Hvad skal man stille op med de vilde drenge i folkeskolen? Det er et spørgsmål, som ofte bliver besvaret med: specialundervisning uden for folkeskolen. Tendensen til, at flere og flere elever vurderes som 'u-underviselige' og derfor udstødes af folkeskolen, har store omkostninger for den enkelte elev.

Følelsen af at være anderledes forringer selvværdet og dermed mulighederne for at få et godt liv. Det dystre perspektiv skitseres af psykolog fra Aarhus Universitet Dion Sommer og Gideon Zlotnik, som er administrerende overlæge på børne- og ungdomsafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup.

- Det værst tænkelige er at tage drengene ud af folkeskolen. I enkelte tilfælde er det nødvendigt, men ikke når det drejer sig om almindelige, meget aktive og ikke særlig autoritetstro drenge, siger Dion Sommer, som gennem mange år har forsket i børns vilkår og for halvandet år siden udgav bogen 'Barndomspsykologi'.

Også Gideon Zlotnik advarer mod de nemme løsninger for at opnå ro i klassen.

- Det er vigtigt, at en hjælpeforanstaltning ikke opleves som udstødelse. Det er min erfaring, at hvis man sender elever i specialklasser eller specialskoler, så oplever man ikke den store forbedring i de enkelte elevers tilstand. Blandt andet fordi de føler sig stemplede som udstødte.

Ros til Silkeborg-modellen

De to eksperter sætter et stort spørgsmålstegn ved den pædagogik, som praktiseres i traditionelle specialklasser og -skoler. De er enige om, at en specialundervisning, som blot kopierer den almindelige klasseundervisning, bortset fra, at der er færre elever i klassen, ikke fører drengene på rette vej. Dion Sommer siger:

- Lærerne har viet deres liv til at arbejde med meget forskellige børn og ikke en standardudgave af børn. Derfor må de også kunne møde børns behov for forskellig undervisning med en differentieret pædagogik.

- Det lever man op til med den model, man har valgt på Nørrevangsskolen i Silkeborg, hvor drengene får et alternativt undervisningstilbud, uden at det lugter af udstødelse. På den måde undgår man, at den enkelte lærer skal klare de urolige drenge alene i et lukket klasseværelse.

Gideon Zlotnik efterlyser også mere differentiering i undervisningen

- Problemet med folkeskolen er, at den bygger på en forventning om, at alle elever kan sidde stille i 45 minutter. Det er vigtigt at finde nogle utraditionelle måder at møde drengenes behov på, og det, man gør i Silkeborg, lyder som en god idé. Eleverne oplever sig stadig som en del af skolen, og man styrker deres selvværd.

Siden begyndelsen af firserne, hvor han udgav bogen 'De stakkels drenge', har han været fortaler for kønsopdelt undervisning.

- Man er nødt til at forstå og acceptere, at drenges og pigers behov og forudsætninger ikke altid går op i en større enhed. Lærere bør udvise mere drengekultur, hvor drengene får mulighed for at udfolde sig fysisk. Desuden koncentrerer drenge sig bedre, hvis de kan få noget værktøj mellem hænderne. Det kan være computeren, som appellerer til drenges nysgerrighed.

Mindre tolerance

Den manglende rummelighed i folkeskolen er ikke kun drengenes, familiernes eller lærernes problem. Det er ifølge Dion Sommer en udvikling, som præger hele samfundet.

- Der er i vores kultur et stadig stigende pres for, at alle skal udvikle boglige kompetencer. Man er nu begyndt at diskutere kvalificering og læring allerede i børnehaven, og generelt er tolerancen over for de svage elever blevet mindre.

- Det er en udvikling, som også afspejler sig i den kritik, som lærerne har været udsat for i de seneste år. Lærerne er nærmest blevet jagtet vildt, og det tærer på deres faglige stolthed. Det gør det ikke nemmere at løse folkeskolens problemer, pointerer Dion Sommer.

Gideon Zlotnik tilskriver også de stigende faglige krav en del af skylden for, at flere og flere børn placeres uden for folkeskolen.

- Kravene er ikke blot stigende, de kommer også meget tidligt i skoleforløbet. Jo flere faglige krav børnene skal leve op til i de tidlige skoleår, jo flere drenge vil falde igennem - fordi de både biologisk og psykisk udvikler sig langsommere end piger.