemled. Gløgg er kommet til os fra svensk, men nissen er en omdannelse af drengenavnet Niels. I nyere tid er det jo engelsk, der præger julen. Af de julesange, der forekommer i medierne, er i hvert fald halvdelen efterhånden sunget på engelsk: »Jingle bells«, »I'm dreaming of a white Christmas«, »Long time ago in Bethlehem«, »Winther Wonderland« og så videre. Også den tyske »Stille Nacht« har fået en engelsk oversættelse, »Silent Night«. Alt dette afspejler jo en generel tendens, der har gjort de fleste børn fremmede for Allehelgensaften, men fortrolige med Halloween og de dertil hørende traditioner.

Endnu er påsken da vist gået nogenlunde fri, men i bund og grund er både jul, påske og pinse jo et resultat af påvirkninger udefra - af mødet med det fremmede, som er ved at blive den ømmeste dagsorden i dagens Danmark. Vin har vi også udefra, men øl er et ord, vi altid har haft i sproget, så længe man kan tale om et dansk sprog.

Snart er det solhverv, solen vender, betyder det. Solen er længst fra ækvator, hvorefter den står højere på himlen, så dagen bliver længere. Der har formodentlig været afholdt solhvervsfester, længe før den kristne jul kom til Norden, dengang vi bød over England - og strømmen af ord gik den modsatte vej. Engelsk er som bekendt godt og grundigt påvirket af dansk og nordisk.

»Glade Jul«, »Silent Nacht«, »Stille Nacht« er salmer, hvor indholdet er kristent. Men der er også julesange, både i dansk og engelsk tradition. Mange børn undrer sig over, at de ikke kan finde »Højt på træets grønne top« og »Sikken voldsom trængsel og alarm« i salmebogen. Forskellen mellem sange og salmer når sent frem til dem, og mange opdager det sikkert aldrig. Men julen er kommet for at blive - for nu at bruge et engelsk udtryk, der er gledet lige ind i det danske sprog.

Fortsat god juleglæde!

Professor Higgins