Jammer

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Leonora Christinas »Jammers Minde« er et af kulturhistoriens mest gribende dokumenter. Christian IV's datter skrev sine erindringer under sit 21-årige fangenskab i Blåtårn. Hun skrev dem til sine børn, ikke mindst for at retfærdiggøre både sig selv og sin mand, Corfitz Ulfeldt. Værket blev optaget på Kulturministerens litterære kanonliste, hvad der hverken gør det værre eller bedre, men under alle omstændigheder er det læseværdigt.

Leonora ville nok betakke sig for at få sine erindringer betragtet som skønlitteratur, det var jo den skinbarlige virkelighed, hun ville beskrive! Men at det er sprogkunst, er hævet over enhver tvivl. Problemet er bare, at yderst få i dag er i stand til at læse teksten i originaludgaven på grund af sproget. Både folkeskoleelever og gymnasieelever ville løbe skrigende bort, hvis de skulle arbejde med teksten. Derfor kan det være en god idé med en sprogligt revideret version, og en sådan skulle snart se dagens lys.

»Jammers Minde« er et vidnesbyrd om de mange sprog, der taltes her i landet i 1600-tallet. Tysk, plattysk og fransk var vidt udbredt ved siden af dansk, og Leonora beherskede disse sprog og flere til, og det er jo mere, end man kan sige om nutidslæserne. Derfor skal der under alle omstændigheder udarbejdes ordforklaringer. Men også det danske skriftsprog må justeres.

Man kan på forhånd forudse et ramaskrig fra mange af dem, der ikke har brug for en revideret udgave, for den slags opfattes traditionelt som helligbrøde. Men en tekst fra 1600-tallet kan ikke tale direkte til læsere flere hundrede år senere, så noget må der altså gøres.

Mærkeligt nok er der ingen, der skriger op, når udenlandske klassikere kommer i nye udgaver beregnet for en nutidig dansk læserkreds. Da eksempelvis Otto Steen Due nyoversatte Homer og Ovid, og da Niels Brunse oversatte Shakespeare og Thomas Mann, jublede man med god grund for disse gaver til nutidens læsere. Og man skal efter min mening ikke på forhånd beslutte sig for at jamre over Leonora Christinas »Jammers Minde«, men glæde sig over, at man igen vil kunne følge dette bevægende levnedsløb.

Professor Higgins