Det modsatte af bevægelse er det samme som død! Derfor var det afgørende for Grundtvig, at alt skal være i bevægelse hele tiden. Det forudsætter et frisind, en vilje til at se menneskers liv på jorden som noget, der for ham nok var givet af Gud, men som ikke kunne spændes ind i faste rammer, hverken af kirken eller af verdslige myndigheder.

Det var det grundsyn, der drev ham i hans arbejde som præst, som samfundsreformator - og som salmedigter. For salmer er en måde at formidle den form for kristendom på, som han stod for - men han ville nok meget gerne have sig frabedt, at nogen overtog hans tankesæt og gjorde det til en livsform. Det ville spænde ben for den frie tanke, fortæller Lene Bekhøi, der er leder af Folkekirkens Skoletjeneste i Odense.

»Frihed, fællesskab og folkelighed var det, der prægede hans grundsyn. Men han havde måske med nutidens øjne en lidt skæv tilgang til de tre begreber, og indimellem kan det måske nok virke lidt tåget, hvad han virkelig mente. Ikke desto mindre har hans ideer sat sig spor helt op i nutiden, så politikere lige fra de kulturradikale til Dansk Folkeparti føler, at de bliver nødt til at forholde sig til dem, når man prøver at formulere, hvad frihed er. Men også her ville han formentlig have betakket sig for at blive taget til intægt af politiske partier. På den anden side vidner det om et stort format, at der kan ske sådan en nedsivning til folket.

»Grundtvig var absolut ikke tilhænger af, at kristendommen skulle trækkes ned over hovedet på børnene. Det passer meget godt med, at skolens undervisning heller ikke er undervisning i, men om kristendommen«, siger hun og henviser til Fælles Mål, der beskriver skolefagets trin- og slutmål.

Sammen med valgmenighedspræst Inger Hjuler Bergeon har Lene Bekhøi udarbejdet et undervisningsmateriale om salmen »Dejlig er den himmel blå«. Ikke ud fra den beskårede version, der findes i mange salme- og sangbøger, men alle de 19 vers, han skrev i 1810 som et af sine første forsøg på at skrive salmer, der formidlede kristendommen til børn.

Gennem materialet bliver eleverne introduceret til en række grundbegreber i kristendommen, og de lærer nogle symboler at kende. Især den ændrede betydning af ordene »stjerne« og »konge« igennem teksten er et af Grundtvigs greb til at formidle centrale begreber i Matthæusevangeliets fortælling om Jesu fødsel og de vise mænd.

Religion for sig, demokrati for sig

»I forhold til det kristendomsfaglige i skolen er det ikke noget problem at bruge salmerne«, siger Lene Bekhøi og påpeger, at der netop i Fælles Mål står, at de skal synges. »Men det er vigtigt, at man ikke begynder at lede efter Grundtvigs syn på demokrati eller medborgerskab i dem. Når han var så optaget af at skrive letfattelige salmer, var det ikke, fordi han mente, at den kristne tro var en del af skolens pensum. Derimod var det vigtigt for ham at hjælpe med til, at forældrene kunne formidle bibelhistorien for deres børn. Det skete som led i den pædagogiske strategi, han kaldte kirkeskolen, og som i virkeligheden var en måde, hvorpå forældrene sammen med børnene kunne gøre kristendommen til deres egen og dermed være med til at skabe deres eget liv i frihed, befriet for de snærende dogmer, kirken som institution havde spændt folk fast i. Men sangene og salmerne kan man ikke tage til indtægt for et nationalt udtryk. De er et kristeligt udtryk«, understreger Lene Bekhøi.

Kristendommen skal formidles, men det skal ske sagligt, mente Grundtvig. Det gælder stadig i dag, siger skoletjenestens konsulent, som derfor ikke ser noget problem i, at såvel muslimer som ateister deltager i kristendomsundervisningen i folkeskolen. Hun møder ofte lærere, der er nervøse for, at deres undervisning kan opfattes som forkyndelse. »Men forkyndelse betyder jo en tilsigelse, som er en envejskommunikation, således som det forstås, når retten forkynder en dom. Al undervisning i dag foregår jo som en dialog mellem lærer og elever. Man skal som lærer altså ikke forkynde, men man kan også blive så bange for begrebet, at man ikke får formidlet kristendommens indhold. Formålet med undervisningen er ikke at blande sig i elevernes tro. Det er at give dem indsigt i, hvad kristendommen går ud på. Her kan man bruge Grundtvig til at forstå, hvordan synet på den har ændret sig gennem tiderne«.

Mennesket har ansvaret for sit liv

Det var ikke, fordi Grundtvig mente, at det hele var enkelt. Faktisk var han på forskellige tidspunkter i livet igennem nogle store kriser, som var ved at gøre ham småtosset. Tvivlen nagede ham livet igennem. Og livet, det skulle man tage alvorligt.

»For Grundtvig var der ingen tvivl om, at mennesket er skabt af Gud. Men det har selv ansvaret for at skabe sig et godt liv. Hans kristendomssyn var tæt forbundet med hans frisind, og han fandt det vigtigt at se menneskelivet som mere end et trin på vej til frelsen«, fortæller Lene Bekhøi.

»Grundtvig var selvfølgelig med på hele tanken om himmerige, men han mindede os om, at der er en grund til, at vi har fået vores liv. Det skal give mening, og vi skal være opmærksomme på, hvad der er omkring os«.

Og det er denne sammensatte personlighed, børnene skal forholde sig til, når Grundtvig som barn dukker op i julekalenderen på DR1 i december.

Materialet om »Dejlig er den himmel blå« kan downloades fra www.skole-kirke-odense.dk

Årets julekalender på DR1 har to tolvårige - drengen Malte og nissepigen Lyda - som hovedpersoner, der må kombinere deres evner for at finde frem til Pagten, så et nyt og bedre fællesskab kan opstå. Det er ikke så nemt, for hvis man vil nå frem til dens skjulested, må man bestå tre magiske prøver og overvinde den onde isheks.

I julekalenderen optræder også en meget ung N.F.S. Grundtvig, der tilbragte en del af sin barndom på præstegården i Thyregod, der ligger i Midtjylland, hvor pastor Feld skulle forberede ham til at komme på latinskolen. Men hvad hans rolle er i forhold til Malte og Lydas bestræbelser på at finde frem til Pagten, er en del af julemånedens hemmelighedskræmmeri.