Flere drenge end piger vil om 25 år stå uden uddannelse, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor. Opgørelsen er lavet under den forudsætning, at de unge, der nu går i 8. klasse, har samme uddannelsesmæssige adfærd, som de ældre årgange har haft. Holder forudsætningerne 25 år frem i tiden, vil 12 procent af pigerne og 17 procent af drengene hverken have en ungdoms- eller en videregående uddannelse, men kun en grundskoleuddannelse. Flere forskere har givet udtryk for bekymring over, at man får en stor gruppe frustrerede drenge og mænd, der ikke passer ind i uddannelsessystemet, så der skabes en ny tabergruppe.

Tallene viser også, at gruppen af unge, der slet ikke får nogen uddannelse efter grundskolen, bliver mindre og mindre. Da man for ti år siden lavede en tilsvarende fremskrivning af tallene, viste de, at 20,5 procent kun ville have grundskoleuddannelse.

Pigerne er overrepræsenteret på både de lange og mellemlange videregående uddannelser. Men der er flest drenge på erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser. På social- og sundhedsuddannelserne er 13 procent af eleverne piger, kun en procent er drenge.

Professor Erik Jørgen Hansen, Danmarks Lærerhøjskole, kan overhovedet ikke se noget problem.

'Jeg synes i høj grad, man overdramatiserer, når man gør det til et problem, at pigerne vil overhale drengene uddannelsesmæssigt', siger han.

Erik Jørgen Hansen tilføjer, at den udvikling har været undervejs i over 50 år, for i 1947 var der for første gang flere drenge end piger, der forlod skolen efter syvende klasse. Siden har pigerne gradvist overhalet drengene.

'Jeg synes først og fremmest, man skal glæde sig over, at gruppen, der ikke får en erhvervsuddannelse, bliver mindre og mindre. Det går altså også fremad for drengene - bare ikke så hurtigt som for pigerne.

Jeg kan ikke forstå, at man skaber så meget dramatik over, at pigerne pludselig får fordelene', siger han.

Han mener heller ikke, at det er noget problem, at skolen ikke passer til de 'vilde' drenge.

'Spørgsmålet er, hvor vilde de egentlig er. Vi er jo nogle stykker, der ikke mener, at de er født med disse sociale kønsforskelle. Inden for hvert køn er der nogle kolossale variationer', understreger han.

Går ud over privatlivet

Problemet er, at fremtidens arbejdsmarked ikke har ret mange job til ufaglærte, så de, der ikke får en uddannelse, risikerer at blive arbejdsløse.

'Væksten på arbejdsmarkedet har især været inden for omsorgsfunktionerne, hvor kvinderne har fået job. Men adskillige leveforholdsundersøgelser viser, at kvinder bliver nedslidte af tunge løft i sundhedssektoren. Jeg forstår ikke, at de mænd, der gerne vil bruge deres fysiske styrke, ikke søger job inden for det område', siger han.

Erik Jørgen Hansen påpeger, at hans egen forskning viser, at det er mere belastende for mændene end for kvinderne at være i den uddannelsesmæssige restgruppe.

Tidligere generationers mænd rammes også på privatlivet, når de ingen uddannelse får - så er der nemlig også en tendens til, at de ikke får kone og børn. Det modsatte er tilfældet for kvinderne. Her er det de højtuddannede kvinder, der ikke bliver gift og får børn, men de ufaglærte, der stifter familie.