Med henholdsvis fem og syv sammensluttede kommuner og henholdsvis 35 og 25 folkeskoler foruden en lang række andre uddannelsessteder skal den skolepolitiske tunge holdes lige i munden, hvis de sammenbragte børn i henholdsvis den nye Herning Kommune og den nye Næstved Kommune skal blive til en familie. Ikke mindst gælder det om at være bevidst om prioritering, organisationsopbygning og målsætning.

Ingen tvivl om det, efter at de to kommuners borgmestre og forvaltningschefer på skoleområdet havde ordet på KL's Skolerigsdag i Aalborg i sidste uge, hvor knap 1.200 kommunalpolitikere, forvaltningschefer, skoleledere og organisationsfolk i to dage lyttede til og talte om skolepolitik.

Tilhørerne til temamødet om Herning og Næstved var skolepolitikere og -ledere. De fik et indtryk af, at begge kommuner har masser af ambitioner. Men måske kniber det med politisk handlekraft på nogle skoleområder? Begge steder er det politisk tilkendegivet, at man ikke vil lukke skoler i den nuværende valgperiode, selvom der ifølge Hernings børne- og ungechef, Knud Jensen, er gode grunde til at gøre det.

I hans kommune er der skoler med 35 elever og skoler med over 600 elever.

»Hvis vi ser på udgifterne per elev på den største skole, er den 30.000 kroner om året. På den mindste koster en elev 95.000 kroner. Der kunne skabes masser af pædagogisk udvikling ved at gøre skolerne en lille bitte smule større. Spredningen er dybt problematisk«, sagde Herning-chefen.

Fokus på ledelse

Beslutningen om at frede skolerne i den midt- og vestjyske kommune ser ikke ud til at begrænse investeringslysten. Herning spreder ifølge borgmester Lars Krarup, Venstre, bærbare pc'er med rund hånd, så lærere og elever skal kunne konkurrere på viden om it.

På det, der på politikersprog i dag hedder »den lange bane«, er udvikling af skoleledelse og innovation i ledelse vigtig. Alle skoleledere skal have en diplomuddannelse, og der skal samarbejdes tæt med universitet og CVU'er om ledelsesudvikling.

Fokus på lederudvikling går igen i de to kommuner, men Næstveds repræsentanter taler mindre om it og mere om rummelighed.

Ifølge borgmester Henning Jensen, Socialdemokraterne, skal der sættes fokus på de 20 procent af eleverne, der ikke får en ungdomsuddannelse, og derfor er man gået i gang med et omstillingsprojekt under overskriften »Plads til alle«. I fokus er risikobørn og meget talentfulde børn. Det sidste skal ses i sammenhæng med, at kommunen gerne vil undgå, at private skoler tiltrækker flere elever.

Vejen til at sætte rummelighed i centrum går over et tæt samspil mellem forvaltning og skoleledelse, men ...

»Det er vigtigt, at vi giver skolerne rum til at være forskellige«, sagde børne- og ungechef Per B. Christensen. »Vi skal have et fælles skolevæsen, men der skal være plads til skoler, der har forskellige profiler, og som ledes forskelligt«.

For mange krav

Spontane bifaldsytringer er sjældne, når der tales skolepolitik, men Henning Jensen blev genstand for sådan et, da han svarede på et indlæg fra Ivan Tolborg, Venstre, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg.

Lokalpolitikere er ifølge Tolborg ikke gode nok til at stille krav til skoleledere og skoler, og han undrede sig over, at Henning Jensen nærmest tog afstand fra at bruge ordet krav.

»Noget af det, vores skoler er ved at kløjes i, er de mange krav«, svarede Henning Jensen. »Skolerne bliver hele tiden mødt med krav om målinger og resultater på nye områder. Skulle kommunen komme med 10-15 flere krav oveni, vil skolerne drukne helt. Det er lysten til at være lærer, der driver værket. Den må vi ikke kvæle«.

Højere forventninger

Evaluering, dokumentation og videndeling er vitale områder både i Næstved og i Herning. På den måde ligger de fint i tråd med Skolerigsdagens fokus på OECD's Pisa-undersøgelser. Mødets hovedtaler var lederen af Pisa, Andreas Schleicher. Han efterlod ikke tvivl om, at vejen op mod toppen går over at dokumentere kvalitet af undervisning.

»Hvordan lærer skolen om sine egne succeser, kommunen om sine skoler og om skolerne i nabokommunen? Og hvordan lærer Danmark om sit uddannelsessystems potentialer, hvis ikke man kan dokumentere, hvad der foregår i skolen, og sammenligne med andres?« spurgte Andreas Schleicher.

»I Danmark er der ikke nogen klar linje i præstationerne. Vi oplever elever, der fortæller om lærere med lave forventninger. Resultaterne i Pisa tyder på, at elever og skoler præsterer bedre, når der er store ambitioner og høje mål«, sagde han.

Folkeskolen bringer i næste uge et interview med Andreas Schleicher.

På vej mod toppen

Under overskriften »På vej mod toppen« holdt KL sin Skolerigsdag for femte gang. Der var 1.164 deltagere. Heraf var 452 kommunalpolitikere, 233 forvaltningschefer og 254 skoleledere.

Kvalitetsrapport - et ledelsesredskab »Kvalitetsrapportens formål er at forbedre kommunalbestyrelsens muligheder - det er et ledelsesredskab for kommunen« Martin Isenbecker, direktør for styrelsen for evaluering og kvalitetsudviklingElevplaner skal ikke være uddybende »Elevplanen skal ikke være noget stort og uddybende, men tværtimod være rimeligt komprimeret, ellers får forældrene ikke noget ud af dem. Testresultater må ikke indgå i det enkelte barns elevplan« Jakob Wandall, chefkonsulent i styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling