Bryd tavsheden, opfordrer Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier. Foreningen besøger gerne skoler for at fortælle om vold i familien og kærestevold, for problemet er stort, men skjult, mener foreningens formand, Kirsten Raffel Hermansen.

Hvordan er det skjult?

»De børn og unge, der er udsat for vold, tør ikke sige det til nogen. Vi ved, at der er mere end 30.000 børn, der lever i hjem med vold. Men politiet siger, at vi kan gange tallet med to, fordi der er tilfælde, som aldrig bliver kendt«.

Hvorfor fortæller de det ikke til nogen?

»Fordi det er et tabuemne. Man synes, det er flovt. Der er intet, der er let her i livet, men det er noget lettere at fortælle i skolen, at ens mor har kræft, for det vil alle have medlidenhed med. Men hvis du fortæller, at din mor ligger derhjemme og er blevet gennemtæsket af far, så vil mange med det samme sige, at det er du nok selv skyld i«.

I forhold til kærestevold, hvor ofte er der så tale om social arv?

»Det kan vi ikke sige, men man regner med, at cirka 40 procent af de piger, som har oplevet vold i barndommen, accepterer vold som store. Og 50 procent af de drenge, som har oplevet det, vil selv udøve vold. Det enslydende svar fra dem, vi snakker med, er, at sådan har far jo altid fået sin vilje igennem. De er opvokset med, at det er den måde, man kommer igennem med tingene på«.

Hvad kan lærere og klassekammerater gøre?

»Vores appel er, at man spørger ind til det, hvis en elev pludselig skifter attitude, enten lukker sig fuldkommen ind i sig selv eller bliver meget demonstrativ«.

Se mere på www.familievold.dk

lkp@dlf.org