Ida flytter målrettet hånden og griber fat i klatrevæggens næste greb. Hun holder godt fast, bøjer det ene ben og finder fodfæste lidt længere oppe. Stilsikkert følger det andet ben med op.

»Så er du der næsten«, råber instruktøren opmuntrende fra gulvet.

Det er tredje gang, Ida prøver kræfter med klatrevæggen. De to første gange gav hun op på halvvejen, men nu vil hun til tops. Og det kommer hun.

Tilbage på gulvet fisker Ida en flaske vand op af tasken på sin elcrosser, som holder ved siden af klatrevæggen. Hun drikker i store drag. Ida har muskelsvind, og selv om hun kan gå og kravle til tops, bliver hun hurtigt træt.

»Jeg var ikke nervøs, men det var hårdere, end jeg havde regnet med«, siger Ida og viser et par røde hænder frem.

Ida går i 6.a på Erritsø Fællesskole ved Fredericia og er med klassen på lejrskole på Musholm ved Korsør. Musholm kalder sig for verdens mest tilgængelige ferie-, sports- og konferencecenter. Lejrskolen er arrangeret af Muskelsvindfonden, som i løbet af efteråret inviterer fire klasser til Musholm. Ud over at skabe inklusion mellem eleverne skal lejrskolerne give lærerne ideer til, hvordan de kan få elever med handicap med i bevægelsesaktiviteterne hjemme på skolen, uden at skolen behøver at investere en formue i udstyr.

»Vi ville et sted hen, hvor Ida kan være med. Det er fedt for de andre elever at opleve, at hun er i centrum. Derhjemme er vi nødt til at være i vores klasselokale, hvor Ida har sine hjælpemidler. Her kan hun være med overalt. Idas største udfordring er, at hun vil være som alle andre. Her skal de være som hende, og så kan hun slappe af«, siger Nadia Kaufmann Iversen, som har klassen i dansk og natur/teknik.

Hun deler funktionen som klasselærer med matematik- og engelsklærer Mark Philip Jensen, der også er med på lejrskolen.

»Til hverdag passer vi meget på Idas crosser, fordi hun er afhængig af den, men her har de nogle, man kan låne. Da vi spillede elhockey den anden dag, forstod de andre elever pludselig, hvorfor Ida har brug for lidt mere plads, og at hun skal huske at lade op«, siger han.

Lærere får ideer med hjem

Ida står klar ved svævebanen, som går tværs over hallen oppe under loftet. En elev rækker Ida en hånd, så hun kan balancere sig ned i selen, hun skal hænge i.

»Man skal bare ikke være bange«, forklarer hun kammeraterne i køen.

En af dem vil alligevel vide, hvor meget wirerne kan bære.

»I hvert fald 500 kilo«, svarer instruktøren og forsikrer, at ingen kommer til skade.

»Det ser bare vildt sindssygt ud. Og supersjovt«, siger en pige. En dreng vender lynhurtigt tilbage for at få en tur til.

Ida indrømmer, at hun er lidt nervøs. Hun synes, man burde have cykelhjelm på. Det glemmer hun alt om, da hun har taget første tur, for selvfølgelig skal hun svæve en gang til.

Eleverne kan få to ture i streg - når nu de har brugt tid på at få selen på. Mark Philip Jensen synes, Ida fortjener tre ture.

»Det er hendes fortjeneste, at vi er her. Samtidig knokler hun dobbelt så meget som alle andre for at være med«, siger klasselæreren.

De færreste skoler kan tilbyde høje klatrevægge og lange svævebaner, men disse tilbud skal ses som lejrskolens flødeskum. I løbet af ugen har eleverne prøvet lege og spil, som kræver et minimum af rekvisitter. For eksempel har de spillet ludo med ærteposer, spande, kegler og hulahopringe.

»Hvor pædagogisk ludo med ærteposer end lyder, så er det faktisk sjovt«, siger Mark Philip Jensen.

Hvis man vænner sig til at tænke Idas crosser ind først, er det ikke så svært at finde på bevægelse, som hun kan være med til, mener Nadia Kaufmann Iversen.

»Ida bliver nogle gange degraderet til hjælper, og det skal vi sætte os ud over. Vi får beskrivelser af de forskellige lege med hjem, så vi kan også klæde klassens andre lærere på«, siger hun.

Elever får flyttet grænser

Ud af klassens 28 elever skal lærerne være særligt opmærksomme på de 19. En elev har autisme, en anden har generelle indlæringsvanskeligheder, nogle er ordblinde, og andre igen er påvirket af forældrenes skilsmisse eller har andre personlige problemer Så der er andre end Ida, som rykker deres grænser, når de kaster sig ud i luftrummet under svævebanen.

»Mange af vores elever er gået fra at tro, at de ikke kan deltage, til faktisk at gøre det. Når de ser en kammerat hoppe i vandet fra badebroen, kan de nok også selv. Men den helt store succes er, at vores elev med autisme har været med hele ugen. Det troede vi ikke, at han havde magtet«, siger Mark Philip Jensen.

6.a har ikke haft Musholm for sig selv. Der har været andre handicappede gæster end Ida, og det har sat elevernes tolerancetærskel på prøve.

»Når man bor på gang med spastikere uden et sprog, kan man ikke undgå at høre underlige lyde om natten. Men det har eleverne accepteret«, siger Mark Philip Jensen og suppleres af sin kollega:

»I går badede vi ved siden af nogle i kørestol, uden at eleverne så meget som kiggede på dem. Så er vi nået langt«, siger Nadia Kaufmann Iversen.

Ditte Emilie fra 6.a lagde mærke til Ida under badeturen.

»Ida blev bare ved og ved med at hoppe i fra broen. Jeg var bare så glad for at se hende så frisk«, siger klassekammeraten og tilføjer, at det er sejt at være et sted, hvor alle i klassen kan være med i aktiviteterne.

De to lærere står ikke selv i spidsen for indholdet. En aktivitetskoordinator og to idrætsstuderende guider eleverne, og det giver lærerne tid til at knytte stærkere bånd til børnene.

»Vi har fået meget større forståelse for eleverne end på en almindelig lejrskole, hvor man hele tiden er på som lærer. Klassen halter fagligt, fordi vi har måttet bruge meget tid på eleverne trivsel, men nu er vi klar til for alvor at bygge på«, siger Mark Philip Jensen.

I en travl hverdag er det svært at finde tid til at sætte sig med en elev i længere tid, pointerer Nadia Kaufmann Iversen.

»Det kan vi gøre på lejrskolen. Vi er også kommet tættere på Ida, for når hendes faste hjælper er hos andre elever, tager vi over«, siger hun.