Debat

Regulære spørgsmål

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Først må jeg hellere skrive, at jeg trods alt har stemt ja. Så kan man bedømme læserbrevet på denne baggrund, hvis man foretrækker det.

I Folkeskolen nummer ti bringer Jørgen Lind et foreløbigt afstemningsresultat fra Nydamskolen, Vester Sattrup. 28 vil stemme nej til overenskomstresultatet, ingen ja, ingen vil undlade at stemme.

En sådan enighed virker betænkelig og får mig til at spørge Jørgen Lind: Har du i din gennemgang på skolen af forliget fået alle nuancer frem? Har du over for nej-sigere prøvet at fremlægge ja-synspunkter, så denne mulighed også et blevet overvejet grundigt? Virker du så markant i din nej-holdning, at andre føler sig utilpasse ved at markere afvigende synspunkter? Har du i det hele taget fremmet en fair og alsidig debat? Svarene er vel givne. Jeg formoder, du med sindsro kan svare ja. Men alligevel! Når uenige parter lytter til hinanden, styrkes den demokratiske proces.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi har også drøftet resultatet på vores skole. Nogle vil stemme ja og andre nej, lader det til efter samtalerne.

Ovennævnte spørgsmål og bemærkninger er regulært ment. Jeg kan derimod ikke dy mig for at komme med en polemisk slutbemærkning. De tre musketerers valgsprog var ikke: Ens for alle, alle for ens.

Eskild Højgaard

tillidsrepræsentant

Hvidbjerg Centralskole