Altinget - som er en netavis, der følger Folketingets arbejde tæt - bragte i sidste uge en nyhed med overskriften »Anders Bondo vinder spinkrigen«.

En meningsmåling, som netavisen har fået foretaget, viser, at »Anders Bondo Christensen slår Tina Nedergaard i troværdighed i sagen om det sammenbrudte partnerskab om folkeskolen«.

43 procent af de adspurgte mener, at lærerformanden fremstår som en mere troværdig person end undervisningsministeren efter det kaotiske sagsforløb, mens kun 24 procent peger på ministeren. 34 procent er i tvivl.

Men der er mere i sagen om det sammenbrudte partnerskab end spin. Konkret ville statsministeren og undervisningsministeren have lærerformanden til at skrive under på, at lærerne i de kommende år skulle arbejde målrettet for, at de danske elever »senest i 2020 er i top fem i verden til læsning, matematik, naturfag og engelsk«.

En så simpel målsætning kan måske give mening for en professionel idrætsudøver, men for en professionel lærer er den meningsløs. Skulle den forfølges fagligt på et seriøst niveau, ville lærerne være tvunget til at se bort fra folkeskolelovens formålsparagraf, der har en bredere forståelse af, hvad meningen med folkeskolen er, end at eleverne skal blive dygtige til at læse og regne.

Derved forsvinder selve meningen med at holde skole. Det ville blive meningsløst for lærerne at gå på arbejde, og skolegangen ville formentlig blive glædesløs for eleverne.

En så usaglig målsætning kunne professionens repræsentanter selvfølgelig ikke skrive under på. Skoleejeren KL kunne i øvrigt heller ikke sætte sin underskrift på papiret, der i alt bestod af syv mere eller mindre luftige delmål, som tilsammen skulle kunne bringe danske elever op i top fem i verden, som regeringen ser det.

Regeringens præmis for partnerskabet var, at skolen skal være med til at skabe økonomisk vækst i Danmark. Lærerforeningen gik med et stykke ad vejen ved at foreslå, at partnerskabet skulle yde en målrettet indsats for at halvere antallet af de elever, der læser for dårligt, når de går ud af skolen.

Det er en saglig, gennemførlig og ansvarlig målsætning set med professionsøjne. Indløses den, er der stor sandsynlighed for, at flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse, og flere vil tage en videregående uddannelse.

Men det var ikke nok for regeringen. Måske er den frygtelige sandhed, når det kommer til stykket, at den simpelthen vil bruge folkeskolen i valgkampen. Til at vise handlekraft.

Blå blok har vundet tre valg på blandt andet at demonstrere hårdhed over for indvandrere og kriminelle, men nu er Socialdemokraterne og SF gået så langt med på den hårde linje, at disse flanker er lukket ned.

Så er det folkeskolens tur til at være prygelknabe. Måske.

Forhåbentlig ikke. Det ville være at tage børn som gidsler.

John Villy Olsen, jvo@dlf.org