I en undersøgelse i månedsmagasinet Undervisere i juni 2010 fremgår det, at et overvældende flertal af lærerne mener, at det er bedst for elever med ADHD, Asperger eller autisme at blive undervist i en almindelig folkeskole. Lærerne peger samtidig på, at tilstrækkelige hjælperesurser og efteruddannelse til lærerne er nødvendige forudsætninger.

I Danmark er der undervisningstilbud tilpasset elevernes behov. I klassen med eller uden støtte, i specialundervisning i perioder uden for klassen, i specialklasser eller på specialskoler. Alt sammen som en del af en inkluderende folkeskole.

Økonomien har nu tvunget alle til at kigge nærmere på konstruktionen. En plads på en specialskole er meget dyr. Kan vi bruge pengene mere fornuftigt og samtidig sikre, at tilbuddet er pædagogisk forsvarligt? I DLF har vi sagt, at tidlig, hurtig og effektiv indsats kan sikre, at færre elever på sigt udskilles til den dyre specialundervisning.

Lærere og børnehaveklasseledere skal tidligt i skoleforløbet opdage, hvilke elever der har faglige og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Observationerne tages op med ledelsen, som sikrer, at der hurtigt tages hånd om problemet. Via en faglig sparring med PPR sikres en indsats, som er effektiv, fordi man har de rigtigt uddannede resursepersoner at sætte ind med på skolen.

Denne ønskesituation er imidlertid ikke virkelighed endnu. 78 procent af lærerne i ovennævnte undersøgelse mener, at støttemulighederne på skolen er utilstrækkelige, og 73 procent har kendskab til elever, hvis støttemuligheder forringes på grund af nedskæringer. Økonomisk ansvarlige politikere må udvise rettidig omhu, hvis vi ikke skal tabe flere på gulvet:

Videreuddannelse af lærere til at varetage specialistfunktioner såsom AKT og anden specialpædagogisk bistand kan sikre den effektive indsats på skolen. Forskning viser, at det ikke er nok med »et par ekstra hænder«, hvis elevernes særlige behov skal mødes. Efteruddannelse af alle lærere og børnehaveklasseledere - så de hurtigt kan se en elevs problemer og søge hjælp. Tilstrækkelig bemanding af kommunens PPR, så vi undgår ventetid. Indfør pædagogisk ledelse, som har fokus på undervisningen og via jævnlige teamsamtaler har fingeren på pulsen.

»Snuptags-løsninger« som for eksempel mindstemål i fagene kan virke besnærende, men de kan få uheldige konsekvenser. Vi risikerer forsimplet faglighed og niveaudeling af eleverne. De langsigtede efteruddannelsestiltag, som skolerådet har anbefalet ministeren, vil styrke såvel undervisningen som inklusionen.