40 procent af de danske Pisa-deltagere går ikke i folkeskolen
Pisa er en test af 15-åriges kompetencer, og i Danmark er andelen af 15-årige, der går i folkeskolen, støt faldende. Pisa kan derfor ikke bruges til at måle kvaliteten af folkeskolen, siger en række af skolens aktører.
SÅDAN HAR VI GJORT
I Statistikbanken, Danmarks Statstik, kan man se befolkningensuddannelsesaktivitet fordelt på alder opgjort i oktober hvert år.Vi har udtrukket de 15-åriges fordeling på skoleformer i de år, dermatcher det skoleår, hvor Pisa-undersøgelserne gennemføres iforåret.
PISA 2018
• Pisa skal måle, hvor godt 15-16-årige er klædt på tiluddannelses- og arbejdslivet.
• Pisa er ikke en læse- og regnetest. Den består afhverdagslignende opgaver, hvor man skal bruge sine fagligekompetencer på nye og kreative måder. Det spiller ingen rolle forresultatet, hvor hurtigt eleverne svarer på opgaverne. Stavning ogskriftlig orden indgår heller ikke i vurderingen. Det handler aleneom, hvordan de løser opgaverne. Der er opgaver inden for matematik,naturfag og læsning samt et spørgeskema om elevernes skolegang oghverdag.
• 80 lande deltager på verdensplan, og testen har væretgennemført hvert tredje år siden år 2000.
• I 2018 besøgte Pisa-konsortiet skoler i Danmark i perioden fraden 22. marts til den 12. april. Læsning er hoveddomænet i Pisa2018. Resultaterne bliver offentliggjort den 3. december 2019.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 3. december sker det. Pisa-resultaterne offentliggøres. Denne gang har folkeskolereformen nået at virke nogle år, så mange vil formentlig kaste sig over rapporten for at se, om reformen har gjort godt eller skidt. Men det kan Pisa bare ikke bruges til. Langtfra endda. For kun knap 60 procent af de danske elever, der har taget Pisa-testen, går i folkeskolen - de øvrige 40 procent går i friskole, privatskole, på efterskole, på ungdomsuddannelse eller i et specialtilbud af en art.
Gennem den årrække, hvor Danmark har deltaget i Pisa-undersøgelsen, er andelen af elever, der går i folkeskolen, faldet og faldet. For Pisa-undersøgelserne er ikke en måling af den danske folkeskole eller for den sags skyld af det offentlige skolevæsen i de forskellige lande. Pisa er en måling af 15-åriges kompetencer i 80 lande. Og i marts 2018, da Pisa-konsortiet drog rundt med testskemaerne, gik flere end 40 procent af danske 15-årige slet ikke i folkeskolen.
»Det var dog helt utroligt«, lyder reaktionen fra Niels Egelund, professoren, der stod i spidsen for den danske del af Pisa-undersøgelsen fra 2004 til 2012.
»Det overrasker mig meget, og det giver jo nogle problemer i forhold til at sammenligne. Det betyder i hvert fald, at Pisa ikke kan bruges til at skælde folkeskolen ud med, som nogle sikkert godt kunne finde på«, siger han.
Ikke kun privatskoleandelen, men også andelen af 15-årige, der går på efterskole, er vokset støt i den 12-årsperiode, man kan finde i Danmarks Statistiks databank. I skoleåret 2005-06 var godt 11 procent af de 15-årige af sted på efterskole, i skoleåret 2017-18, hvor den seneste Pisa-testrunde blev gennemført, var efterskoleandelen 14,5 procent. Og præcis som Globaliseringsrådet med blandt andre Niels Egelund opfordrede til i 00'erne, går mange flere i dag i gymnasiet direkte efter 9. klasse. I 2005 gik under én procent af de 15-årige i gymnasiet - i 2017-18 var det godt seks procent. Og med undtagelse af de unge, der slet ikke går i skole, skal Pisa-undersøgelsen afspejle den fordeling, som er i befolkningen. Pisa-konsortiet bekræfter over for Folkeskolen, at man tager rundt til både friskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser. Skulle fordelingen ikke passe helt, så vægtes besvarelserne, så Pisa-resultaterne i sidste ende afspejler den fordeling, som gør sig gældende blandt de 15-årige.
Pisa-test får ikke 9.-klasseelevers puls op
Ikke nogen sandsigerske
Også formanden for skolelederne i folkeskolen, Claus Hjortdal, er meget overrasket over, hvor stor en del af Pisa-deltagerne der i dag ikke går i folkeskolen.
»Det kommer bag på mig, men det er en meget central historie at få ud - at Pisa handler om uddannelsessystemet bredt og ikke entydigt om folkeskolen«, siger Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen.
Også i Danmarks Lærerforening (DLF) vækker tallene overraskelse: »Det betyder jo, at vi skal tage Pisa-resultaterne med et gran salt«, siger formanden for DLF's uddannelsesudvalg, Jeanette Sjøberg.
»Pisa har jo været brugt til at sige meget om, at det ikke går godt i folkeskolen, men den kan altså ikke bruges som sandsigerske på det punkt!« siger hun og påpeger, at Pisa nok siger noget om den danske grundskole, men ikke særskilt om folkeskolen.
Leder: Hvad skal vi med Pisa?
