Læreren er på plads i klasselokalet og tjekker cd-afspiller og cykelhuer. Uret over døren siger 12.55. Præcis klokken 13.00 hilser hun med et »Salut«, og mens eleverne skramler stålrørsstolene på plads, saluterer de tilbage i kor. Undervisningen er i gang. Klokken 13.04 kommer den sidste elev halsende.

»On va écouter les mots que vous avez préparé ...«, begynder lærer Helle Boelt Hindsgaul. Og på dansk: »Vi laver lige en slange, og så siger I det ord fra lektien, I synes lyder allermest fransk«, mens hun tegner en stor vandret s-bue i luften.

»Vi begynder her og slutter ved Anna«, siger hun på fransk og udpeger slangens hoved og hale. Der er fart over feltet, alle skal have taletid, og holdet er stort: »Télévision«, »Tour de France«, »merci«.

»Super bien! Mais vous parlez le français!« udbryder Helle Hindsgaul begejstret og pakker posevis af Tour de France-merchandise ud.

30 på holdet

Østerbyskolen i Vejen prioriterer franskundervisningen. I år har 30 elever fra de to 8.-klasser meldt sig, og selv om en del af dem sandsynligvis vil falde fra i løbet af året, mærkes entusiasmen. Eleverne har fravalgt muligheden for fire færre ugentlige lektioner. Det kræver en særlig indsats, hvis de skal gå ud af skolen med tre fremmedsprog. På de andre skoler og i nabokommunerne kan man enten slet ikke få fransk eller kun to ugentlige timers »hverdagsfransk«.

Helle Hindsgaul lægger vægt på, at eleverne skal være i aktivitet, og det autentisk franske bliver understreget, da alle får besked på at forsyne sig fra hendes poser med skilte, plakater, paraplyer, polkaprikkede kasketter, gul førertrøje. Med lidt generte dansetrin og forsigtigt rapkor følger de cd-afspillerens »Tout partout où on passe«, en sang fra Tour de France-reklamekaravanen.

»Det hedder 'je suis Danois', hvis man er en dreng, og 'je suis Danoise', hvis man er en pige«, pointerer hun i et superkort hardcore-grammatikindslag. Betegnelser på lande, nationaliteter og sprog bliver gennemgået, små sedler med basisoplysninger deles ud, og så bliver der ellers hurtigt organiseret et gruppearbejde, så det sikres, at alle forstår næste øvelse, der handler om lande og nationaliteter. Sprogmelodien understøttes af den franske hitsangerinde Zaz' nye cd, og underlægningsmusikken dæmper de mange stoles skramlen i det overfyldte lokale.

»Husk at sige 'salut' først«, minder Helle Hindsgaul om, og så er der ellers international mødeplads femten steder i lokalet. Der gives hånd, snakkes og småfnises. Efter små ti minutter rækker hun en arm i vejret, et tavst signal, som flere elever straks kopierer. Det får den franske konversation til at forstumme, og alle finder stille på plads.

Selv om det er tidligt på skoleåret, har fire ugentlige lektioner med højt aktivitetsniveau allerede givet den første forståelse af det nye sprog, og småord sniger sig ind her og der - Oui! Bon!

Fra trikoloren til Cafe Noir

Så går vi over til farverne! Trikoloren kender de, point- og førertrøjen fra Tour de France og en Cafe Noir-reklame hjælper med tre mere til ordlisten.

»De quelle couleur est le tee-shirt de Mark?« spørger Helle Hindsgaul. »Rouge«, lyder det mangestemmige svar.

»Le tee-shirt de Mélanie est bleu?«»Non, orange«.

Hov, orange. »Det var en ny farve, vi ikke har på listen«.

Koncentrationen og motivationen er høj, godt hjulpet på vej af de vedvarende krav om aktivitet og tale. Klokken bliver fem minutter før ringetid i anden lektion, inden man hører den første elevsnak, som ikke har noget med undervisningen at gøre.