Samfundet skal anerkende lærerfagets kompleksitet
Flere veje ind i lærerfaget og partnerskaber med skoler og universiteter var blandt anbefalingerne, da uddannelsesledere fra hele verden mødtes for at diskutere læreruddannelse
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ni uddannelsesledere fra hele verden skabte for et år siden en politisk uafhængig tænketank på uddannelsesområdet. Første års emne blev læreruddannelsen. Resultatet er en rapport til november, men tænketanken løftede sløret for fire anbefalinger på en konference på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i forrige uge.
Den mener, at der er et tvingende behov for, at samfundet anerkender lærerens arbejde som komplekst og krævende.
»Man skal skabe en redefineret professionalisme, som anerkender den intellektuelle dimension, en balanceret autonomi, kontrol og ansvar, refleksion og konstant læring som vigtige kendetegn i det 21. århundredes lærerjob«, lyder det.
Lærerne er den vigtigste byggesten
Tænketanken peger på, at det er nødvendigt at finde nye måder at rekruttere til og udvikle læreruddannelserne på. Der skal være flere veje ind i uddannelsen, så man ikke lukker af for ældre, som altid har drømt om at blive lærere.
Uddannelsen skal heller ikke stoppe, når lærere begynder at arbejde. I stedet anbefaler man livslang læring og støtte til nyuddannede. For eksempel i form af systematiserede mentorprogrammer.
Endelig skal læreruddannelsen bygge på stærke partnerskaber med skoler, med andre fag og med andre lande. Og det er regeringernes opgave at facilitere disse partnerskaber.
Undervisningsminister Bertel Haarder, som deltog i konferencen, glædede sig over initiativerne. Særligt partnerskabstanken optager ham.
Eksempler på mentorordninger, der kan afbøde praksischokket, er han også positiv over for.