Poul Erik Skyggebjerg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder på Langhøjskolen i Norddjurs Kommune Poul Erik Skyggebjerg døde den 27. maj pludseligt i sit hjem.

Med ham har Langhøjskolen og Norddjurs Kommune mistet en dygtig og engageret skoleleder. Poul Erik var vellidt af alle, både børn, forældre, personale og samarbejdspartnere. Det virkede naturligt, for han var utroligt tillidsvækkende. Poul Erik tog sig af alles problemer, og mange elever har fundet støtte hos ham.

Som kollega var han vidende, kreativ og konstruktiv. Ud over at samværet med Poul Erik var fagligt givende, var han også hyggelig at være sammen med. Han var ikke kun en passioneret skoleleder, men havde mange andre passioner, som han glad kunne fortælle om. For eksempel turene med Lene til deres franske paradis, en campingplads ned til en flod i en lille hyggelig fransk by.

Nu skal vi ikke opleve flere stjernestunder med Poul Erik, men hårdest af alle rammer tabet Lene og børnene. Til dem går vore tanker især.

Æret være Poul Eriks minde.

Christian Sloth og Henning Hansen, skoleledere på Allingåbroskolen og Rougsøskolen i Norddjurs Kommune