Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 6. juni døde lærer ved Nibe Skole, Preben Trads, efter længere tids alvorlig sygdom.
Preben dimitterede fra Ranum Statsseminarium 1979 og kom til Nibe Skole samme år. Han underviste i musik og engelsk, der var hans hovedfag. I 1990'erne viste det sig, at hans interesse for it var blevet så stor, at han på baggrund af sine selvlærte kundskaber var i stand til at overtage serviceringen af skolens computere og netværk.
Preben var kompromisløs, når han arbejdede. Resultatet skulle være perfekt, og med en sjælden set stædighed blev han ved og ved, indtil han var tilfreds.
Som kollega vil vi huske ham som den hjælpsomme ekspert, der med sin stædighed nok skulle få løst de problemer, vi kom til ham med, og som den ivrige debattør, der med sit klarsyn og overblik havde argumenterne i orden.
Nibe Skole har ved Prebens død mistet en dygtig lærer og et dejligt menneske.
Personalet ved Nibe Skole