Foran komfuret i madkundskabslokalet på Tibberupskolen står en gruppe piger og kigger på to wok-pander på blussene, der bliver varmere og varmere. Rå kartoffel- og løgskiver ligger og bader i otte centimer stegeolie. To af pigerne øser de glinsende skiver op i en klar skål, hvor overskydende olie løber ned i bunden. Det var ikke meningen, at de skulle have været nede i olien endnu, men man forstår godt, at de er forvirrede. 

Madkundskabslokalet var for få minutter siden mørkt og stille. Interiørets blå tema indhyllede lokalet i et koldt skær, og kulden udefra kunne mærkes gennem vinduet. Nu er det fyldt med 13-årige elever med uudtømmelig energibeholdning. "Skal du ikke dække de der sugemærker til?" bliver en pige spurgt. Snakken går, og støjniveauet må kunne sammenlignes med et gademarked i Mumbai. Det samme kan duftene. Klassens gæstelærer, Usha Christensen, har blandet krydderier i en kaffekværn, som er blevet til garam masala. Det er bedst, man laver det selv, siger hun. Nu varmes lokalet op at duften af gurkemeje, sort peber, nelliker, tørret chili, korianderfrø, kardemomme fra den nykværnede garam masala. Det er ikke flæskesteg og brun sovs, der er på menuen.

I hast er klassen blevet fordelt på hold, som har hver deres opgave. Ved stålbordene skærer salat-holdet gulerødder, tomater og rødløg i skiver, mens ris- og linseholdet skyller de orange linser rene i den anden ende af lokalet. En dreng tager en linse i munden og fortæller de andre, at den smager af "de der giftige ærter". På storskærmen kører en Youtube-video med indisk musik, som blander sig med snakken og duftene. Det går stærkt. Gulerødderne er hurtigt skrællet og rødløgene hurtigt pillet. Der er bud efter lærer Anne Mette Bødker Møller. "Sagde du 80 eller fire teskeer?" spørger en elev. "Jeg sagde fire!" råber læreren. Det går stærk med instrukserne i dag, og eleverne får ikke fat i det hele. Derfor endte kartoflerne og løgene lidt for hurtigt i oliens dyb.

Aha-oplevelser i køkkenet

Det er første skoleår, Anne Mette Bødker Møller underviser i madkundskab. Hun har også drama og sløjd. Da hun i sommer fandt ud af, at hun skulle undervise i madkundskab, satte hun sig ned og læste, hvad Undervisningsministeriet vil have, at eleverne skal lære. Hun syntes især, at fokus på tværfaglighed var spændende. Sådan kom hun på idéen om madrejser. Klasserne bruger tre undervisningsgange per land. De første to lektioner går med at lære om landet, dets kultur og produkter. I den tredje lektion får de besøg af en gæstelærer, som hjælper dem med at lave mad. På den måde lærer eleverne både om geografi, kultur og samfund.

"Jeg synes, det er vigtigt, at det ikke bliver så ensporet. Eleverne får nogle aha-oplevelser. De fortæller mig, at de troede, pasta kostede 20 kroner, men så går det op for dem, at man kan købe en pakke til 3,50 krone. Mange fortæller mig, at de har lavet mad derhjemme. De giver udtryk for, at de er overraskede over, hvor nemt og sjovt det er", siger Anne Mette Bødker Møller.

Klassen har været på madrejse i Ghana, Kina og Tyrkiet. De rundede også lige Danmark, da det var jul. Her lærte de blandt andet, hvorfor man spiser blodpølse og medister.

Madkundskabslærer:
 Stor læring i julekonfekt 

Katinka, som er blevet færdig med at øse olierede kartofler og løg op, står nu og venter på, at olien bliver varm. Når den er det, skal kartoffel- og løgskiverne dyppes i en dej og frituresteges i olien. Bhagia hedder de indbagte kartofler. Katinka har indtil videre bedst kunne lide den kinesiske mad. Men hun glæder sig også til at smage det, de laver i dag. 

"Det er ret sjovt. Man lærer noget andet, end det man er vant til. Det her glæder jeg mig til, for der er mange krydderier i. Det kan jeg godt lide, især chili", siger hun.

Det er hendes klassekammerat på salat-holdet Caroline enig i. Hun har også bedst kunne lide den kinesiske mad.

"Det ser rigtig lækkert ud. Jeg plejer godt at kunne lide anderledes mad og smage noget nyt. Indisk mad har jeg ikke rigtig prøvet før, måske nogle efterligninger med de samme krydderier", siger Caroline.

Alt skal smages

Der breder sig en duft af bagt brød. Ved et bord, der er fyldt med mel, viser gæstelærer Usha Christensen eleverne, hvordan man ruller små kugler af dej ud til pandekager - chapati, kaldes de. Chapatierne steges på panden, hvor de begynder at boble og smøres herefter med smør.

Usha Christensen er datter af en indisk far og en mor fra Rwanda, er født i Uganda og kom til Danmark som 18-årig. Sammen med maden er hun dagens højdepunkt. Hendes varme grin er konstant og bliver hurtigt en naturlig del af lydtæppet. Instrukser bliver venligt delt ud, mens hun kysser eleverne på kinderne og fortæller dem, hvor dygtige de er. Eleverne smager på maden undervejs, og Usha Christensen roser dem for at være åbne. Da de til sidst sætter sig ned og spiser, er det hende, de største "mmmh" og "mums" kommer fra. Eleverne er også tilfredse.

De dykker ned i tandoori masala-kylling, som er farvet rød af paprikaen i krydderiblandingen. Bhagiaerne, de indbagte kartofler, er en stor favorit. De smager af chips med paprikasmag, siger nogle af pigerne. Chapatierne, de flade brød, skulle have været lidt tyndere, men de bliver godkendt af Usha Christensen. Dhal, som er elinsesuppe. Og selvfølgelig salat. Mikkel smager på det hele.

"Det er ret stærkt noget af det. Men det smager rigtig godt. Det bedste har været pandekagerne", siger han. Mikkel hjælper til med maden derhjemme ind i mellem, men han har ikke prøvet at lave indisk før.

Caroline fra salat-holdet er også begejstret.

"Det smager helt vildt godt. Det er lige så godt som det kinesiske," siger hun.

Lærer Anne Mette Bødker Møller er tilfreds med dagen. Aldrig har hun hørt eleverne være mere stille. Hun har allerede en aftale med en mexicansk kvinde, som skal være gæstelærer næste gang. Og hun er i kontakt med en italiener og franskmand.

Usha Christensen husker eleverne på at smage alt. "I skal huske at spise linserne!" siger hun.

"Er det ikke sådan nogle, man tager i øjet?" lyder reaktionen fra et af bordene.