“Vi bruger jo tiden på de her elever i forvejen. Enten på at få dem til at passe ind i skolens rammer, samle dem op fra gulvet, snakke med deres forældre eller stå ved kopimaskinen og kopiere ekstraopgaver midt i timen, fordi de lynhurtigt bliver færdige med de opgaver, som resten af klassen laver”.

Rikke Christensen har undervist i folkeskolen i 17 år, inden hun startede Clever Consulting, hvor hun bliver hyret af skoleledere og forvaltninger til at holde foredrag og uddanne lærere til at kunne identificere og undervise de ti procent bedst begavede elever. Hun er ikke i tvivl om, at der sidder elever i klasserne, som ikke bliver set og udfordret. Det er synd både for børnene, for resten af klassen og for samfundet, som går glip af deres potentiale.

“Som det er i dag, er vi på mange skoler ikke gode nok til at identificere og hjælpe de højtbegavede børn. Jeg er helt sikker på, at alle møder på arbejde med de allerbedste intentioner. Men der mangler grundlæggende viden om, hvad det vil sige at være højt begavet, og hvordan vi identificerer og underviser dem, så de føler sig anerkendt. Der er en misforstået forestilling om, at når man er så begavet, så klarer man sig nok, men det gælder ikke for alle højtbegavede børn. Når de først begynder at mistrives, så starter den negative spiral, hvor de underpræsterer, trækker sig fra klassens fællesskab eller vender deres frustration mod omgivelserne. Risikoen er, at de mister lysten til at gå i skole og troen på, at de er gode nok, som de er”, siger Rikke Christensen.

Elever skal testes for høj begavelse

Hun underviser lærerne i flere forskellige måder at differentiere undervisningen på, så også de højtbegavede elever bliver fagligt udfordret og føler sig anerkendt. Den ene er med udgangspunkt i Baltzer, Kyed og Nissens ABC-model, hvor hele klassen arbejder med det samme emne, men på tre forskellige mestringsniveauer. ABC-modellen hjælper læreren med at sætte ambitiøse, men realistiske mål for alle elever. Hun underviser også skolernes lærere i at skabe high performance-hold. Elever, der er screenet af deres lærere, bliver tilbudt to ugentlige timers tværfaglig undervisning med højt til loftet inden for deres normale skoledag.

“Forskning har vist, at hvis skolen tilbyder de her elever bare to timer om ugen, hvor de virkelig får lov til at stå på tæer og føler sig mødt, så kan det gøre en kæmpe forskel. Når man føler og sanser og tænker anderledes, har man også brug for at blive mødt på anden måde. Man har brug for andre udfordringer og et fællesskab med nogle, der tænker mere som en selv, og hvor ens hjerne får mulighed for at køre virkelig stærkt”, siger Rikke Christensen.

High performance-hold på skolen

Der er ikke forsket meget i højtbegavede børn i Danmark, men i 2015 gennemgik Kora (nu Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) international forskning på området, og den viser gode resultater af at lade eleverne blive i deres almindelige klasser, men tage dem ud to timer om ugen til undervisning, der virkelig rammer dem.

På Humlebæk Skole i Nordsjælland er de to lærere Stine Tell og Line Hougaard i gang med at blive uddannet i undervisning af højtbegavede børn af Rikke Christensen på opfordring fra deres skoleleder.

De har siden august sidste år kørt et high performance-hold for elever fra 4. og 5. årgang to timer om ugen.

I samarbejde med skolens årgangsteam har de identificeret 13 elever. Nogle er WISC-testet til en intelligenskvotient over 130, andre er fundet ved hjælp af screening.

Hver onsdag mødes eleverne fra klokken 10.00 til 11.25. I øjeblikket er det overordnede tema fremtiden. Timen begynder altid med en 15 minutters samarbejdsøvelse, for det er et område, eleverne kan have svært ved. De har for længst regnet en løsning ud, og de kan have svært ved at vente på de andre eller acceptere alternative løsningsforslag.

Derefter kommer de to lærere med et meget åbent oplæg til en faglig opgave. De 13 elever er i øjeblikket i gang med at mindmappe deres ideer. En af dem skal vælges ud og pitches til de andre, og så kan de hver især arbejde med ideen i otte uger både i high perfomance-timerne, og hvis de er hurtigt færdige i den almindelige undervisning.

Noget af det, eleverne lærer på holdet, er at få styr på de 1.000 ideer, de kan komme med på kort tid, vælge ud og strukturere. De skal for eksempel arbejde baglæns og forestille sig, hvad der kommer lige før det endelige mål. Og lige før igen – og igen.

“Det er jo lidt drømmeundervisning, det her, fordi vi er to lærere på 13 elever, som alle sammen er topmotiverede. Det rammer lige ind i den frustration, jeg ellers kan føle som lærer over, at jeg ikke har tiden og materialerne til at nå dem, der ligger i toppen. Vi har begge været lærere i en del år, og vi har talt om, at den store midtergruppe ikke længere findes. Elevgruppen er simpelthen mindre homogen, så det er virkelig svært at nå rundt til alles behov”, fortæller Line Hougaard.

De forsøger også at give deres kolleger noget med tilbage, som eleverne kan arbejde med, og på sigt sparring til at differentiere kollegernes egen undervisning.

“De her børn er i stand til at lære ting meget hurtigt, hvis de har brug for det. Men det er 100 procent drevet af at skulle give mening, så det er meget vigtigt, at de er med i processen hele vejen og får lov til at arbejde med noget, de synes er spændende. Men så er de også virkelig på”, fortæller Stine Tell.

“Jeg har altid følt, at jeg var speciel”

Talentvejledere underviser lærerkolleger

Koras undersøgelse peger også på, at undervisningsdifferentiering kan være en god vej, men da det ikke findes i den internationale forskning, kan man ikke sige det med sikkerhed. I 2011 kom der en talentvejlederuddannelse for lærere. Den udsprang af et politisk ønske, efter at en rapport i 2010 havde vist, at folkeskolens tilbud til de dygtigste elever ikke var gode nok. Uddannelsen foregår på Astra, det nationale naturfagscenter, og på Københavns Professionshøjskole. Her bliver lærere uddannet til at vejlede deres kolleger i, hvordan de arbejder med elever, som har brug for ekstra udfordringer i forskellige emner eller fag. Det er to moduler på i alt 20 ECTS-point.

“Vi arbejder både med de talentfulde og de højtbegavede, og vi har stigende fokus på de højtbegavede. Ligesom alle andre elever skal de have mulighed for at udvikle sig i nærmeste læringszone. Det er egentlig grundlæggende didaktik. Hvis jeg kunne ønske mig én ting, så var det, at man i alle klasser tog det lige så alvorligt at hjælpe og udfordre de børn, der har et stort fagligt potentiale, som man i dag gør med dem, der er fagligt udfordret, for de har virkelig også brug for det”, siger ansvarlig for Astras talentvejlederuddannelse Søren Peter Dalby Andersen.

Han understreger, at der er brug for en systematisk tilgang, hvis man skal undgå, at en del af eleverne ender i mistrivsel. Derfor indeholder talentvejlederuddannelsen både et modul om, hvordan lærerne sammen med deres kolleger kan hjælpe eleverne, og et modul med fokus på, hvordan lærerne sammen med deres leder kan udarbejde en strategi for skolens arbejde med højtbegavede elever.

Maria Sass Frederiksen og Pernille Wulff tog talentvejlederuddannelsen sidste år. De to lærere har begge en ekstra interesse i højtbegavede børn, fordi de begge selv har børn i kategorien, så de har tonet uddannelsen sammen, så de kunne fordybe sig i de elever, der er højtbegavede.

“Min mand og jeg prøvede virkelig, men vi måtte erkende, at folkeskolen ikke kunne rumme vores børn, så de går nu på en skole for højtbegavede børn. Men som lærer synes jeg simpelthen ikke, det kan være rigtigt, at vi ikke kan have de her børn i folkeskolen. Børnene vil jo gerne bare gå sammen med deres kammerater”, Pernille Wulff.

Derfor gik hun og hendes kollega Maria Sass Frederiksen til deres leder på Uglegårdsskolen og sagde: “Det her kan vi gøre bedre. Vi har tilbud til angst og ordblindhed og motorik, hvorfor ikke til højtbegavede børn?” Det havde han også tænkt på, og de to lærere har nu fået hver fire ugentlige lektioner plus 100 timer om året til at undervise og vejlede deres kolleger og til at køre et hold for de højtbegavede elever.

“Undervisningen på holdene er helt anderledes tilrettelagt, mere åben og undersøgende, men også med fokus på samarbejde. I forhold til klasserne har vi videreudviklet ABC-modellen til en blomst ud fra Blooms taksonomi, og så hjælper vi kollegerne med at tænke det ind i forberedelsen. Der har vi tid til at støtte og hjælpe kollegerne, så det ikke føles som en ekstraopgave. De her børn skal ikke have gentagelser, så dør de, og de skal ikke løse de almindelige opgaver, før de får noget andet. Giv dem den sværeste af de almindelige opgaver, og hvis de kan løse den, så gå videre”, fortæller Pernille Wulff.

De to lærere har også tid til at tale med børnene i løbet af skoledagen og snakke med forældrene, for det er ikke et eliteprojekt, men et trivselsprojekt.

“Det sociale og det faglige er to sider af samme sag. Det er det for alle elever, men for de her børn er det endnu vigtigere, at de har noget at bryde deres hjerner med. Hvis du ikke bliver mødt fagligt, så føler du dig ikke mødt som menneske”, siger Maria Sass Frederiksen, og Pernille Wulff supplerer:

“Men det handler også om for eksempel at have brug for ti kram på en dag eller at have nogen, du kan gå til og fortælle, at du synes, dagens dato er et enormt smukt tal, eller som gider diskutere miljøpolitik, for det gider kammeraterne i 4. klasse ikke”.

Om den tid, de har fået, er nok, kan lærerne på Uglegårdsskolen først sige om et år. Men det er i hvert fald en start, og det har betydet, at samtalen om skolens højtbegavede elever er blevet en helt anden.