Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) vender tilbage til pædagogikkens basale begreber: Læring, didaktik og pædagogik. Helt kontant ved at DPU nu kommer til at bestå af Institut for Læring, Institut for Didaktik og Institut for Pædagogik.

Desuden bliver der etableret et Center for Grundskoleforskning på det nye DPU, bemandet med 10-12 forskere. Institutterne bliver på deres side bemandet med hver cirka 50 forskere. Alligevel siger universitetsskolens nyudnævnte dekan, Lars Qvortrup, at alene det at danne et center, der specielt skal forske i grundskolen, er udtryk for, at DPU nu prioriterer forskning i grundskolen højt.

»Vi har pillet et dusin personer ud, som helt specielt koncentrerer sig om grundskolen, og det er virkelig en prioritering«, understreger han og tilføjer, at institutter også kommer til at forske i folkeskolen, men også i mange andre ting.

»Med centret vil jeg godt sende et signal om, at vi nu i særlig grad vil forske i folkeskolen. Folkeskolen er første led i den nationale værdikæde. Det sted, hvor nationen skabes, og derfor er folkeskolen fuldstændig uden for diskussion den vigtigste institution i hele det pædagogiske område, måske i samfundet, og derfor opretter vi et center, som i særlig grad prioriterer det område«, fastslår Lars Qvortrup, der desuden vil stifte en forening i tilknytning til centret, Forening for Grundskoleforskning.

»Foreningen skal blandt andet være forum for prioritering af nationale forskningsindsatser på grundskoleområdet og skal være rådgivende i forhold til centrets aktiviteter«, står der i reformdokumentet.

»Jeg inviterer bredt«, siger Lars Qvortrup. »I første omgang har jeg snakket mest med professionshøjskolerne og med KL. Men det kan også være kommuner. Det kan også være Danmarks Lærerforening. Det er alle brugere af grundskolen«.

»Formålet med foreningen er at skabe et forum, hvor vi kan prioritere forskningen i grundskolen. Og for det andet et forum, hvor vi kan lave matchmaking - altså hvor vi kan få kommuner og skoler og forskere til at mødes. For det tredje en forening, som sørger for kompetenceudvikling, og for øvrigt for at berige offentligheden med viden om grundskolen«, tilføjer Lars Qvortrup.

Er foreningen også købmandskab?

»Det bliver på den måde, at grundfinansieringen leverer DPU. Vi har jo anbragt 10-12 fuldtidsforskere i Center for Grundskoleforskning. Men det er klart, at hvis der skal laves specifikke projekter, så skal vi finde finansiering til det, sådan som vi plejer«.

Pisa Danmark og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning bliver lagt ind under centret, som åbner i september.

Forskning med relevans

Om sin vision for den nye struktur på DPU siger Lars Qvortrup:

»Den er meget banal. Det er at kombinere topklasseforskning med relevans. Jeg har lavet en struktur, som omverdenen bedre kan forbinde med det, de kender, samtidig med at vi laver nogle interne strukturer, som fremmer den bedst mulige forskning. Altså: Relevans og brugbarhed i den ene ende og topklasseforskning i den anden ende. Det er for eksempel Center for Grundskoleforskning. Det er på den ene side forskning, der kan bruges, og på den anden side forskning, der er af international klasse«.

Lars Qvortrup, født 1950, tiltrådte som dekan 1. januar. Han kom fra en stilling som rektor for Danmarks Biblioteksskole. Før var han professor i medier ved Syddansk Universitet.

Danmarks Pædagogiske Universitet er blevet transformeret til Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet som led i den nyligt vedtagne universitetsreform. Universitetets tidligere rektor, Lars-Henrik Schmidt, er blevet leder af et forskningscenter under Aarhus Universitet kaldet Gnosis.

Selv om DPU hører under Videnskabsministeriet, har Bertel Haarder blandet sig i omstillingsprocessen med den begrundelse, at Undervisningsministeriet er storforbruger af forskning fra DPU. Om den nye struktur siger undervisningsministeren:

»Bedre sent end aldrig. Jeg håber, at de 226 forskere på DPU i højere grad vil begynde at interessere sig for folkeskolen og til gengæld lidt mindre for antropologi. Alle på DPU ved, hvad jeg mener. Da jeg så ansøgningstallet og fordelingen på fag, bad jeg dem omgående om et møde i foråret 2005 - jeg tror, det var fjorten dage efter, jeg var tiltrådt som undervisningsminister - og sagde min uforbeholdne mening. Og jeg har hele vejen igennem fået støtte fra Videnskabsministeriet«.

Hvad er din uforbeholdne mening?

»Jeg kan bedst sige det med Jørn Lunds ord: 'Lærerne havde et universitet, det har de ikke mere'. Det skal de gerne have igen«.

Danmarks Lærerhøjskole - hvor Jørn Lund var professor i en årrække - blev omdannet til Danmarks Pædagogiske Universitet i år 2000.

Lars Qvortrup er enig med Bertel Haarder i, at DPU skal være lærernes universitet, men det skal også være pædagogernes og voksenundervisernes, siger han.

»DPU skal styrke den danske forskning på grundskoleområdet. Beslutningen er, at DPU etablerer et Center for Grundskoleforskning. Centret skal fokusere på evidens; det skal støtte hele grundskoleområdet forskningsmæssigt, og det skal være centrum for såvel strategiske, nationale forskningsindsatser som forskningsindsatser, hvor forsknings-, udviklings- og praksiskompetence sættes i samspil. Det skal kombinere grundforskning og udviklingsorienteret forskning, blandt andet med henblik på en afklaring af evidensbegrebet i uddannelsesforskning. (.) Der skal lægges vægt på forskningsformidling til alle aktører inden for grundskoleområdet«.

»Det ny« DPU, AU. Reformdokument af 9. maj 2008, DPU

Om begrundelsen for omstruktureringen af DPU skriver den nyudnævnte dekan, Lars Qvortrup, i »'Det ny' DPU, AU. Reformdokument af 9. maj 2008«:

»Den gamle institutstruktur er delvist baseret på et 'epistemologisk' princip om at anlægge forskellige iagttagelsesvinkler eller 'points of view' på pædagogikken. Den nye struktur er baseret på de basale pædagogiske fænomener eller sagsforhold:

Læring som betegnelse for psykiske, organisatoriske og samfundsmæssige læreprocesser. Didaktik som betegnelse for det forhold mellem underviseren, den lærende og faget, der understøtter læring i en bestemt henseende. Pædagogik som betegnelse for kulturelle, historiske, socio-økonomiske og filosofiske rammer og refleksionsbetingelser for opdragelse, uddannelse og dannelse«.