Forløbet omkring den seneste overenskomst før sommerferien resulterede i en dyb krise i det kommunale forhandlingsfællesskab KTO. Resultatet kan blive, at de enkelte fagforbund i fremtiden selv overtager forhandlinger om løn på det offentlige område, mener Dorthe Pedersen, forsker ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen i København.

»En udvej af splittelsen kunne være en beslutning om at flytte løn over i forbundene og nøjes med at bruge KTO til overordnede rammer og tværgående forhold som fælles regler om tillidsrepræsentantbeskyttelse og implementering af EU-direktiver. Det er en funktionstømning af KTO, som gør, at organisationen kan overleve«, siger hun.

De faglige organisationer solgte ud af solidariteten med hinanden. Nogle forbund gav højlydt udtryk for, at de ikke støttede den strejke, som Sundhedskartellet gennemførte, og det gav stor splittelse internt i LO, at Fag og Arbejde, FOA, gik sologang.

Derfor er den tværgående solidaritet stort set ikke eksisterende i dag, og forbundene er internt dybt uenige om forhandlings- og konfliktstrategi.

Musketerånd har hersket

Når KTO har overlevet i mere end 20 år, er det, fordi parterne på det kommunale område har udvist en utrolig samordningsevne, samtidig med at de har håndteret en trinvis decentralisering, først via rammeaftaler og lokalløn, siden via Ny Løn og flere lokale aftaler. Den centralistiske aftalestruktur har været en ultimativ succes for den danske model, forstået på den måde at man har været i stand til at samordne mange hensyn inden for smalle økonomiske rammer, men det har til gengæld udfordret aftalesystemets sammenhængskraft.

Set i det perspektiv mener Dorthe Pedersen, at det nærmest kan undre, at det har været muligt at holde sammen på KTO i så mange år. Det er kun lykkedes, fordi der har været en stærk musketerånd om at stå sammen i fælles forhandlinger, som har kunnet holde den indbyrdes kamp forbundene imellem om at få så stor en del af kagen til egne medlemmer i ave.

»Der er ikke noget, der tyder på, at forbundene under KTO kan reformulere en platform, så de fortsat kan forhandle løn sammen. Derfor er en funktionstømning af KTO måske den mest farbare vej at gå«, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Underviserkartel på vej

Hvis man forestiller sig, at fagforbundene, som et svar på krisen i det kommunale forhandlingsfællesskab, overtager lønforhandlingerne, vil der i de kommende år komme et pres på forbundene i retning af at blive større.

»Arbejdsgiverne har historisk set altid presset på for at forhandle med så få som muligt. Det vil de også gøre i denne situation«, siger Dorthe Pedersen.

»De vil forsøge at sammenkoble mere og mere og få forhandlinger i gang på tværs af de ti sundhedsorganisationer og på tværs af de fem-seks underviserorganisationer. Det kan føre til dannelsen af et underviserkartel«.

Lønmodtagernes organisationer vil også kunne se en fordel ved at få lønforhandlingerne placeret i fagforbundene og samlet i karteller. Forbundene har ifølge Dorthe Pedersen følt sig utroligt pressede, fordi der gennem de sidste tyve år er foregået en centralisering via de stadig større tværgående puljer på den ene side og en decentralisering, hvor en større andel af lønandelen skal forhandles lokalt, på den anden. Det har gjort det rigtig svært for forbundene at løse de specielle aftaler på forbundsniveau. Mange forbund bliver derfor rigtig glade for en sektoropdeling og for, at det er dem selv, der i højere grad skal fordele den samme ramme.