Prik - prik - prik. Vi er ude og sejle i tåget vejr. Det skal være et prik-billede, fordi tåge er prikket. Man kan mærke det. Det prikker.'

Mikkel forklarer, mens han maler himlen bag skibet. Under skibet er en hval.

'Jeg har lige en ide. Hvis vi kunne lave sandbund, kunne jeg bruge de sten, vi har samlet ved stranden.'

Mikkel går i børnehaveklassen på Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han er i gang med at male et billede i en trækasse. Bagved sidder Simon og maler sit billede. Simon går i 4. klasse på skolen. De er to af de tre elever, der lige nu går i skolens Aktivitetscenter to lektioner hver dag.

I Aktivitetscentret er der to voksne - en lærer og en pædagog. Her er ro, mulighed for fordybelse og for en god voksenkontakt. Noget, Mikkel og Simon har brug for. De møder hver morgen i deres egen klasse og har de to første lektioner der. Så går de over i Skolefritidsordningen, hvor Aktivitetscentret holder til hver dag i tredje og fjerde lektion. Centret er et tilbud til de yngste elever op til omkring 4. klasse.

'Vi skal sørge for, at folkeskolen er rummelig. Ikke alle børn skal være ens for at kunne gå her. Der skal være plads til forskelligheder', siger lærer Lise Wesnæs, der har arbejdet i Aktivitetscentret i et par år. I resten af hendes ugentlige timer arbejder hun som lærer på skolen blandt andet i specialundervisningen.

Fritidspædagog Karen Preisler har arbejdet i Aktivitetscentret lige så længe. Desuden er hun ansat i skolefritidsordningen.

De to kører fast det 'bånd' på to lektioner, som Aktivitetscentret udgør. Der er aldrig vikar her. Hvis en af dem er syg, klarer den anden det alene. Det er for svært for en anden at overtage, og det vil gøre børnene utrygge. De har prøvet en enkelt gang at være syge samtidig, men da blev børnene så i deres klasser.

Et fleksibelt tilbud

For at blive elev i Aktivitetscentret kræver det en visitation af skolepsykolog Suzanne Lauest. Centrets undervisning udgør en del af skolens specialundervisning. Der er tale om børn, der af en eller anden grund mistrives. Nogle er urolige og konfliktskabende, andre ekstremt indadvendte. Lige nu er der en elev, der har et ekstra behov, fordi han har været en del syg. Tidligere har centret blandt andre haft en fysisk handicappet pige, som ikke fungerede socialt og fagligt alderssvarende i sin klasse, og der har været en afrikansk pige med store sprog- og kontaktproblemer.

Eleverne er som regel minimum et halvt års tid i Aktivitetscentret de to lektioner hver dag. Målet er, at eleverne skal tilbage i deres klasse, men tiden bruges også til at finde ud af, om det vil være en god løsning. I nogle tilfælde er heldagsskolen, ungdomsskolen eller et andet tilbud måske bedre for barnet.

Aktivitetscentret blev oprettet for fire år siden, da skolens lærere diskuterede, hvad man kunne gøre ved de urolige børn og dem med behov for noget ekstra i skolen. Projektet startede som et forsøg, og efter to år blev det besluttet at fortsætte, men med fast lærer og pædagog.

'Aktivitetscentret er et fleksibelt tilbud. Hvis barnets yndlingsfag ligger i de to lektioner, eller hvis klassen er i gang med et teaterstykke, så aftaler man blot, at barnet går over og er med i dét', siger skolepsykolog Suzanne Lauest.

'Det kan godt fungere som en ventestation, mens vi observerer og finder ud af, hvad der er bedst for barnet, men det er ikke en observationsklasse. Der er tale om en slags social adfærdstræning. Børnene er her i lang tid, for det er faktisk først efter tre måneder, at vi kan begynde at se, hvad problemet er. Børnene har behov for at lande og føle sig trygge. Det tager tid'.

Ro og tryghed

Små skridt, ro og tryghed er nogle af nøgleordene i Aktivitetscentret. Som regel går den første lektion med at lave lektier eller arbejde med de samme materialer, som deres klasse er i gang med, sådan at de ikke kommer bagud. Næste lektion er værkstedsundervisning, og børnene slutter med at spise frokost her.

'Det er ofte i spisepausen, konflikterne opstår, fordi de ikke kan sidde stille. Det irriterer de andre. Derfor spiser de her', fortæller Lise Wesnæs.

'Mange af dem har oplevet nederlag på nederlag i det faglige arbejde, men de får ofte succesoplevelser i værkstedsfagene, og det er dér, vi kan tale med dem om deres problemer. Det er der ikke tid til for klasselæreren på samme måde. Men da vores mål er, at eleven skal tilbage i klassen, nytter det ikke, at vi kun leger med ler eller snitter i træ her, så vi tager også det faglige med'.

Skolepsykolog Suzanne Lauest mener, at børnene ofte er så urolige i klassen, at de ikke tager det faglige til sig. Derfor går de ikke glip af så meget ved at komme i centret to lektioner dagligt.

'Måske går de glip af noget socialt i klassen, men til gengæld får de noget andet, og de lærer at bearbejde nogle konfliktsituationer i mere rolige omgivelser. Her skal de jo også lære at fungere sammen med de andre elever', siger hun.

Lise Wesnæs og Karen Preisler er med til forældrekonsultationer om de elever, der går i Aktivitetscentret, ligesom de går med over i klassen, når det kan lade sig gøre. Hvis klassen laver teater, går én af dem med. De bliver også inddraget, hvis der opstår større konflikter med eleverne i deres klasse.

'Vi er også begyndt at tale med børnene om, hvordan de har det nu og her, og hvordan de kan løse deres konflikter. De ved, at vi bliver orienteret, hvis der opstår problemer i klassen. De ved også, at de ikke kan snøre os. Og vi oplever, at barnet slapper af over for os, fordi vi jo alligevel ved det hele', siger Karen Preisler.

'Vi sætter ord på tingene både over for børnene og over for forældrene. Er der problemer, skal de løses her og nu. Og jeg har den fordel, at jeg er i skolefritidsordningen, når forældrene kommer og henter deres børn, så jeg kan tale med dem, samme dag som et problem er opstået'.

De to synes, de supplerer hinanden godt i det daglige.

'Jeg har nok været mere vant til at tænke i det faglige. I begyndelsen var jeg imod, at børnene spillede spil for eksempel, men nu har jeg set, hvad det kan give dem', siger Lise Wesnæs.

'Ja, hun er ved at lære det', siger Karen Preisler med et grin.

'Børnene lærer blandt andet at vente på hinanden, når de spiller, at tage hensyn til andre, og det er de som regel ikke så gode til'.

Lise Wesnæs fortæller, at de også arbejder meget med tegning og maling i centret. Her får mange af børnene nogle gode oplevelser.

'Når man som lærer står med en klasse, er man ofte for hurtig til at drage en konklusion om et problematisk barn. Men når de kommer herover, holder den konklusion ikke altid', siger hun.

'Det er de børn, der gerne vil arbejde med noget praktisk, dem, der gerne vil bruge deres hænder, der kommer her. Alle børn er ikke ens, men skolen skræddersys alt for meget til eksamen. Det er ærgerligt', mener Lise Wesnæs.

Behov for tid til samarbejde

Samarbejdet med elevernes andre lærere er vigtigt, og der bliver brugt meget tid på at lave aftaler og koordinere undervisningen. For Karen Preisler og Lise Wesnæs går forberedelsestiden mest til at skrive rapport over de enkelte elever, have samtaler med forældrene, samarbejde med socialforvaltning, skolepsykolog og samarbejde med de andre lærere omkring børnene. Det sidste er der ikke meget tid til, så det sker mest på frivillighedens basis i frikvarterer, og hvornår man ellers kan afse tid til det.

Simons klasselærer, Mette Hauberg, synes absolut, at tilbuddet er ressourcerne værd.

'Eleven blomstrer op i Aktivitetscentret og får nogle gode oplevelser, og det giver arbejdsro i klassen. Jeg har mere energi til klassen. Alle parter får større overskud. Også hans venskaber i klassen er blevet styrket, fordi der er færre konflikter', siger Mette Hauberg, der fremhæver betydningen af, at centret befinder sig på skolen. Hun kan let smutte over med en besked, og klassekammeraterne kan også gå over og hente eleven, hvis han skal være med til noget i klassen.

Simon har de fleste af sine dansktimer i Aktivitetscentret, hvilket betyder, at lærer og pædagog dér er tæt orienteret om, hvad klassen arbejder med i dansk, så de kan arbejde tilsvarende med ham.

Lise Wesnæs og Karen Preisler siger, at man skal have lyst til denne form for arbejde og lyst til samarbejdet med mange forskellige, når man arbejder i Aktivitetscentret.

'Vi reagerer også ofte meget spontant, når der sker noget, så vi har behov for bagefter at tale med hinanden om de forskellige situationer. Også hvis én af os har reageret uhensigtsmæssigt. Det fungerer faktisk som supervision. Det er vigtigt, at vi er ærlige over for hinanden og respekterer hinanden', siger de to.

Hvis der i en periode ikke er så mange elever i centret, bliver der mere tid til at gå ud i klasserne.

'Det betyder meget for os at opleve børnene i deres klasser, så vi også selv kan danne os et indtryk af børnene. De kan være meget anderledes, når de er i klassen sammen med alle de andre', siger Lise Wesnæs.

God og billig løsning

Skoleleder Mogens Blom fremhæver, at Aktivitetscentret er en god og billig løsning.

'Det koster ti timer fra specialundervisningspuljen og tilsvarende for puljen til skolefritidsordningen. Dertil kommer en lille smule til materialer. Men der burde være mere tid til samarbejdet med klasselærerne', siger Mogens Blom.

Han mener også, at flere timer med stor fordel kunne bruges til, at lærer og pædagog fra Aktivitetscentret er ude i klasserne for at observere eleverne.

'Vi overvejer at udvide timetallet til tre timer dagligt. Hvis vi kan finde ressourcer til det, gør vi det. Det vil være en god investering', siger Mogens Blom.

Mikkel brænder sit navn på en træliste, der skal sættes på hans hav-maleri. Pædagog Karen Preisler hjælper ham

Alle børn er ikke ens, men skolen skræddersys alt for meget til eksamen. Det er ærgerligt Børnene får ofte succesoplevelser i værkstedet, og det er dér, vi kan tale med dem om deres problemer, siger lærer Lise Wesnæs (til højre). Pædagog Karen Preisler ser til, mens Simon maler