Konflikthåndtering har et alfabet, der kan læres, og det er skolens opgave at lære eleverne det. Samtidig bliver det sjovere og mere meningsfyldt at gå i skole, når man magter at håndtere konflikter.

Så klart kan det siges, når man spørger Lotte Christy, der står bag et materiale, som Det Kriminalpræventive Råd netop har sendt ud til alle landets skoler.

'Baggrunden for materialet er, at mange undersøgelser samstemmende viser, at godt nok er ungdomskriminaliteten faldende, men der sker en polarisering, sådan at en mindre gruppe unge bliver mere fastlåst i kriminalitet. Undersøgelserne viser også, at der er en sammenhæng mellem kriminalitet, og at man ikke er glad for at gå i skole', fortæller Lotte Christy.

'Der er 15 til 20 procent af de unge, der ikke synes, skolen giver dem noget. Vi ved, at identitetsdannelse er vigtig, og hvis de unge ikke skaber deres identitet i skolen, så vil de søge forskellige subkulturer'.

Derfor er arbejdet med de sociale kompetencer og konflikthåndtering vigtigt, så klassen bliver et godt og rummeligt sted at være, så man får fat i risikobørnene 'Hvis nogle af dem, der sidder yderst på bænken, kan komme mere med ind i klassen, vil lærerne måske også få mere overskud til de elever, der har rigtig store problemer', mener hun.

Lotte Christy har været lærer i mange år og har siden arbejdet i Center for Konfliktløsning. Hun er leder af dette projekt i Det Kriminalpræventive Råd.

Fra dommer til neutral lytter

'Man har ikke enten tid til det sociale arbejde i en klasse eller tid til det faglige. Det hænger sammen hele tiden'.

'I mange klasser har man arbejdet med at opstille fælles spilleregler, og flere arbejder da også med konflikthåndtering, men her får de så et materiale til yderligere inspiration. Lærerne kan plukke dele af det, som de synes, de kan bruge'.

Lotte Christy mener, at det sværeste for en lærer er at gå fra at have dommerrollen over for eleverne til at blive rollemodel og neutral tredjepart i en sag.

'Jeg husker fra min lærertid, at jeg mente, at jeg skulle løse konflikterne. Det skulle jeg klare over for børnene og over for forældrene, mente jeg. Det betød, at jeg fra børnenes side blev præsenteret for de to standpunkter, som de to børn i konflikten havde, og jeg kunne så som lærer skabe en vinder og en taber, eller jeg kunne skabe to frustrerede elever'.

'Det er svært at flytte rollen fra konfliktløser til en lytter, der undersøger problemet og personernes måde at opfatte det på og stoler på, at børnene selv kan finde en løsning, der er bedre end den, vi voksne ville komme med. Men det er vejen frem', siger Lotte Christy.

Hun mener, at mange lærere skal aflære sig en rolle og lære en ny, og at det medfører en personlig udvikling for disse lærere.

'Alle kan ikke bare gå i gang med dette arbejde, for det kræver, at man selv har lyst til at flytte sig'.

Positive og negative kort

Der findes forskellige spil til brug for arbejdet med konflikter i klassen. Det mest kendte er 'Kort og godt'. Mens nogle lærere er glade for at bruge spil, tager andre kraftigt afstand fra dem og mener, at man hænger enkelte elever ud.

'Jeg vil ikke gøre mig til dommer over spillene. De kan bruges på mange nuancerede måder. Nogle bruger kun de positive kort, andre bruger kortene til at øve børnene i at give anerkendelse. Men hvis man ikke har lyst til at afprøve spil i sit eget lærerteam, skal man bestemt heller ikke bruge det på børnene', siger Lotte Christy.

Hun har selv haft en dårlig oplevelse med et spil, der ikke blev struktureret godt nok, da hun var i et uddannelsesforløb. En medstuderende gav hende et negativt kort, fordi han havde misforstået opgaven og troede, at han absolut skulle give dette kort til én i gruppen, og så valgte han hende. Først da holdet skulle sige farvel til hinanden et halvt år efter, blev alle tråde redet ud, og det viste sig, at det samme var sket i flere af de andre grupper, uden at man havde fået talt ordentligt om det.

'Jeg var voksen og vidste meget om håndtering af konflikter. Jeg besluttede ikke at gå meget op i det og skubbede det fra mig. Alligevel havde det påvirket os begge', fortæller hun.

Er etikken i orden?

'Jeg ved, at man på mange skoler har haft en del diskussioner om, hvorvidt man har etikken i orden, når man sætter børnene til at spille nogle kort, man ikke selv vil bruge i sit lærerteam. Men om man vil bruge spil og kort, må komme an på en vurdering af klassen og sig selv som lærer'.

Lotte Christy mener, at kortene kan bruges, når det gælder børnenes ordforråd. De kan hjælpe med til at sætte ord på følelser og udtrykke anerkendelse over for hinanden - for eksempel 'du er en god kammerat, når du ...'. I hvert fald er det vigtigt, at børnene lærer at kunne give hinanden konstruktiv feedback i et samarbejde.

Til dette anbefaler hun isbjergsmodellen, hvor lærerne vurderer klassen, bygger et forløb op og orienterer forældrene. Til hver del af isbjerget findes der øvelser, man kan arbejde med i klassen.

Bunden af isbjerget er at udvikle selvværd. Ovenpå kommer kommunikation, at kunne genkende og benævne forskellige følelser og at lære at være en aktiv lytter. Næste lag er samarbejde, for eksempel at samle et puslespil i tavshed udelukkende ved at give brikker væk. Og toppen af isbjerget er den konstruktive konflikthåndtering.

'Isbjergsmodellen giver børnene handlekompetence, og forældrene kan se meningen med den, når de læser ordene. Det er begreber, forældrene kan se en ide i, fordi de også genkender dem som begreber fra stillingsannoncer. Det er egenskaber, man også har brug for i arbejdslivet'.

At trappe konflikten ned

Også konflikttrappen er det vigtigt at kende, mener Lotte Christy. Man kan gå op ad trappen og dermed forværre konflikten, eller man kan trappe konflikten ned ved at gå ned ad trappen trin for trin.

Det begynder med en uoverensstemmelse, problemet vokser, og der sker en personificering. Parterne opgiver yderligere samtale, man danner fjendebilleder, og åben fjendtlighed bryder ud. På alle disse trin er der muligheder for at 'stå af', for eksempel ved at holde sig til selve sagen, søge råd hos andre og få en tredjepart til at mægle. Erfaringen viser, at konflikttrappen siger børnene meget.

'Dette arbejde er vigtigt, fordi skolen er den eneste institution i vores land, der giver traditioner og kultur videre i et fællesskab. Man involverer sig i et fællesskab og udvikler sig dér. Det er demokratiopdragelse'.

Hver skole sine metoder

Lotte Christy fremhæver, at de tre skoler i pilotprojektet har arbejdet meget forskelligt med konflikthåndtering, og at det netop var meningen med projektet. Den enkelte skole og måske den enkelte lærer skal finde sine metoder og de problemfelter, man ønsker at arbejde med. Alle lærere har heller ikke deltaget lige meget i arbejdet, men man arbejder med måder at sprede det på, så flere bliver inddraget efterhånden.

'Nogle mener, det skal handle om børnene og deres konflikter, andre ønsker at arbejde med konflikthåndtering lærerne imellem. Hvad har vi svært ved, og hvad gør vi med hinanden i teamarbejdet og ved fagfordelingen? Disse to grupper kan have meget forskellige udgangspunkter, men den gruppe, der begynder med eleverne, opdager måske et års tid efter, at de taler anderledes med hinanden om problemerne', siger Lotte Christy.

'Man kan begynde i mange hjørner, det kræver blot, at man er villig til at prøve at flytte noget'.

hlauritsen@dlf.org

På verdensplan ser vi lige nu med Irak-krigen en voldelig gengældelsesspiral efter 11. september 2001, og så siger vi til børnene, at de ikke må hævne sig, og at de skal være i stand til at løse konflikter. Så er det svært at være barn. Men det er jo dem, der skal bringe verden videre.

'Grib konflikten' hedder bogen, der giver vejledning i forskellige metoder til arbejdet med konflikthåndtering. Materialet indeholder også en beskrivelse af et pilotprojekt på tre skoler - Hjortespring Skole i Herlev, Byskolen i Svendborg og Vallekilde-Hørve Skole i Dragsholm.