Skolestart klokken 9 og to timers undervisningspause efter klokken 11 med leg og læring. Sådan kunne en skoledag i Odenses folkeskoler meget vel se ud i 2012, hvis man spørger Odense Kommune.

Allerede fra august i år er spisepausen på den lokale Søhusskolen i Odense blevet forlænget med en time, hvor de yngste, der først møder klokken 9, i stedet for undervisning går i undervisningsfri »oaser« fra 11-13. En slags obligatorisk fritidsordning bemandet af pædagoger med forskellige aktiviteter inden for sport, natur, kreativitet og leg.

Tirsdag, onsdag og torsdag får eleverne altså, hvad skolen selv kalder et »break« midt på dagen. Mandag og fredag går de i skole på vanlig vis fra 8-13.

Og det er netop den slags »anderledes skoledag«-projekter, som skolerne i Odense har kunnet ansøge om at blive en del af næste år.

Rådmand og formand for Børne- og Ungeudvalget i Odense Kommune, Stina Willumsen, Socialistisk Folkeparti, har dog ikke lagt sig fast på én model, siger hun.

»Vi udstikker en retning - for eksempel at skolerne skal udvikle stærke og inspirerende børne- og ungemiljøer. Men beslutningen om, hvordan disse skal se ud på den enkelte skole, blander vi os ikke i«, siger hun.

Kommunen præsenterede selv 9-15-skema

Willumsen er ellers blevet mødt med hård kritik fra Odense Lærerforening, hvor formanden frygter, at kommunen vil tvinge flere skoler til at følge Søhusskolens eksempel.

På et møde med skoleledelserne 17. juni præsenterede kommunen en række tanker om den »anderledes skoledag« i en PowerPoint.

Her omtalte man selv sine forventninger til den anderledes skoledag som blandt andet »9-15-modellen« og præsenterede samtidig et skema, hvor de yngste elever går i skole fra 9-15, har pædagogaktiviteter fra 11-13 og derudover kan tilmelde sig ekstra »morgen- og eftermiddagstilbud« før og efter skole. Meget i stil med det, de gør på Søhusskolen.

Det har fået særligt Odense Lærerforening til at frygte, at skolerne ville blive tvunget til at følge den såkaldte 9-15-model.

Men Stina Willumsen afviser, at økonomi og struktur har været styrende for kommunens planer. Hun medgiver dog, at hun gerne ser, at skolerne lader sig inspirere af Søhusskolens skoledagsstruktur.

»I dag tager vi for givet, at undervisning finder sted om formiddagen og leg om eftermiddagen i skolefritidsordningen. Jeg tror på, at leg og læring kan mikses meget mere, og at der skal være plads til at tænke i nye sammenhænge hen over skoledagen«, siger Stina Willumsen.

Det vil lærerne gerne være med til, siger formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler. Men eksemplet med to timers undervisning og to timers leg og læring er ikke til børnenes fordel, mener hun.

»Jeg synes bestemt også, vi skal se på, hvordan eleverne får det bedste udbytte af deres skolegang. Men jeg tror, de færreste vil mene, at to timers undervisning mellem klokken 9 og 13 er nok«, siger hun.

Ekspert: Man kan have godt af en pause

Hvis den nye skoledag skal tage udgangspunkt i Søhusskolen, vil det hæmme lærernes mulighed for god undervisning, fordi den optimale undervisningstid typisk ligger i tidsrummet 8-14, lyder hovedanken fra Anne-Mette Kæseler.

»Eleverne vil typisk være trætte sidst på dagen«, mener hun.

Spørger man lektor i småbørnspædagogik ved Aarhus Universitet, Stig Broström, er det ikke en dum idé at give eleverne en pause midt på dagen.

Det optimale ville dog være, at lærerne og pædagogerne samarbejder om aktiviteterne, siger han.

»Men selvom det alene vil være pædagoger, der står for aktiviteterne, vil leg og lærings-aktiviteter efter min vurdering i middagspausen være et godt oplæg til den efterfølgende undervisning«, siger Stig Broström.

Skoleleder: Ny struktur er til lærernes fordel

Forsøget på Søhusskolen er kommunens første forsøg med den nye model, og skoleleder på Søhusskolen Erling Pedersen mener også, at pausen midt på dagen kan være til glæde for lærerne, fordi de får mere tid til at ordne hjemmearbejdet og eventuelt holde forældremøder, inden de tager hjem.

»Jeg er i hvert fald ikke stødt på lærere, der ikke udnytter tiden. Tværtimod betyder det noget for arbejdsmiljøet, fordi lærerne ikke har den samme mængde hjemmearbejde og derfor er mindre stressede«, mener han.