»Det plejer der altså ikke at være tilslutning til«. Sådan lød svaret fra ledelsen på læreruddannelsen på Campus Carlsberg i København, da ekstern lektor Annette Hildebrand Jensen spurgte om lov til at oprette et valghold i seksualundervisning.

I de syv semestre, Campus Carlsberg indtil da havde eksisteret, havde interessen for det eksisterende valghold da også været begrænset. Det satte Annette Hildebrand Jensen, der i otte år har haft tilsvarende hold på læreruddannelsen på Frederiksberg, sig for at ændre. Hun spurgte derfor ledelsen, hvor meget der blev gjort for at sælge modulet til de studerende. En pjece, lød svaret.

»Det viste sig at være en støvet, gammel sag uden nogen form for sexappeal. Den lavede jeg om, og i løbet af et par dage var der venteliste på at komme med på holdet«, griner hun.

Lærerstuderende kræver mere normkritisk undervisning på læreruddannelsen 

Interessen kom ikke bag på Annette Hildebrand Jensen. Hun har de senere år oplevet et stigende ønske fra kommende lærere om at blive klædt på til at tale med eleverne om seksualitet og grænser og til at kunne levere en normkritisk undervisning.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra Kantar Gallup blandt elever i 6.-10. klasse, at hver 20. elev i dag har oplevet at føle sig udenfor på grund af deres køn - og næsten lige så mange for deres seksuelle orientering. Det oplevede tæt på ingen elever ifølge undersøgelsen i 2014.

Alligevel er seksualundervisning ikke noget, der fylder på læreruddannelsen eller ude i klasseværelserne. For selv om folkeskolen er forpligtet til at undervise eleverne i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab hele vejen gennem deres skolegang, fylder det valgfrie modul ikke mere end fire kursusgange.

»Stod det til mig, indførte man Uge Sex på læreruddannelsen, ligesom man har det ude på skolerne. Så ville det blive en del af alle læreres uddannelse«, siger Annette Hildebrand Jensen.

Ifølge hende bør ansvaret for det timeløse fag ikke kun hænges op på et par udvalgte læreres skuldre: »Emnet er placeret i alle fag på alle klassetrin. Derfor nytter det ikke noget, at der kun er nogle få, der kan tænke i de her baner«.

Pædagogerne har det, men ikke lærerne 

Ambitionen med de fire kursusgange er derfor heller ikke at lære de kommende lærere en masse fakta om sex, køn og seksualitet.

»Det handler om at klæde dem på til at kunne tænke emnet ind i deres egne linjefag, som jo kan være alle skolens fag. Og så handler det selvfølgelig også om at give de studerende indgange til, hvordan de kan tage seksuelle temaer op. For det er der mange lærere, der vægrer sig ved«.

Folkeskolen fik lov til at kigge med på en af Annette Hildebrand Jensens kursusdage.

»Jeg tror, at jeg er gravid«

»Velkommen, de damer, de herrer og alt midtimellem og rundtom«. Annette Hildebrand Jensen byder de studerende velkommen. Hun har placeret sig selv, de studerende og Folkeskolens journalist og fotograf i en rundkreds. »Har I oplevet noget siden sidst, der har sat nogle tanker i gang, som I gerne vil dele med os andre?« spørger hun ud i cirklen.

En af de kvindelige lærerstuderende lægger ud. Hun har for nylig fået en 10. klasse i tysk: »Sidst overhørte jeg en af pigerne i klassen sige, at hun tror, at hun er gravid. Jeg tror ikke, at det var meningen, at jeg skulle høre det. Jeg har lige siden været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have gjort noget«, fortæller hun.

»Får I lyst til at spørge ind til det?« lyder den korte respons fra Annette Hildebrand Jensen henvendt til de andre i rundkredsen. »Hvordan var hendes kropssprog, da hun sagde det? Hvem sad hun sammen med?« lyder det første spørgsmål fra rundkredsen. »Måske du skulle tage fat på en voksen, der kender hende bedre?« lyder et råd fra en anden i kredsen. En tredje påpeger, at det er vigtigt ikke på forhånd at antage, at pigen vil have en abort - hvis eleven da overhovedet reelt tror, at hun er gravid.

Annette Hildebrand Jensen afslutter snakken med sine egne betragtninger. »Det kan være svært at vide, om det bare er noget, de siger«, indleder hun. »Men det er en god ide at lytte efter, om elever overdriver. Det kan være tegn på, at det ikke er sandt. Men uanset hvad er det en god ide at sige, at vi tager det alvorligt«.

67 slides om sex, køn og seksualitet

De lærerstuderende har kun fire kursusgange til at mestre emnet, der hverken har timer eller bor i et fag. Samtidig har seksualundervisning aldrig indeholdt så mange bogstaver til at beskrive forskellige seksualitetsbetegnelser, og eleverne har aldrig været så eksponeret for seksualitet, krop og køn via alt fra Facebook til Instagram, Snapchat, Tinder, Pride, omtalen af Me Too og deling af nøgenbilleder - man kunne blive ved.

Emnet er så mangesidigt, at Annette Hildebrand Jensen har 67 powerpointslides med i dag om unges seksualitet. I løbet af de tre og en halv times undervisning bliver det imidlertid kun en håndfuld, der kommer i spil. Tiden er langtfra til det hele. Annette Hildebrand Jensen giver derfor de studerende mulighed for at stemme om, hvad de gerne vil diskutere. Tavlen fyldes med ord som pubertet, kønssygdomme, prævention, kønsidentitet, heteronormativitet, grænser eller didaktiske overvejelser om krop, porno og internet. Valget ender på det sidste.

»De studerende er vilde med at tale om unges lyst og nysgerrighed, og hvordan de didaktisk favner alle elever gennem normkritisk undervisning«, fortæller Annette Hildebrand Jensen senere i en pause.

Undervejs i dagens diskussioner påpeger Annette Hildebrand Jensen flere gange over for de studerende, at deres opgave som kommende lærere ikke bliver at løse elevernes personlige problemer.

»Det er en god ide at generalisere, når I taler med eleverne. I skal ikke være terapeuter for den enkelte elev«, fortæller hun.

Respekt for andres grænser

De studerende består kurset ved i grupper at udvikle et undervisningsforløb i emnet målrettet et af skolens fag på et bestemt klassetrin. Efter kurset får alle en mappe med forløbene. De studerende inddeler sig i grupper ved at gå rundt og lufte hver deres respektive ideer og interesser for hinanden.

En stor del af Annette Hildebrand Jensens undervisning består i at lave øvelser, de studerende kan tage med sig ud til eleverne. I løbet af dagen prøver de studerende eksempelvis en øvelse i at lære at være opmærksom på ikke at overtræde hinandens intimsfære. De studerende placeres over for hinanden i to rækker. Den ene række står stille, mens den anden række skridt for skridt nærmer sig. Hver fra den stillestående række skal så sige stop, når vedkommende føler, at modparten er kommet for tæt på.

»Det var faktisk rigtigt ubehageligt«, lyder det fra en. En anden siger, at man tydeligt kunne se på den andens kropssprog, hvornår man var ved at komme for tæt på.

»I kan bruge denne øvelse med eleverne til at tale om, hvilke signaler man skal se og lytte efter for ikke at overskride hinandens grænser«, siger Annette Hildebrand Jensen.

»I kan få jeres egen plastikklitoris«

»Er der nogen, der kan se, hvad det her er?«

I hånden står Annette Hildebrand Jensen med, hvad der umiddelbart kunne ligne en lyserød klo til at klø steder på ryggen, man ikke kan nå uden hjælp. Flere af de studerende har allerede taget et grundigt kig på den lyserøde klo i løbet af dagens pauser. Og flere ved også, hvad den forestiller.

»Ja, det er en klitoris, som jeg fik 3-d-printet nede ved PMC (pædagogisk mediecenter, redaktionen), og jeg fik også lov til, at I må få lavet jeres egen. Men på én betingelse: I skal selv gå ned og spørge efter den«, fortæller hun med et kækt smil.

»Må vi så selv bestemme farven?« spørger en af de studerende begejstret. Naturligvis, lyder svaret fra Annette Hildebrand Jensen, inden hun lægger den lyserøde klitoris tilbage til det, hun kalder dagens buffet: relevante bøger, hæfter, reklamer, blade, artikler og en kasse med alt fra en klamydiatest til hjerteformede menstruationssvampe.

Undervejs skal der også quizzes. Her skal de studerende blandt andet svare på, om drenge i gennemsnit får rejsning nul, fem eller ni gange i løbet af en nat.

»Mange af de lærerstuderende har aldrig selv haft seksualundervisning. Så jeg laver altid en buffet, så de kan se, hvordan tingene ser ud, og få inspiration til, hvor de kan læse mere«, forklarer underviseren bagefter.

Noget sex er ulovligt

»Hvad gør man, hvis en elev spørger, hvorfor der findes pædofile? Skal man bare sige, at det er forkert, eller skal man give dem en biologisk forklaring om, at det vist er nogle med en brist i hjernen?« spørger en lærerstuderende fra rundkredsen i løbet af dagen.

For at svare på spørgsmålet viser Annette Hildebrand Jensen en af sine powerpointslides om, at seksualitet kan beskrives biologisk, sexologisk, historisk, psykologisk og sociologisk. Et sted på sliden er der et spørgsmålstegn. Det udskifter Annette Hildebrand Jensen med ordet 'jura'.

»I sådan et tilfælde kan det være en god ide at tale jura med eleverne. De skal vide, at der er noget, der er ulovligt, og det er juraen, der definerer, om noget er rigtigt eller forkert«, siger hun og uddyber:

»De fleste af os har seksuelle fantasier, og i den kan og må vi alt. Men i skolen handler det også om, at børnene ved, hvad deres rettigheder er, og hvad der er ulovligt, og hvor grænserne skal trækkes«.

Rundkredsen får også at vide, at mange elever får en sexfortrolig i skolen, fordi det er et svært emne hjemme ved spisebordet. »Og så husk, at sundhedsplejersken er jeres bedste ven. Husk altid at henvise til, hvor man kan få hjælp«, lyder det fra Annette Hildebrand Jensen.