Regeringen har med finanslovsaftalen indført en ny måde at styre kommunernes økonomi på. Hvert enkelt kalenderår er hegnet ind, og budgettet skal gå op med det faktiske regnskab. Hvis ikke det går i nul, bliver kommunen straffet økonomisk.

Det ændrer radikalt på virkeligheden for eksempel på folkeskolerne, der risikerer at blive pålagt ekstraordinære besparelser i løbet af året, hvis kommunens økonomi er presset. Det er allerede sket i Aarhus, hvor skolerne er blevet pålagt at finde 12,8 millioner kroner i 2011. De aarhusianske skoler har derfor måttet genåbne budgetterne og finde pengene, efter at næste skoleår var planlagt. Besparelserne kommer oven i en sparerunde, hvor kommunens skoler allerede har måttet finde 52 millioner kroner.

Sådan er virkeligheden blevet for landets 98 kommuner og dermed også for de 1.510 folkeskoler. Det er blevet sådan, fordi regeringen har valgt at indføre straf, hvis regnskabet ved årets udgang ikke går op med budgettet. Straffen består i en modregning i næste års bloktilskud. En overskridelse vil altså give færre penge i næste budgetår.

Aftalen er en del af »To streger under facit« og er en del af 2020-planen, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik i maj. Parterne har intention om at gøre sanktionerne til lov fra 2012.

Ændret økonomistyring

Erik Fabrin, Venstre, borgmester i Rudersdal Kommune og næstformand i KL, er med på, at der efter finanskrisen er kommet et behov for stram økonomisk styring. Det er vigtigt for ham, at de ansatte i kommunerne kender baggrunden for de hårde opbremsninger, som kommunerne risikerer at skulle foretage i løbet af året. Han tror ikke på den måde, regeringen har valgt at indføre straf over for kommunerne. Med de nye sanktioner er man presset både på indtægts- og udgiftssiden. På indtægtssiden var skatten allerede låst fast. Det gør det svært at regulere, når faktorer udefra påvirker budgetterne.

»Hvis du har en lang periode med uændrede indtægter, har du ikke noget system til at opsluge de forandringer, der kommer i den enkelte kommune«, siger Erik Fabrin.

Hvis en kommune lader skatten stige, vil det - som ved overskridelse af budgettet - blive modregnet i bloktilskuddet.

Selvforvaltningens endeligt

Med den decentralisering vi har i dag, er en stor del af økonomistyringen delt ud på for eksempel den enkelte skoleleder. Den enkelte kommunale institution har disponeret over pengene efter bedste evne. Det kunne være, der var mere behov for penge til et for eksempel specialklasser eller det kunne være, der skulle spares op til næste skoleår. Nu gælder det om at gå i nul den 31. december, ellers bliver kommunen ramt af en straf. Det strider mod Erik Fabrins opfattelse af sund forvaltning.

»Det her et styringsmæssigt og værdimæssigt problem«, siger Erik Fabrin.

Hvert år betaler regeringen et bloktilskud på godt 77 milliarder kroner til landets 98 kommuner. Hvis kommunerne ikke overholder budgettet for 2011, vil det blive modregnet i bloktilskuddet med en faktor, der hedder 60-40. Det vil sige, at den kommune, der overskrider budgettet, hæfter for de 60 procent, mens kommunerne kollektivt hænger på de sidste 40 procent af straffen.

Ud over bloktilskuddet tjener kommunerne penge via kommunale skatter. I 2011 er kommunernes direkte skatteindtægter sat til 227 milliarder kroner.

Serviceudgifterne, der blandt andet dækker over skolerne, er sat til cirka 232 milliarder kroner og udgør dermed en stor del af de samlede udgifter på cirka 315 milliarder kroner.

Hvis kommunerne hæver skatten, vil det blive modregnet i deres bloktilskud.

Pengene ender hos den enkelte kommunale institution. Skolerne får for eksempel en given pose penge at lave skole for. Med de nye sanktioner er den enkelte institution som kommunerne bundet benhårdt af det enkelte budgetår. Derfor risikerer skolerne, som i Aarhus, at få genåbnet budgetterne, så kommunen som helhed undgår at blive skåret i bloktilskuddet. Skolerne kan heller ikke med sikkerhed overføre et eventuelt overskud til næste skoleår.

Kilde: Aftale om kommunernes økonomi for 2011, »To streger under facit«.