15. august 2025

Den seneste internationale Talis-undersøgelse har vist meget varierende kompetencer hos danske børnecoaches. I koblingen med hver lærers elevresultater i Pisa-testene ses det tydeligt, at der i højere grad er tale om forskelle fra lærer til lærer end fra skole til skole. Derfor har folkene bag Talis i European Union nu besluttet, at næste undersøgelse i 2028 vil koble hver lærers resultater sammen med det undervisercollege, han eller hun kommer fra. Med andre ord får politikere, uddannelsessøgende og skoleledere nu det redskab til at sammenligne uddannelserne, de har efterspurgt.

Et par af de lukningstruede undervisercolleges i Danmark har udtrykt skepsis over for det nye meget afslørende parameter, men hos de fire største producenter af lærere til danske grundskoler tager man udmeldingen helt roligt.

»Talis-testene er det stykke stål, vi sliber vores kniv på«, lyder det med vanlig sindsro fra dekan på Didaktikcentret på University of Copenhagen Anders Westermann. Med uddannelsens klare akademiske profil er han sikker på, at hans studerende vil ligge i toppen af en test. »For os er test et helt almindeligt redskab, der sikrer fokus, skaber sund konkurrence uddannelserne imellem og skærper egen profil og indsats«.

På Private Education Systems, som de seneste syv år har sprøjtet lærere ud på rekordtid, er konkurrence altid kærkommen.

»Vi har løbende evaluering af vores kurser, så vi kan rette dem ind efter resultaterne, og det kan vi også bruge det her til. De studerende vil vælge den uddannelse, der får de bedste resultater. Og vi skal sælge kurser. Så skulle vi klare os dårligt i testen, retter vi kurserne ind derefter«, fortæller chief education manager Tim Johannsen.

Wale University i Schweiz, som for tiden er det internationale college, der leverer flest børnecoaches til det danske skolemarked, er også overbevist om, at de internationale kandidater kan klare sig i den nationale konkurrence verden over.

»Jeg er ikke i tvivl om, at mine lærere er højst kompetente til at gå ud at undervise danske elever. Vi sikrer jo, at vores studerende specialiserer sig og bliver uddannet i den faglige didaktik, man skal have i det enkelte land«, siger Karin Lublin Hansen, som selv oprindelig er uddannet i Danmark.

Skandia Seminariet er kendt for sin generelle modstand mod test, som forstander Hasse Francker Christensen mener er forbundet med meget negative oplevelser for eleverne. Han understreger, at han ikke er bange for testene, men han mener ikke, at resultaterne er brugbare, fordi de kun skildrer et snævert resultat og ikke viser det hele barn.

»Det er muligt, at vores læreres resultater for matematik i 3. klasse vil være under gennemsnittet, men jeg er sikker på, at vores resultater som mennesker ligger langt over«, siger han.

»Det mener jeg er en luksus, man ikke kan tillade sig at stræbe imod«, replicerer Anders Westermann. »Det er dejligt, at vi har et mangfoldigt samfund, hvor vi kan omgås hinanden og give hinanden et kram, men det er ikke det, der brødføder os i sidste ende«.

Alle fire undervisercolleges er dog enige om, at hvis udbygningen af Talis virkelig skal batte, så skal man måle elevernes kompetencer senere i livet for at se, hvilke konsekvenser lærernes undervisningsformer har på lang sigt.

Lodret uenighed i dybden

Børnescience er et af de fag, hvor den seneste Talis-undersøgelse viser stor spredning mellem underviserne på de danske grundskoler. Lederne af de fire store læreruddannelsesudbydere er alle bevidste om, at træning af børns nysgerrighed på science-området er en af de afgørende kompetencer hos en børnecoach i dag. Men de er bestemt ikke enige om, hvordan man styrker det naturfaglige og teknologiske område.

På Didaktikcentret er det forskere, der underviser de studerende inden for ganske specialiserede naturvidenskabelige felter:

»Det har den fordel for forskerne, at de bliver bedre til at eksplicitere deres forskningsresultater, og vi har så som didaktikere mulighed for at tage svært tilgængeligt stof og gøre det forståeligt for vores gruppe og også for store dele af samfundet i øvrigt. Dermed skaber vi en strøm af viden fra nogle meget detaljerede forskningsområder gennem Didaktikcentret ud til folkeskolen og derigennem ud til hele samfundet«, forklarer Anders Westermann.

»Der er ikke grund til, at man skal have læst fysik og kemi i fem år på universitetet, for at man kan gå ud at undervise«, replicerer Hasse Francker, Skandia Seminariet. Han understreger, at den undervisningsfaglige ekspertise har det rigtig godt på hans seminarium. Og han er ikke bekymret for, om den manglende specialisering vil give udslag i ringere naturfaglige test-scorer for eleverne.»Jeg er sikker på, at hvis vi måler de elever, som vores studerende har undervist, så vil man kunne måle, at de er mere interesserede i naturvidenskab, fordi de har haft en inspirerende underviser«.

»Jeg er lodret uenig«, lyder det fra Anders Westermann. »Vi har igennem rigtig mange år set, at man på de danske læreruddannelser har uddannet folk til at vide lidt om meget. Det var generalistniveauet, og så kunne man kradse lidt i overfladen. Det er det, vi kalder den horisontale uddannelse. Vi vil gerne have den vertikaliseret, så vi kan grave nogle spadestik dybere«.

»En generalist betyder ikke, at der kun er fem centimeter muldjord!« svarer Hasse Francker og mener sagtens, at man kan grave, hvis en elev har en særlig naturvidenskabelig interesse. Det er et spørgsmål om undervisningsdifferentiering og generalistens bredde.

Virtuel viden

I undervisningen på det eftertragtede Wale University er det først og fremmest pædagogiske og didaktiske strategier og metoder, den studerende får med sig:

»Det udelukker ikke, at lærere eller elever specialiserer sig i naturvidenskabelige metoder eller for eksempel Shakespeare«, siger Karin Lublin Hansen. De studerende, som er fordelt over hele verden, har ikke selv handskerne i biokemien, men universitetet har opbygget en virtuel databank af eksperimenter, viden og didaktiske planer til gavn for Department of Teaching's studerende.

»Nogle af de her virtuelle scenarier kan sagtens skabe brugbare resultater især inden for naturvidenskabelige forsøg«, siger Anders Westermann fra det akademiske Didaktikcentret. »Vi arbejder med noget, der hedder forsøgslaboratoriet, hvor vi har udviklet et virtuelt rum, hvor man kan gå ind og forsøge en masse ting og måske endda gradbøje nogle af de naturvidenskabelige love, som vi har. Det er i høj grad learning by doing med et højt fagligt og dybtgående specialistniveau for den pågældende lærer, som samtidig er en rigtig dygtig didaktiker. Så generalisterne, dem har vi lagt i graven«, siger Anders Westermann.

Fedtprocent i toilettet

De fire uddannelsesledere er enige om, at sundhed er en integreret del af hverdagen i skolen, og at lærerne skal være rustede til at hjælpe eleverne til en sund hverdag. Uddannelserne griber dog opgaven forskelligt an.

På Private Education Systems ligger hovedvægten på uddannelsen af idræts-, biologi- og hjemkundskabslærere, forklarer Tim Johannsen.

På Didaktikcentret uddanner man lærerne til at anvende dokumentation, også når de i samarbejde med hjemmene skal hjælpe eleverne til et sundere liv. Hver elev har en digital portefølje, hvor blandt andet elevens sundhedsstatistikker indgår, fortæller Anders Westermann.

»Vi kan hele tiden registrere elevernes sundhedstal, blandt andet deres fedtprocent, for det bliver registreret, når de går på toilettet, hvor der sidder sensorer. Tallene indgår så i elevens digitale portefølje, som er åben for underviserne og for hjemmene, så man hele tiden kan lægge den helt rigtige plan for det enkelte barn. Registrering af hårde data er en væsentlig faktor«, mener han. De digitale porteføljer, som er udviklet af centrets forskere, følger børnene fra dag ét og registrerer alt - ikke blot fysiske data, men også børnenes styrker og svagheder.

»Vores mål er at skabe succes, og det når vi blandt andet ved hele tiden at dokumentere og arbejde med børnenes udviklingsmuligheder og potentialer«.

De studerende på Skandia Seminariet arbejder også med sammenhængen mellem sundhed og evnen til at lære og modtage undervisning, men Hasse Francker Christensen er uenig i, at det er de hårde fakta, der er afgørende.

»Hos os er vi meget fokuseret på det gode liv. Det er ikke en ting, som kan måles eller vejes«, siger han.

Heller ikke Karin Lublin Hansen mener, det er givtigt at måle, veje og registrere børns sundhed gennem toiletbesøg. Hun mener, fokus bør være, at mennesker er forskellige - også når det gælder sundhed.

»Man skal have respekt for den måde, mennesker hver især lever på«.

Hun pointerer, at lærerne fra Wale University bliver rustet til at arbejde med sundhed som en global kompetence, og at undervisningen inddrager og bygger på erfaringer og traditioner fra hele verden.

Lærere til alle typer samfund

Ingen af uddannelserne er i tvivl om, at de ruster deres lærere til at agere i et samfund med masser af individuelle forskelle.

»På Wale er vi mennesker fra alle verdensdele - enten virtuelt eller fysisk - og dermed lærer læreren at indgå med mennesker fra andre verdensdele og med forskellige kulturelle baggrunde. Vi underviser i medborgerskab og i interkulturelle kommunikative kompetencer«, som efter Karin Lublin Hansens mening er de vigtigste kompetencer for lærere.

Skandia Seminariet opfordrer de studerende til at møde samfundet i den fysiske verden ved for eksempel at deltage i frivilligt hjælpearbejde.

»Man er nødt til at opleve, og derfor går vi meget ind for ekskursioner. Lærerne kan ikke fortælle eleverne om fattigdom inde i klasselokalet. De bliver nødt til at tage ud i de afkroge af samfundet, hvor det kan opleves. Eleverne skal ud at møde de personer, der er påvirket af for eksempel fattigdom, og selv tage stilling til, hvordan man kan reagere på det«, siger han.

På Didaktikcentret er samfundsforskelle ikke et tema, der undervises i.

»Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor uddanner vi ikke vores lærere og i sidste ende eleverne til eksplicit at skulle fungere sammen med mennesker fra andre samfundslag. Alle samfundslag er repræsenteret i skolen, og alle samfundslag har noget at byde på«, siger Anders Westermann.

Tim Johannsen forsikrer også om, at børnecoaches uddannet fra Private Education Systems kan fungere i alle typer samfund.

»Vi kan hive de resursepersoner ind, vi har lyst til, fordi vi kører meget kursusbaseret. Hvis testene viser, at vi ikke er gode nok til at integrere folk i det multikulturelle, så er det selvfølgelig det, vi skal fokusere på i fremtidige kurser«.

På samme måde mener Tim Johannsen, at det privatfinansierede system er de andre overlegent på praktikfronten.

»Vi er ikke bundet af budgetter. Hvis man som studerende ikke mener, at man får nok ud af praktikken første gang, kan man sagtens få mere. Uddannelsen er baseret på, at den enkelte studerende får det ud af det, han eller hun skal have. Vi får den bedst mulige lærer og er ikke begrænset af økonomi - andet end den økonomi, den studerende selv har«.

Tim Johannsen, Private Education Systems Denmark

Uddannelsen startede i 2017 som en modreaktion på den offentlige læreruddannelses stadig dårligere status.

Den er finansieret ved deltagerbetaling, ofte dækket af arbejdsgiver eller via fonde med videre.

En læreruddannelse fra Private Education Systems er individuelt sammensat, og mange studerende kommer med uddannelse og erfaring andre steder fra og supplerer sig til en læreruddannelse. Mod højere betaling kan tempoet intensiveres, og man kan blandt andet købe sig til eneundervisning. Virksomheden uddanner lærere til alle skoleformer på mange uddannelsesniveauer.

Tim Johannsen, 45, er leder af uddannelsen. Han er selv oprindelig læreruddannet fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, 2007.

Hasse Francker Christensen, Skandia Seminariet, Sjælland

Skandia Seminariet er udsprunget af miljøet omkring et gammelt dansk lærerseminarium. Som en modvægt til et stadig mere individualiseret samfund satser denne læreruddannelse på samværet mellem mennesker. Man bor på uddannelsesstedet og har lange praktikperioder undervejs. Pædagogikken er det centrale, man uddanner eksperter i undervisning og eksperter i fagdidaktik, ikke eksperter i fag. På uddannelsen lægger man vægt på demokratisk dannelse, opdragelse til tolerance og demokratisk deltagelse. Optagelseskravene er ikke så høje, men nogle studerende må forlade uddannelsen undervejs, fordi uddannelsens eller praktikskolernes lærere ikke mener, de er egnede til at undervise børn.

Hasse Francker Christensen, 47, er uddannet lærer fra det tidligere Holbæk Seminarium i 2009.

Karin Lublin Hansen, Wale University, Department of Teaching

Wale University har fysisk adresse og hovedkvarter i Schweiz, men flertallet af de studerende tager deres uddannelse virtuelt hjemmefra. Wale University indhenter forelæsninger og kurser fra de bedste undervisere i verden.

Der er høje optagelseskrav til uddannelsen, undervisningssproget er engelsk, og de færdiguddannede lærere har kvalifikationer til ansættelse på skoler i hele verden.

De studerende, der har som mål at undervise børn, undervises først og fremmest i pædagogik og didaktik, men kan også vælge for eksempel historie, samfundsfag og religion med et globalt perspektiv.

Karin Lublin Hansen, 42, der er leder af læreruddannelsesfakultetet, er vokset op i Danmark, men med et globalt perspektiv. Allerede under sin egen læreruddannelse fra University College Syd studerede hun blandt andet i Alaska.

Anders Westermann, Didaktikcentret, University of Copenhagen

Den akademiske læreruddannelse varer fem år med efterfølgende pædagogikum og har udgangspunkt i et eller to fag, som den studerende specialiserer sig inden for. Der er stor søgning og høje adgangskrav til uddannelsen.

Uddannelsen uddanner også fagspecialister, som ansættes som konsulenter af både offentlige og private uddannelsesudbydere. Ofte er det dem, der underviser, når en skole køber en færdig undervisningsrække.

Anders Westermann, 48, er dekan og leder af uddannelsen. Han er selv oprindelig læreruddannet fra Frederiksberg Seminarium, 2005.

Fortæl, hvad du mener, på sms

Hvilken læreruddannelse mener du uddanner de bedste grund­skolelærere?

L1: Private Education Systems (sms FS L1 til 1220).

L2: Didaktikcentret(University of Copenhagen) (sms FS L2 til 1220).

L3: Skandia Seminariet (sms FS L3 til 1220).

L4: Wale University (Department of Teaching) (sms FS L4 til 1220).

Det koster 2 kroner plus almindelig sms-takst. Se afstemningsregler og præmier side 10.

»Der er ikke grund til, at man skal have læst fysik og kemi i fem år på universitetet, for at man kan gå ud at undervise«