Mikkel Rasmussen har lavet sin tyske planche om familien færdig. Så nu sidder han sammen med vennerne og løser tyske quizzer i computerlokalet.

»Den by kender jeg godt«, siger vennen Emil Sørensen og snupper musen ud af hånden på Mikkel. Grafikken på skærmen er uhyre enkel. Drengene kan vælge bogstaver til et ord, og hvis de er hurtige nok, bliver de ikke hængt - det ældgamle galgespil overført fra kridttavle til computerskærm.

Ved siden af sidder to piger, som hygger sig med at finde billeder af deres familie på Facebook, som de kan printe ud og klistre på en papplanche og skrive tyske billedtekster under. De småsnakker og griner af hinandens billeder og statusopdateringer.

»Jeg booker gerne computerlokalet, når jeg ved, at nogle vil være hurtigt færdige. Så kan jeg få hjulpet flere, og de får trænet noget tysk. Jeg bruger it til at motivere eleverne. De synes, det er meget sjovere end at læse i en bog«, fortæller deres lærer Claus Johansen.

It-didaktisk konsulent Kasper Koed:

»Det er rigtigt, at it motiverer, og det er en typisk måde at bruge it på ved at sende eleverne i computerrummet. Men der ligger en kæmpe udfordring i at udvikle nogle digitale læremidler, som udfordrer denne træningsbaserede røv-til-bænk-praksis. Så det ikke kun handler om, at eleverne kan teste sig selv i, hvad de kan, nu ved hjælp af computeren, men om at udnytte mediernes potentiale til at udfordre eleverne«. 



Benløse Skole i Ringsted Kommune er en gennemsnitlig folkeskole med 497 elever og 30 lærere. De har hverken flere eller færre penge end andre skoler. Men de får det bedste ud af det, de har.

»Det hjælper ikke noget at pibe. Vi ser på det positive og får det til at fungere«, siger skolens ene it-vejleder Anne Kold. Hun har sammen med sin kollega 1.300 timer til it- og bibliotekarfunktionen. Det er en tredjedel mindre end sidste år. Men sådan er det, når der skal spares, fortæller de. Souschef Hans Krøier håber da også på at kunne finde flere timer igen til næste år. Timerne går med at holde computerparken ajour. Anne og hendes kollega Julie går hver dag rundt og tjekker alle computere for hærværk. De hjælper lærerne og elever i læringscafeen, vejleder ved indkøb af materialer og hjælper med særprojekter som for eksempel et e-bogs-forløb i overbygningen. En pæn del af it-vejledernes tid går også med at hjælpe lærere med at forberede og gennemføre de nationale test.

Kasper Koed:

»Man har to skolebibliotekarer/it-vejledere, som står for hele den pædagogiske it-vejledning og den tekniske løsning og drift, på mindre end to årsværk. Der er tale om ildsjæle, som arbejder 24-7 for at få projektet til at lykkes. Og det ser ud til, at det kører. Men der er måske ikke overskud til en egentlig mediestrategi, hvor børnenes mediekompetencer aktivt kommer i spil, og hvor man målrettet arbejder med at opkvalificere alle lærerne didaktisk til at integrere medier i forhold til elevernes læring. Vejlederne er kulturbærende, og var de der ikke, så skete der formodentlig ikke nok. Men med så stærke bannerførere følger også en risiko for, at det kan være svært for den enkelte lærer at søge indflydelse og udfolde eget initiativ. Det er lidt et paradoks«.



I de senere år er it blevet en stadig voksende pengesluger på skolens budget. Igennem de sidste fem år er udgifterne til licens og hardware næsten tredoblet. Fra 71.000 kroner til drift og licenser og 94.000 kroner til hardware i 2007 til 195.000 kroner til drift og licenser og 267.000 kroner til hardware i 2011.

»Licenser er en kæmpe post på budgettet, men vi gør alt, hvad vi kan for at spare ved at købe fælles licenser med de andre skoler i kommunen. Den helt store post var dog, da vi investerede i forbedring af vores eget trådløse netværk sidste år. Kommunen har planer om at udbygge netværket, men vi besluttede os for at fremskynde projektet. Hvis vi skal motivere eleverne til at medbringe deres egen pc i skolen, er det nødvendigt med et hurtigt og driftsikkert netværk«, fortæller souschef Hans Krøier.

Kasper Koed:

»Her er de overraskende langt fremme. Det er skarpt set, at resurserne skal gå til at opgradere det trådløse net selv. Det er den helt store udfordring på de fleste skoler og vil blive det i endnu højere grad i et kortsigtet perspektiv, når digitaliseringsstrategien foreskriver, at alle elever skal have adgang til en computer allerede i 2014«.



Skolen er dermed foran den nationale plan om, at der skal være netværk på alle skoler. På computerfronten forsøger de også at samle så mange som muligt. Når kommunen afskriver deres computere efter tre år, kan skolen købe dem billigt og give dem en ny harddisk.

»Vi synes, det giver mere mening at spare penge på computere og så i øvrigt lade eleverne tage deres egne computere med«, siger Anne Kold og viser de 14 stationære computere i det lille computerrum, som stadig bærer skiltet edb-lokale ved døren. Skolen har i alt 231 computere, hvoraf størstedelen er stationære computere.

»Vi troede for nogle år siden, at vi skulle afskaffe alle de stationære, men lærerne vil gerne kunne tage eleverne med i it-lokalet, så det har vi holdt fast i og udbygget«, siger Hans Krøier.

Anne Kold kan også fremvise tre fine røde pengeskabe, hvor de bærbare computere bliver opladet og udlånt fra. Tidligere var det lærerne, der selv skulle hente og aflevere computerne, men evige problemer med uopladte batterier har fået Anne Kold til at overtage opgaven og med hård hånd styre ind- og udlån, som om det var bøger på biblioteket.

Kasper Koed:

»Det virker til, at de har fundet nogle funktionelle forretningsgange, hvor eleverne hurtigt kan komme til en computer. Det er helt sikkert den rigtige vej at gå, at man kan gå ned og bippe en bærbar computer ud, som hvis de lånte en bog, og at de samtidig tilbyder en trådløs infrastruktur, der kan rumme, at eleverne har deres egen computer med«.



Det kan Susanne Kofod, der blandt andet underviser i matematik og natur/teknik, bekræfte. Hun har allerede vænnet sig af med at bruge de bærbare computere, fordi hun har haft dårlige erfaringer med dem.

»Hvis jeg kun har 45 minutter til at undervise, og jeg så skal spilde 20 minutter på at hente og starte op og finde ud af, at noget ikke virker, så er der ikke tid nok til undervisning. Så hvis jeg ikke kan få tid i computerlokalet, gør jeg noget helt andet«, siger Susanne Kofod.

Kasper Koed:

»Det er helt klassisk, at det alligevel ikke fungerer for alle. Det handler om at få det helt tæt på den enkelte lærers praksis. Det kan to skolebibliotekarer/it-vejledere ikke gøre alene«.


Ligesom sin kollega Claus Johansen er Susanne Kofod nyuddannet, men ingen af dem har oplevet undervisning i brugen af digitale medier på uddannelsen. Hun kunne godt tænke sig at lære mere om ny teknologi som for eksempel elektroniske tavler.

»Men jeg mener ærlig talt ikke, at alting bør foregå på en skærm«, siger Susanne Kofod, der heller ikke kan se forskel på niveauet i 3. klasse, der alle har computere, og niveauet på de andre klassetrin.

Skolen har gennemført forsøg med tre elektroniske tavler, mp3-afspillere og simple e-bogslæsere. De har bevidst ikke valgt at købe iPads. For Anne Kold mener, at ungerne bliver rigeligt motiverede af de meget billigere e-bogslæsere. Og hun vil godt se, om det er en døgnflue, inden skolen bruger en masse penge.

I hverdagen er det den enkelte lærer, der beslutter, hvordan it skal inddrages. Afdelingernes lærere er med til at bestemme, hvad der skal indkøbes af materialer, og så forsøger skolen at spare penge ved at indgå centrale aftaler. Skolen har en medieplan, som lægger op til, at klasseteamene arbejder didaktisk med brugen af it, men skolen har ikke diskuteret en egentlig fælles it-didaktik, eller hvordan man kan inddrage eleverne interaktivt.

Kasper Koed:

»Ingen ved endnu, hvad der er det rigtige at investere i, men det er en god ide at eksperimentere og gennemføre forsøg for få penge. Fokus må ligge på eleven, og hvor medier i den sammenhæng kan katalysere ny læring. Samtidig skal faglæreren i en formaliseret sammenhæng være medvurderende og medbestemmende ved indkøb af eksempelvis digitale læremidler - det skal ikke styres af et økonomisk perspektiv eller centrale folk i forvaltningen, som ikke kender til pædagogisk praksis i de enkelte fag«.



Anne Kold mener ikke, at efteruddannelse af enkelte lærere giver det store udbytte.

»It-kørekort til lærerne gør ikke den store forskel. Her på skolen tror vi mere på kollegaoptræning«, siger hun.

Hun håber, at skolen på sigt vil have endnu mere moderne løsninger som for eksempel skyløsninger, og at forlagene vil udgive bedre e-læremidler, men der er lang vej endnu, mener hun.

Kasper Koed:

»Når man er ude i en sammenhæng - som man er på mange skoler - hvor det på grund af økonomien kommer til at handle om overlevelsesstrategier, så får man et driftsperspektiv på it frem for at arbejde målrettet med at bringe medier i spil i forhold til elevernes læring i fagene. Benløse har et godt udgangspunkt, men nu handler det for mig at se om, hvordan man kan udfordre og udvikle læringsmiljøet. At udnytte alle de muligheder, de digitale medier giver for at inddrage elevernes egen medievirkelighed, og vejlede dem til en kritisk og reflekteret tilgang«.