Skoledagens længde står ikke mejslet i granit, og det er relevant at diskutere den understøttende undervisning.

Sådan lød det, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) den 17. september på et samråd åbnede for at samle partierne bag folkeskolereformen til forhandlinger om at justere den. Det sker godt trekvart år efter, at den afsluttende evaluering af den omdiskuterede reform konkluderede, at skolernes arbejde med at implementere den nye skolelovgivning ikke har givet nogen nævneværdig gevinst.

Udmeldingen er den seneste i rækken af flere fra ministeren, der har skabt tvivl om, hvad hendes holdning til skoledagens længde egentlig er. Før sommerferien vakte det opsigt, da ministeren tilsyneladende vendte på en tallerken. Tidligere havde det lydt fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun hørte lærernes ønske om en afkortning af skoledagen, men ikke var enig. Men på baggrund af erfaringerne med nødundervisningen under coronanedlukningen kunne hun nu pludselig godt se det fornuftige i at lade eleverne slippe fra skole lidt tidligere.

»Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Men det har vist sig at kunne noget mere, end jeg umiddelbart havde tillagt det«, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som dog ret hurtigt trak i land. Eller præciserede, som hun selv kaldte det:

Undervisningstiden er, som den skal være, men nogle elever vil måske godt for fremtiden kunne modtage noget af undervisningen hjemme - ligesom under nedlukningen, hvor Skype, Zoom og andre redskaber til onlineundervisning pludselig blev hvermandseje - lød det i starten af det nye skoleår.

Hvordan mere undervisning konkret skal kunne foregå hjemme, og hvordan man eventuelt kan forkorte skoledagen, venter forligspartierne bag folkeskolereformen for øjeblikket på at blive indkaldt til forhandlinger om.

Men det er langtfra det eneste udestående, ministeren har på sit ressortområde.

Varme kartofler skal spises bid for bid

Seks år efter folkeskolereformens ikrafttræden kniber det stadig gevaldigt med at give eleverne de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, de har krav på. Det er dokumenteret i utallige undersøgelser.

Mere bevægelse i undervisningen er et af de positive reformelementer, det halter med at få implementeret, og derfor er der brug for »en genkickstart af folkeskolereformen«, lød det i januar fra ministeren på en høring om netop elevernes uindfriede krav på at få pulsen op i 45 minutter i løbet af skoledagen.

I sidste måned kom så et udspil fra ministeren, der gennem flere forløb til både lærerne, forvaltninger og skoleledelser skal sikre mere bevægelse i undervisningen. Hvad genkickstart og forhandlinger ellers byder på, vil fremtiden vise.

Folkeskolereformen er ikke den eneste af slagsen, Pernille Rosenkrantz-Theil har intentioner om at kigge på. Ved sin tiltrædelse varslede hun et opgør med inklusionsreformen fra 2012, der de første år betød et markant fald i andelen af elever, der modtog specialundervisning uden tilknytning til en almenklasse.

Hvis nogen havde sat næsen op efter en ny reform af området, kommer de dog til at vente forgæves. Et halvt år inde i embedsperioden lød det i februar på ministerens traditionsrige, årlige uddannelsestopmøde i Sorø, at inklusionsområdet skal styrkes »bid for bid«, og at den første mundfuld allerede blev taget i forbindelse med den seneste økonomiaftale med KL.

»Så vi er i gang. Det er ikke et spørgsmål om, at vi venter på at gå i gang. Men man skal sikkert følge godt med i uddannelsespolitikken for at opdage, hver gang der bliver taget et skridt«, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forude ligger altså to store reformer, der skal kigges efter i sømmene. Men også flere andre af skolepolitikkens allervarmeste kartofler har Pernille Rosenkrantz-Theil lovet at tage livtag med.

Kort efter sommerferien kom hun med budskabet om, at folkeskolen skal have mere frihed fra de styringsredskaber, politikerne »har pladret ud over folkeskolen«.

Pernille Rosenkrantz-Theil henviste især til elevplaner, kvalitetsrapporter og de nye Fælles Mål, der burde være en forenkling, men som er endt med at kræve mange timer til dokumentation i stedet for undervisning.

»Det vil være nogle af de allerførste skridt i retning af at få afskaffet noget af det, hvor det bare er papirtigre, der har vist sig ikke at virke«, sagde hun ved den lejlighed. KL har erklæret sig enig i ambitionen. Danmarks Lærerforening anbefaler at afskaffe elevplanerne i deres nuværende form.

Test skal afskaffes og nye indføres

Skal tiltagene »ud til højre«, kan de meget vel følges med de nationale test, hvis man skal tro ministerens tidligere udmeldinger.

I februar forpligtede regeringen sig til at fremlægge et bud på en afløser for de standardiserede og adaptive test, der de seneste år har mødt hård kritik fra eksperter for at måle for upræcist på individniveau og derfor være uanvendelige som pædagogisk redskab for lærerne.

Buddet skulle have ligget klar inden sommerferien, men blev på grund af coronakrisen udskudt til dette efterår, hvor ministeren forventes at indkalde til forhandlinger.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil kan det at afskaffe de nationale test dog godt ende med, at der indføres flere forskellige nye test.

»De nationale test har både skullet være et pædagogisk redskab, de har skullet bruges til tilbagemeldinger til forældre og som et styringsredskab, altså et sted, hvor man som kommune kunne følge med i, hvordan det går med egne skoler. De forskellige partier vægter de tre ting forskelligt«, sagde ministeren i folketingssalen under førstebehandlingen af et lovforslag, der skulle gøre de nationale test frivillige for størstedelen af skolerne. Siden kom coronanedlukningen, og så blev lovarbejdet sat på pause.

Hun understregede videre, at man nu i forligskredsen er nået frem til, at alle tre formål er anerkendelsesværdige: »Den næste erkendelse er så, at det ikke er sikkert, at det er det samme redskab, vi skal bruge til at opnå alle tre mål. Fordi redskaber, der skal kunne dække over alle tre så forskelligartede ting, har det med at vægte det ene frem for det andet eller det tredje«.

De nationale test er frivillige for de frie grundskoler. Og netop dem har ministeren givet udtryk for, at en mindre procentdel af eleverne skal gå i. Når forældrene fravælger folkeskolen, og når folkeskolerne opdeles på grund af det frie skolevalg, mister samfundet nemlig sammenhængskraft, mener ministeren.

»Der er dem, der vælger folkeskolen fra til fordel for fri- og privatskoler, men der er også folkeskoler, der er alt for skævt sammensat. Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe«, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun for første gang holdt tale på Danmarks Lærerforenings kongres i oktober sidste år.

Hvad - om noget - ministeren har tænkt sig at gøre ved den udfordring, er endnu uvist, og der er så vidt vides ikke indledt politiske drøftelser med andre partier.

Det er der så til gengæld lagt op til, at der skal gøres på så mange andre områder. Folkeskolereform, inklusionsreform, bevægelse i undervisningen, elevplaner, kvalitetsrapporter, Fælles Mål, nationale test.

Bunken på ministerens bord vokser.

2019

27. juni

Pernille Rosenkrantz-Theil tiltræder som børne- og undervisningsminister.

22. august

Varsler opgør med inklusionsreformen.

24. september

Velkomstbrev til lærerne med håb om at genoprette tilliden.

02. oktober

Holder tale på Danmarks Lærerforenings kongres. Her understreger hun blandt andet nødvendigheden af, at de enkelte folkeskolers elevgrundlag bliver mere ensartet.

2020

23. januar

Varsler en »genkickstart af folkeskolereformen«, der blandt andet skal sikre, at alle elever får de 45 minutters bevægelse, de har krav på i løbet af skoledagen.

24. februar

Afviser en ny inklusionsreform på Sorømødet. Inklusionsudfordringen skal løses »bid for bid«.

13. juni

Åbner for at kigge på skoledagens længde med afsæt i erfaringerne fra nødundervisningen under coronakrisen.

18. juni

Udskyder regeringens bud på et nyt testsystem som afløser for nationale test til efteråret. Her forventer man også, at de politiske forhandlinger kan gå i gang.

24. august

Præciserer, at den samlede undervisningstid er, som den skal være, men ministeren er åben for at kigge på, om flere elever kan modtage noget af undervisningen hjemme.

25. august

Varsler opgør med overstyringen af folkeskolen gennem blandt andet elevplaner, forenklede Fælles Mål og kvalitetsrapporter.

24. september

Lancerer udspillet

»Fagene i bevægelse«, der skal give flere elever øget puls tre kvarter i løbet af en skoledag.