Skolerevolutionen er en enorm udfordring for læreren. Siden lamaernes tid - før den kommunistiske revolution i 1924 - har læreren været en ophøjet person. Og han er stadig den person, som den enkelte mongol respekterer højest - efter sin egen far og mor.

En mongolsk lærer kan opretholde den strengeste disciplin - uden at hæve stemmen eller løfte en pegefinger - med 40 elever i klassen.

- Der er tre ting, der har slået mig, når jeg kommer ind i et mongolsk klasselokale: Det er roen, skønheden og det høje færdighedsniveau, siger Ester Lunddal fra Danmarks Lærerhøjskole.

En mongolsk lærer skælder ikke ud; det er ikke alene pinligt, det er også nyttesløst. I stedet mestrer han den positive feedback.

- Systemet fungerer gennem belønning. Og det handler ikke kun om præmier og de karakterer, som deles ud hver eftermiddag. Det handler også om mindre signaler som varmen i lærerens blik, fortsætter hun.

- Lærerne laver selv en række undervisningsmaterialer - plancher, billeder, samlinger. Og de ordner dem og pynter dem med en omhyggelighed og skønhed, der kun kan stamme fra engagement. Den indstilling til at gøre arbejdet ordentligt giver de videre til børnene, forklarer Ester Lunddal.

- Det er selvfølgelig en styrke, at faget og skolen som sådan er bredt respekteret, at det tillægges værdi at være dygtig i skolen. Samtidig er det en svaghed, hvis læreren tror, at han ved alting, siger Karin Vilien.

- Men når nye bøger, musik og informationer kommer farende ind i landet, vil læreren under alle omstændigheder tabe sin autoritet. Derfor er det godt, at mongolerne går i gang med at finde noget, der kan træde i stedet for den traditionelle autoritet. Mange lærere er klar over problemet; de bombarderes af de samme informationer, påpeger hun.

Der er imidlertid et lag af ældre lærere, der er svære at flytte.

Selvfølgelig tager det tid. Det gør det også i Danmark.

Eller som projektets sekretær, D. Dashkhuu, fra Det Nationale Institut optimistisk siger det:

- I mange år frem vil lærerens ord fortsat være lov i klassen. På den anden side tørster lærerne ude i landet efter ny viden og er derfor meget åbne over for projektets ideer.lm