Skolens rejsehold afleverede i sidste uge de anbefalinger til regeringens rådgivende organ Vækstforum, der skal bringe danske skoleelever op i top fem i Pisa i 2020. Ti anbefalinger blev det til alt i alt.

En del af dem handler om deregulering. Kommunerne og skolerne skal have mere frihed til at organisere undervisningen, som de vil, mener rejseholdet. Til gengæld skal de så hvert år offentliggøre en såkaldt resultatrapport, der blandt andet skal indeholder resultaterne fra årets afgangsprøver og nationale test.

»Samfundet skal kunne følge med i, om skolerne forbedrer sig fra år til år«, siger rejseholdets leder Jørgen Søndergaard. De elever, der begynder i skolen i august, skal nemlig være på 1.g-niveau i 9. klasse i 2020, hvis regeringens målsætning skal opfyldes.

Desuden skal resultatrapporterne registrere, hvordan det går skolens elever i ungdomsuddannelserne, og anskueliggøre, hvordan elever og lærere trives på skolen.

Ikke to skoler er ens

På sin rejse rundt i landet konstaterede rejseholdet, at danske skoler er meget forskellige. Grunden er, at elevgrundlaget er meget forskelligt. Det er derfor, rejseholdet anbefaler friere rammer til skolerne. »Så de kan udvikle sig på deres egne præmisser«, siger Jørgen Søndergaard.

»Der findes ikke kun én vej til bedre kvalitet. Også på skoleområdet er der stor forskel på Vollsmose og Lemvig. Så skolerne kan ikke styres fra et kontor på Slotsholmen«, tilføjer han.

Så love og regler skal løses op. For eksempel skal »holddelingen gives fri«, som Jørgen Søndergaard udtrykker det. Reglen om, at eleverne kun må deles i hold i 50 procent af tiden, skal tages ud af skoleloven. »Men skolerne må ikke niveaudele eleverne. Holddelingen skal være pædagogisk begrundet«, understreger han.

Overbygningen skal opdeles i linjer

Rejseholdet foreslår også, at skolerne får mulighed for at opdele overbygningen i linjer. Visionen er, at et kommunalt skolevæsen får en bred vifte af linjer, som kommunens teenagere så kan vælge imellem, alt efter hvad de interesserer sig for og har talent for.

Det kan være linjer med naturfag, fremmedsprog, innovation, håndværksfag. »Kun fantasien sætter grænser«, siger Sønder­gaard.

Rejseholdets begrundelse for linjeopdeling i overbygningen er, at mange elever på det tidspunkt i deres skoleforløb er skoletrætte. Et linjevalg kan måske sætte fut i motivationen igen, mener rejseholdet.

Skal linjevalget fungere optimalt, skal der helst være tre spor på skolen. Rejseholdet foreslår derfor, at de små skoler bliver nedlagt. Det vil også frigøre resurser, påpeger holdet.

Desuden »skal skolen frit kunne udvide sin åbningstid«, og »de nuværende krav om minimumstimetal skal lempes«, står der i anbefalingerne. Og der skal åbnes mere op for, at der kan blive ansat pædagoger, undervisningsassistenter og andre faggrupper i skolen.

Specialundervisningen skal nedlægges

Endvidere anbefales, »at lovgivningen om specialundervisning ændres, så kun ganske få elever udskilles til specialklasser og specialskoler«. Af økonomiske såvel som menneskelige grunde, understreger Jørgen Søndergaard.

»På den måde kan vi trække økonomiske resurser og lærerresurser tilbage til folkeskolen«, tilføjer han

Og så anbefaler holdet, »at arbejdstidsaftalen gøres mere fleksibel«.

»Vores tænkning er, at der skal være så gode rammer som muligt for, at skolen kan udvikle sig. Derfor skal skolelederen kunne prioritere lærernes tid, så han kan sige, at nu skal de og de lærere have udviklet deres kompetencer, mens de andre skal undervise«.

»Men vi går ikke ind for, at lærerne ikke skal have forberedelsestid, det skal de selvfølgelig have«, understreger han.

Lærerne skal op på et fagligt højere refleksionsniveau

Efteruddannelse af lærerne er en vigtig anbefaling, fordi lærerne skal op på et videnskabeligt højere refleksionsniveau.

»De skal i højere grad kunne reflektere selvkritisk over deres egen undervisning«, siger Jørgen Søndergaard.

Derfor anbefaler rejseholdet også, at læreruddannelsen gøres forskningsbaseret, forstået på den måde at lektorerne på læreruddannelsen skal have tid til at forske ved siden af deres undervisning.

I samklang hermed anbefaler man, »at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling«, og at der udbydes 200 ph.d.-stipendier i didaktik. Pengene kan hentes i de allerede eksisterende forskningsmidler.

Desuden ønsker man at skærpe kravene til at blive optaget på læreruddannelsen, sådan at de studerende skal have 7 på a-niveau eller 10 på b-niveau fra studentereksamen i de fag, de vælger som linjefag.

Rejseholdet påpeger, at en nedlæggelse af 10. klasse, en ændring af lærernes arbejdstidsaftale, etablering af store skoler og rationaliseringer i de kommunale skolevæsener kan frigøre resurser til efteruddannelse.