Udgifterne til at købe batterier til disc-man, walkman og playstation og tanken om alle de tusinde kilo brændstof, der bliver brugt til energifremstilling, fik eleverne i én af centerklasserne på Rødkærsbro Skole til at foreslå, at de udviklede en batterioplader, der drives med vindkraft. Så det gjorde de.

På græsplænen bag den fløj, hvor centerklasserne har klasseværelser, står der nu et farvestrålende bemalet monstrum. Det består af en overskåret olietønde,en lodret gardinstang, krone og spids-hjul fra en gammel boremaskine og en pink barnecykel i et malet cykelstativ af træ.

Tanken er, at vindmøllen drejer rundt, og i stedet for at energien får dynamoen til at producere lys i cyklen, sendes den via en omformer og bruges til at oplade batterier med. Strømproduktionen er målt til over ti kilowatt, og det er rigeligt til opladning af batterier.

Ideen er, at man parkerer sin cykel, og så kan den oplade batterierne, mens man er i skole.

Og eleverne har virkelig fået en fornemmelse for vindenergi og ressourcebesparelse.

Nogen kommerciel udnyttelse af opfindelsen forventer deres lærer i natur/teknik Carl Erik Rosenberg dog ikke, for der går for meget energi tabt undervejs. Men det er heller ikke meningen. Det vigtigste er at lave et projekt, der bygger på elevernes ideer, og som er sjovt for dem at lave.

Ligesom rigtige forskere

'Nogle gange skal man jo hive en kanin op af hatten', siger Carl Erik Rosenberg. Mange af hans undervisningstimer er i centerklassernes natur/teknik-timer. Eleverne i centerklasserne har tit besvær med læsning, regning og skrivning, men de kan godt tegne konstruktionsmodeller og tænke sig frem til, hvordan tingene kan skrues sammen. Lykkes det ikke første gang, må de prøve igen. Sådan er det jo også for rigtige forskere. Bygningen af batteriopladeren har i hvert fald givet alle eleverne mulighed for at udnytte de evner, de har.

Det store, komplicerede projekt har gjort klassens ni elever rigtig gode til at samarbejde.

De er 11-13 år gamle og kommer fra forskellige skoler, men går nu i samme klasse, fordi de har indlæringsvanskeligheder - og de har ikke altid været inddraget, når deres gamle klasser skulle samarbejde om projekter. Frustrationerne over at kunne mindre end klassekammeraterne har også påvirket deres adfærd. Men batteriopladeren kunne ikke bygges, hvis ikke man samarbejdede og aftalte, hvordan det skulle gøres.

Selv om opladeren er et projekt i natur/teknik, har også sløjd, billedkunst, matematik og dansk været inddraget.

Og Carl Erik Rosenberg syntes, at elevernes idé var så nytænkende, at han sendte det ind til konkurrencen 'Unge Forskere'.

Umuligt med 25 i klassen

Det ærgrer ham, at de unge er så uinteresserede i naturvidenskab. Men han forstår det godt, for det er svært for en lærer at lave spændende forsøg i klasser med 25 elever.

'Det kan ikke lade sig gøre', erklærer han og understreger, at konstruktionen af batteriopladeren ikke havde været mulig i en almindelig klasse.

'Vi kan gøre det her, fordi der kun er ni elever, og fordi vi har Helle, som også har teknisk forstand', understreger han.

Helle Vendelbo er med i klassen, fordi hun er støttepædagog for en spastisk elev.

Rødkærsbro Skole satser på de naturvidenskabelige fag. Det betyder, at eleverne i 9. klasse har to lærere på i de timer, og det mener Carl Erik Rosenberg gør undervisningen meget mere end dobbelt så god. Så er der nemlig mulighed for spændende forsøg og opgaver, og han kan tydeligt se forskel på elevernes engagement.

Elevforsøg i en klasse med 25 er efter hans mening ingenting værd, når der kun er én lærer. Han mener også, at skolens satsning betyder, at flere elever vælger en uddannelse på det felt.

Det spiller nok også en rolle, at egnens store virksomhed, Grundfos i Bjerringbro, er storaftager af ingeniører og andre teknisk uddannede.

Ingen kedelige timer

'Jeg har et rigtigt godt samarbejde med den anden fysiklærer. Men vi har ingen særlige opskrifter på, hvordan undervisningen skal være. Den må bare ikke være kedelig', siger han.

Et eksempel på ikke kedelig er, at eleverne lavede deres egne stjernekastere og fyrværkeri i stedet for at flette hjerter til jul. Det syntes de var sjovt. Især da en afbrænding fik en dør til at ryge op med et mægtigt brag.

'Min kollega laver raketter og den slags, så vi inspirerer hinanden'.

Men panikken bredte sig i klassen, da de fik at vide, at deres projekt var kommet med i finalen i konkurrencen for unge forskere.

'Man kan godt sige, at det var både godt og skidt', forklarer Nikolaj på 12 år.

Det var godt for klassen at komme i finalen. Men det betød, at der skulle bygges lidt om på batteriopladeren, der pludselig skulle fragtes til Ingeniørhuset i København. Desuden skulle der udarbejdes en planche, der beskriver forløbet i projektet - og tre elever præsenterede det for alle de andre unge forskere. Især det sidste krævede is i maven, men det gik fint, og eleverne hilste på forskningsminister Birte Weiss.

Carl Erik Rosenberg understreger flere gange, hvor godt et arrangement 'Unge Forskere' er. Tre gange har hans klasser deltaget - en gang har en enkelt elev - og for fem-seks år siden var en af hans klasser også med i finalen.

Det er vigtigt for ham at få understreget, at det er utroligt motiverende at deltage - især når man bliver nomineret. Han ville ønske, at mange flere af hans kolleger ville tænke på muligheden.

'Man får masser af hjælp fra arrangørerne, så der er ikke noget at være nervøs for'.

Han understreger også, at der ganske vist er rene genier blandt deltagerne, men at flertallet er ganske almindelige elever og klasser.

De tre elever fra Rødkærsbro fornemmede nok, at de var blandt eliten, for da de hørte andre deltagere snakke helt hjemmevant om genteknologi og molekyler, udbrød én af dem:

'For shit, hvor er de kloge'.

Unge Forskere

Konkurrencen 'Unge Forskere' holdes hvert år. Formålet er at øge interessen for naturvidenskab og teknik blandt de unge. Bladet 'Ingeniøren' er hovedsponsor for konkurrencen, der desuden er støttet af ministerier, virksomheder og institutioner.

Konkurrencen er for skoleklasser og unge op til 22 år. Præmiesummen er på 100.000 kroner.

I år var 22 projekter i finalen. For skoleklasser betyder det, at tre elever og en lærer bliver inviteret til København for at præsentere projektet.