Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Camilla Bengtson
Camilla Bengtson er fra 1. juni ansat som sagsbehandler på Organisationskontoret i DLF til arbejdsskadeområdet. Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2005 og har siden arbejdet som fuldmægtig i Arbejdsskadestyrelsen. Desuden har hun været frivillig rådgiver i Københavns Retshjælp i tre år. I Arbejdsskadestyrelsen bestod hendes arbejde i at træffe afgørelser i arbejdsskadesager og at undervise. I DLF erstatter hun Anette Garde Nielsen, der har fået andet arbejde.
Birthe Hansen
Socialrådgiver Birthe Hansen er fastansat som sagsbehandler på Organisationskontoret i DLF fra 1. maj. Hun har tidligere arbejdet med arbejdsskadesager og sociale sager i DLF fra 2000 til 2004 og har siden august 2006 været vikar for socialrådgiver Lizette Faaborg, der døde i marts efter længere tids sygdom.
Birthe Hansen har nu skiftet område og arbejder med rådgivning omkring psykiske arbejdsmiljøproblemer. Hun er uddannet supervisor og har tidligere arbejdet som faglig sekretær i andre fagforeninger samt i psykiatrien, ligesom hun har undervist.