Før forældre får deres første barn, ved de ofte ikke noget om børneopdragelse eller om de forskellige institutioner og andre tilbud, der er til dem. Derfor sender vi en masse pjecer ud på bibliotekerne, og vi prøver at få noget i avisen om de tilbud, der eksisterer, fortæller Gloria Culley, der er regionalchef for Early Childhood Development Unit (ECDU) - Afdelingen for udvikling af den tidlige barndom - i Auckland.

Virksomheden hører under og er betalt af Undervisningsministeriet. Børnehaverne - Kindergartens - er institutioner under ECDU. Men kontoret har også mange andre opgaver.

- Ofte ringer en mor og fortæller os om problemer med sit barn. Så kan vi informere om vores tilbud og prøve at hjælpe hende i den konkrete situation, siger Gloria Culley.

- Men hvis der er problemer i en familie, risikerer det først at blive opdaget, når barnet skal i skole. Familierne kan henvende sig her, men vi opsøger ikke dem, medmindre de beder os om det.

Et af de tilbud, der er til socialt belastede familier, er PAFT - Parents As First Teacher, forældre som barnets første lærer. Et program, man har adopteret fra Missouri i USA. Endnu er det dog kun et mindre antal af socialt belastede familier, der får tilbuddet.

Hele filosofien om, at forældrene er børnenes første lærer, ligger i øvrigt dybt i kulturen i New Zealand og i samarbejdet mellem institution/skole og hjem, men i PAFT er den yderligere udviklet til en støttende funktion for familien. Man støtter og udvikler forældrene til at støtte og udvikle deres egne børn. PAFT-programmet er betalt af Undervisningsministeriet.

PAFT bygger på, at alle forældre ønsker at være gode forældre, og at det er forældrene, der bedst kender deres børn, samt at en tidlig indsats over for familien er en god og langsigtet investering.

Newzealandske undersøgelser har vist, at børn, der er sprogligt tilbage rent udviklingsmæssigt i treårsalderen, har en risiko på 70 til 80 procent for at få alvorlige læringsproblemer i deres skoletid. Derfor ønsket om en tidlig indsats over for disse børn.

Endnu er programmet ikke spredt nær så langt ud, som man ønsker det, fortæller Ronnie Rowan, der er koordinator for PAFT-programmet i den sydlige del af Auckland.

- Vi oplyser om PAFT via pjecer, og sundhedsplejerskerne fortæller forældrene om muligheden, men vi kunne sagtens bruge flere ansatte i systemet, så vi kunne tilbyde os til flere familier, siger Ronnie Rowan.

Hun kalder de ansatte i PAFT-programmet for uddannelsesmedarbejdere. Meget af deres tid går med at fortælle forældrene, hvor vigtige bøger er. De bliver opfordret til at gå på biblioteket og til at læse højt for deres børn.

- Vi opfordrer dem også til at læse selv, så børnene kan se, at deres forældre bruger bøger og har glæde ved at læse. Især er det vigtigt, at drengene ser deres fædre læse, siger Ronnie Rowan.

- Børn, der har set bøger tidligt, har bedre chancer både i skolen og i hele livet. De lærer, at der er gode historier inde i bøgerne.

Familierne opfordres også til selv at lave legetøj til deres børn. Billedbøger af gamle ugeblade for eksempel. Billige ting, som alle har mulighed for at lave selv.

- Vi fortæller forældrene, hvorfor det lille barn spiser bøgerne og alle andre ting, det kommer i nærheden af, fortæller dem, at det er helt normalt, at barnet vil høre den samme historie igen og igen. Vi gør meget ud af, at forældre og barn skal have en god oplevelse sammen, når de leger og læser.

Medarbejderne besøger familien én gang om måneden. Under besøget snakker medarbejderen med familien, ser hvordan barnet udvikler sig, taler om dét, og til sidst skriver medarbejderen en rapport om, hvad der er sket siden sidst.

- Vi prøver at finde familiens styrke og taler om barnets udvikling ud fra positive ting, der er sket. Selve rapporten bliver hos os, og familien får selv en kopi af den. De kommer også selv med kommentarer, siger Ronnie Rowan.

- Familien skal give tilladelse til rapportskrivningen, ligesom de selv inviterer medarbejderne indenfor. Vi ved, at det er et privilegium at få lov at komme i en families hjem.

De fleste medarbejdere er tidligere lærere, pædagoger, sygeplejersker eller socialrådgivere.

Foruden hjemmebesøgene arrangerer PAFT indimellem aftenmøder om særlige emner, eller man prøver at få et par familier til at mødes og arbejde sammen.hela

Hele filosofien om, at forældrene er børnenes første lærer, ligger dybt i New Zealands kultur

Børn, der har set bøger tidligt, har bedre chancer både i skolen og i hele livet. De lærer, at der er gode historier inde i bøgerne