Alle lærere gennem alle tider kender dem - de vilde drenge, der hellere vil bruge tiden på at slås og markere sig, og som ikke kan holde opmærksomheden fanget i mere end nogle minutter ad gangen.

Den slags uregerlige drenge kender lærerne også udmærket på Nørrevangsskolen i Silkeborg, men her er de anbragt i deres helt eget pædagogiske univers - nemlig 'skolen i skolen'.

Og derfor kan man en almindelig skoledag se syv drenge stå i skolegårdens fjerneste hjørne med bøjede rygge over spader og skovle. De graver orm i skolens nyttehave, for i morgen skal de bruge hele undervisningsdagen på en fisketur til Silkeborg-søerne.

To lærere, Knud Krogh og Brian Christensen, hyggesnakker med de syv drenge og vurderer fangsten af vridende orm, som puttes i en spand. Klokken nærmer sig 12, og skoledagen er ved at være forbi. Nu venter en halv times effektiv fælles lektielæsning, og resten af dagen skal drengene sammen i den nærliggende Lindegårdens Ungdomsklub.

- Nogle børn fungerer simpelthen ikke, som skolen er tilrettelagt i dag. Især en bestemt type drenge trives dårligt i det pædagogiske miljø, og derfor var det en nærliggende tanke for os at lave skolen om for disse drenge, siger skoleinspektør Vagn Dalgaard, Nørrevangsskolen.

- Der er ikke noget i vejen med drengene. Måske er det skolen, der er noget galt med, og det har vi altså taget konsekvensen af.

Skolen i skolen

Polariseringen mellem skoleelever er blevet mere tydelig i dag, mener Vagn Dalgaard.

- Den ene halvdel af eleverne trives fint med skolen, mens den anden halvdel fungerer ad Pommern til. En mindre gruppe, især drenge, er i konstant opposition til omverdenen, de gør oprør, laver hele tiden ballade og er helt umulige at få til at lære noget i en almindelig skole.

- Derfor opstod idéen med at lave en særlig 'skole' for disse drenge - give dem et anderledes tilbud og forsøge at give dem en pause, hvor de kan samle kræfter og komme til hægterne.

Nørrevangsskolen fandt syv drenge fra 4. til 6. klasse, som i forvejen havde voldsomme problemer med blandt andet at styre temperamentet. De forsømte undervisningen, havde for få sejre og alt for mange nederlag i hverdagen, de havde svært ved at koncentrere sig, og de havde generelt en dårlig kontakt til voksne.

Projekt 'skolen i skolen' tog form lige efter sommerferien, hvor der blev afsat et særligt indrettet klasselokale til drengene. To lærere blev koblet specielt på skoledelen, og i ungdomsklubben er der også afsat to klubpædagoger, som udelukkende tager hånd om drengenes aktivitet.

I skoletiden er tiden skarpt delt op i aktiviteter. De første to undervisningstimer på dagen - de bedste timer - er helliget dansk og matematikundervisning. Drengene sidder anbragt i hver sin lille bås i et hyggeligt lokale, som de selv har dekoreret med billeder af smukke damer, rockplakater og overdimensionerede motorcykler. De to lærere, Brian og Knud, arbejder effektivt og koncentreret med indlæringen, og den selektive undervisning har da også allerede givet gode resultater. Det faglige niveau hos de syv drenge er steget markant, og alle ligger nu nogenlunde på niveau med deres jævnaldrende.

Truede elever

Udvælgelsen af elever til 'skolen i skolen', der ikke er nogen specialklasse, har været svær. Nørrevangsskolen er en tresporet skole med cirka 600 elever, hvoraf cirka 40 går i specialklasse, og en stor gruppe elever er såkaldte risikobørn.

Tilbudet om at komme i 'skolen i skolen' er en kraftig markering over for forældre og elever af, at hverdagen ikke fungerer tilfredsstillende. Netop samarbejdet med forældrene er et af de centrale emner i projektet. En gang om måneden holdes forældremøder, hvor den sidste måneds skolegang diskuteres, og den kommende måneds aktiviteter bliver planlagt.

- Når de syv drenge har haft et år, hvor der er sat kraftigt fokus på deres livssituation, er det meningen, at de skal tilbage til deres egne klasser. Og det ser lovende ud, siger inspektør Vagn Dalgaard.

Lærere og pædagoger har dog overvejelser om, at én af drengene skal tilbydes endnu et år i 'skolen i skolen', mens en anden elev muligvis har brug for psykologisk bistand.

- Målet med 'skolen i skolen' er at skabe sunde og kompetente børn, men skolen er jo kun en del af børnenes tilværelse. Mange problemer er et produkt af, hvordan vi som voksne forholder os til børn - yngelplejen er gået agurk, og mange børn trænger så at sige til at 'mødres', som jeg kalder det. De har brug for tæt voksenkontakt, som støtter dem og bakker dem op, når tilværelsen bliver for svær, siger Vagn Dalgaard.

Konfliktløsning

Hvert ottende barn på Nørrevangsskolen går i specialklasse, og på forhånd var der spænding om, hvordan de øvrige elever ville reagere på projekt 'skolen i skolen', der virker som den rene luksustilværelse ved siden af den almindelige skolegang.

- Vi har børn, som kommer og spørger, om de ikke kan komme med i projektet - de synes, det lyder spændende, og de andre elever ser i hvert fald ikke ned på drengene i 'skolen i skolen', siger lærer Knud Krogh.

Han peger på, at ingen af drengene inden projektet var særligt populære hos kammeraterne.

- De sloges for et godt ord, kunne ikke overholde aftaler og lavede en frygtelig masse ballade, som også gik ud over undervisningen. Derfor er der også kommet mere ro i de klasser, som de forlod.

Konfliktløsning er et af nøglebegreberne i projektet. Drengene har lært at løse udsigt til ballade gennem samtaler, tolerance og ansvarlighed - temaer, som går igen og igen både i skolen og i klubben. Elementet ansvarlighed er fundamentet, som eleverne skal lære at bygge deres fremtid i skolen på.

Praktisk hverdag

For blot et par generationer siden var det ikke ualmindeligt, at de urolige og 'dumme' drenge blev smidt ud af skolen allerede efter 6. klasse - de endte som ufaglærte arbejdere og fik lært at skaffe til føden ved at bruge hænderne.

De syv drenge i 'skolen i skolen' har vist sig at have praktisk håndelag, og det bliver fuldt udnyttet på skolens metalværksted og i nyttehaverne, som de har ansvaret for. Drengene skal også passe skolens hønsehold, og i løbet af foråret skal de forholdsvis små drenge møde en dag om ugen i ti uger på teknisk skole i Silkeborg. Her skal de sammen med de større og ofte voksne elever forarbejde brugsting, som de får lov til at tage med hjem.

Flere af eleverne er allerede begyndt at snakke om, hvad de skal lave, når de forlader skolen. En vil være smed, en anden tømrer.

- Drengene har fået konkrete mål i tilværelsen. For første gang i deres liv, siger lærer Knud Krogh.

Projekt 'skolen i skolen' er støttet af Socialministeriet og Silkeborg Kommune, og i alt koster aktiviteterne omkring 700.000 kroner om året.

John Peters er freelancejournalist

Der er ikke noget i vejen med drengene. Måske er det skolen, der er noget galt med