I Jylland er fransk i folkeskolen en by i Rusland. Med få, lykkelige undtagelser er grundskolefransk kun noget, man kan få i københavnsområdet og Nordsjælland, hvis det skal kunne bruges på fortsætterniveau i gymnasiet. Og også gymnasier sparer nu fransk væk.

Men i erhvervslivet skriger de på medarbejdere med fremmedsprogskompetencer.

»Det er ikke nok, at man er ingeniør eller cand.merc. og taler engelsk. Man skal have et andet fremmedsprog med«, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

Undersøgelsen »Mere end sprog« fra 2008 viser, at virksomheder mister ordrer, fordi de danske forhandlere ikke mestrer kundens sprog. Europakommissionens Erhvervsforum for Flersprogethed konkluderer også i rapporten »Sprog er en god forretning for alle«, at virksomheder med alsidige sprogkundskaber klarer sig bedst.

»Den tyske politiker Willy Brandt har engang sagt det sådan: 'Hvis du vil købe noget, kan vi godt tale engelsk sammen, men hvis du vil sælge, skal du kunne tale mit sprog'«, fortæller Lore Rørvig, fagkonsulent i Undervisningsministeriet, og understreger, at potentialerne ligger i kulturforståelsen og det direkte møde. Dér skal man møde fransktalende på fransk og tysktalende på tysk. »Fælles Mål 2009 lægger øget vægt på den internationale dimension. Vi skal arbejde på tværs af landegrænser, så eleverne bruger sproget i meningsfyldte sammenhænge. Vi er i Danmark ikke omgivet af fransk, på samme måde som det er tilfældet med engelsk«, siger fagkonsulenten.

Adieu til fransk?

Da fransk blev tilbudsfag efter 1993, satte mange kommuner faget på skoleskemaet. Men de gav hurtigt op igen, for det blev for dyrt, mente de. Så i dag er der kun omkring ni procent af eleverne i folkeskolens 9.-klasser, der har fransk, og tre fjerdedele af franskundervisningen foregår i Storkøbenhavn.

Problemet er, at tysk skal tilbydes, mens fransk kan tilbydes, mener lærer Leon Aktor, formand for Sproglærerforeningens franskudvalg.

»Det er fristende for skolelederen at lade være med at tilbyde fransk, fordi skolen ikke er tvunget til det. Det sker også steder, hvor der er elever nok til et franskhold«, siger han.

»I disse globaliseringstider burde alle elever inden for en realistisk kilometerafstand kunne finde en folkeskole, hvor de kunne vælge fransk. Sådan er det ikke i dag. Det er sørgeligt, at elever mange steder tvinges til at vælge en privatskole for at kunne få fransk. Det medvirker til, at resursestærke elever forsvinder fra folkeskolen«, siger Leon Aktor.

Hvor er politikerne?

Lærer Helle Boelt Hindsgaul, ansvarlig for folkeskoleområdet i Fransklærerforeningen, ønsker sig, at politikerne interesserer sig for flere sprog end engelsk. For alle argumenterne er der, mener hun.

»Naturfagene har fået en kæmpe opprioritering. Det kunne man også gøre med sprogene. Vi kan ikke klare os med dansk og engelsk i vores lille land. Men der skal politisk vilje til at ændre på det, og det er der nok ikke. Statsministeren fremhæver kun engelsk, når han taler om skolen i verdensklasse, og Socialdemokraterne er tilsyneladende på samme linje«, siger Helle Boelt Hindsgaul.