Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det kræver nytænkning at få formidlet viden fra forskning om undervisning ind i skolens hverdag.
»For mange lærere er teori ligegyldig, og modeller opstillet gennem forskning opleves som uvirkelige. Derfor skal der nytænkning til«, siger Anne Kirketerp, faglig leder af Aarhus Entrepreneurship Center på Aarhus Universitet. Hun har været tilknyttet flere forskningsprojekter, blandt andet »Mange måder at lære på«, der omfatter folkeskolerne i Vejle Kommune.
»Når et forskningsprojekt er slut, bliver resultaterne fremlagt i en videnskabelig rapport. Den bliver som regel omtalt i de medier, der beskæftiger sig med undervisning og pædagogik, men det er bedre, hvis den bliver til gode klip på YouTube eller i populærvidenskabelige tv-udsendelser. Det ville kunne gøre den teoretiske indsigt til almen forståelse, der kan ændre praksis«, siger Anne Kirketerp.
Ikke tid til teori
Lærere har ligesom elever forskellige læringsstile. Det skal der tages højde for i formidling af forskning.
»Jeg har et par veninder, der er lærere i folkeskolen. De er dygtige til at undervise. Alligevel fortæller de, at de kun tilegner sig ny teori, når de kommer på kursus. De synes ikke, de har tid til at sætte sig ind i noget nyt ved siden af arbejdet i skolen, og de mener heller ikke, det er rimeligt, at de skal gøre det. Derfor skal teori formidles, så den ikke opleves som ekstra arbejde«, siger Anne Kirketerp.
Opskriften lyder: Opstil en situation, hvor læreren kan genkende sig selv, og hvor der er et problem, som vedkommende gerne vil have løst. Kom så med et bud på, hvordan det kan ske:
»Studier i USA, England og Danmark har lært mig, at der først sker noget, når læreren kan se meningen i at foretage en ændring, og skolens ledelse sætter processen i gang. Det handler om, hvad der sker med mennesker, der gerne vil ændre en vane, men alligevel undviger. Det kan skyldes, at de savner overblikket, og at de ikke kan finde begyndelsen på tråden i garnnøglen«.
Økonomisk pondus
Det er ikke kun i Vejle, man inviterer forskere indenfor. Et konsortium, der består af blandt andre KL, DLF, BUPL og Dansk Clearinghouse, ønsker med »Viden i spil« at sætte sig som mål at hjælpe viden fra forskning om undervisning og læring ind i skolens praksis.
Anne Kirketerp har et konkret forslag til, hvordan det kan foregå.
»Det er dyrt at bruge forskere, og budgetterne til efteruddannelse og udvikling er små på de fleste skoler«.
»Derfor bør der tænkes i alternative metoder til at få ny viden ud på de enkelte skoler. Det kan for eksempel være ved, at skoler udveksler eksperter. På næsten alle skoler er der lærere, der ved en masse om pædagogiske emner. De kunne besøge andre skoler og stå for den videre formidling af forskningsresultater. Jeg vil påstå, at lærerne, der har været igennem et projekt, hvor de har samarbejdet med forskere, som regel kan fungere som eksterne konsulenter, når andre skoler skal arbejde med de samme emner.
. Viden i Spil-formidlingskonsortiet vil skabe tættere forbindelser mellem praksis i skoleverdenen og det, forskningsinstitutionerne og professionshøjskolerne beskæftiger sig med. Den gensidige påvirkning vil kunne føre til, at flere elever efter folkeskolen vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. . Parterne vil arbejde for, at viden omsættes i praksis, at viden efterspørges, at praksis og forskning sker i samspil, at viden skal anvendes strategisk, og at videnbaseret efteruddannelse sker i skolens praksis. . Konsortiet består af KL, DLF, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Rektorkollegiet ved professionshøjskolerne, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Anvendt KommunalForskning, Dansk Clearinghouse og Danmarks Evalueringsinstitut.
