Mange børn lider af indlæringsvanskeligheder, men der er stor forskel på, hvad årsagerne er.

En undersøgelse foretaget af amtspsykolog Ove Carlsen, Københavns Amt, har påvist, at næsten ingen tosprogede børn modtager vidtgående specialundervisning på grund af autisme. Til gengæld er der formentlig en del tosprogede børn, der modtager vidtgående specialundervisning, fordi de har særlige sociale, sproglige og kulturelle problemer.

'Det er svært at sige noget præcist, men fordelingen gør, at fortsat forskning måske vil kunne afdække årsagerne til, at danske og tosprogede børn lider af forskellige handicap', siger Ove Carlsen.

I sidste uge offentliggjorde Københavns Amt tal, der viste, at der er en betydelig overrepræsentation af børn med anden etnisk baggrund, som har generelle indlæringsvanskeligheder. Af de 448 børn i amtet, der går i den vidtgående specialundervisning på grund af generelle indlæringsvanskeligheder, er 107 tosprogede. Det svarer til 24 procent, selvom børn af anden etnisk baggrund kun udgør 13 procent af samtlige børn mellem syv og 18 år.

Ove Carlsen mener, det ikke er rimeligt at give en bestemt forklaring, men . . .

'Der findes ingen dansk undersøgelse på området'.

'Undersøgelser i Sverige og Tyskland tyder imidlertid på, at ægteskaber mellem nærtbeslægtede kan være årsagen. En anden hypotese, som jeg arbejder ud fra, er, at der kan være særlige sociale, kulturelle og sproglige forklaringer. De kan dog hænge sammen med den måde, man gifter sig på. Der mangler forskning på området, og så længe, der gør det, er det svært at udtale sig kategorisk', siger han.

Det sidste er specialkonsulent på Danmarks Pædagogiske Institut, Jørgen Christian Nielsen, enig i. Han beskæftiger sig med forskning i specialundervisning af tosprogede.

'Det er meget vanskeligt at sige noget præcist om årsagerne til, at børn har det, der kaldes generelle indlæringsvanskeligheder. Fra de undersøgelser, som jeg har været med til at foretage, ved jeg, at det er svært at sætte navn på problemerne, fordi der for tosprogede børns vedkommende spiller særlige sproglige forhold ind. Det er også svært, fordi den etablerede forskning i tosprogede miljøer hidtil har anlagt en beskyttelsesstrategi, der går ud på at skjule forskellene på tosprogede børn og børn med dansk baggrund. Denne holdning er ved at blive ændret, men der skal yderligere forskning til, før man kan sige noget præcist', siger han.

Et andet område, hvor der også er behov for forskning, drejer sig om elever med utilstrækkelige sprogkundskaber ved afslutning af folkeskolen. Blandt dem er der ifølge Jørgen Christian Nielsen også forholdsmæssigt flere af anden etnisk baggrund.-Jan Kaare er freelancejournalist