Rullende indskoling, skolestart som femårig, længere skoledag med pasningen integreret, forældrekurser og øget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det er nogle af de ideer, Fuglebjerg Kommune har for fremtiden.

For at sætte disse ideer i gang har omkring 20 ansatte i kommunen og nogle forældrerepræsentanter besøgt New Zealand for at studere landets skolesystem. Her har man rullende indskoling, skolestart som femårig, og der eksisterer også projekter om forældrene som barnets første lærer - en tidlig indsats over for socialt belastede familier. Man har et curriculum for børnehaven, der passer sammen med curriculum'et for skolen. De samme ideer føres videre gennem hele barndommen.

Det er især indskolingen og indsatsen over for børnene, fra de bliver født, til de går i 3. klasse, der har inspireret i Fuglebjerg. Derfor har pædagoger, institutionsledere, børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere være på studietur sammen med forvaltningschef, sundhedsplejerske og skolepsykolog.

I New Zealand begynder børnene i skole på deres femårsfødselsdag, hvilket giver en rullende indskoling. Filosofien er, at der bliver taget godt imod den enkelte elev, barnet kommer ind i en allerede fungerende klasse, og læreren har tid til at hjælpe barnet godt ind i miljøet. På samme måde som man herhjemme gør i børnehaven.

Hele udviklingsarbejdet i Fuglebjerg Kommune kaldes for Projekt Væksthus.

Projektets styregruppe består af en lærer, en skoleleder, en institutionsleder, en pædagog, forvaltningschefen og to forældrerepræsentanter. Alle har besøgt New Zealand.

Projektet præsenteres på et informationsmøde den 23. april, hvor man regner med at nedsætte tre arbejdsgrupper. Én om rullende indskoling, én om barnets liv fra fødslen til børnehaveklassen og én om barnets liv fra børnehaveklassen til og med 3. klasse.

Det hele begyndte egentlig med, at kommunens to skoleledere havde hørt noget spændende fra New Zealand, som de præsenterede for kommunen. De to ledere tog af sted for at studere skolesystemet, og i flyet hjem fik de ideen til at sende en flok lærere og pædagoger i praktik i landet på den anden side af jorden.

Det første hold var af sted i februar, og lærere, pædagoger og ledere var i praktik i syv dage på forskellige skoler i Auckland. Andre brugte tiden på skole- og institutionsbesøg og møder med forskellige organisationer. Foruden folkene fra Fuglebjerg var der fem skoleledere og forvaltningschefen fra Suså Kommune, et par repræsentanter fra andre kommuner og to læseforskere fra Danmarks Lærerhøjskolen.

Det andet hold var i New Zealand i marts, og denne gang var der også forældrerepræsentanter med. Med på turen var også repræsentanter fra Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet og en sundhedsplejersker fra Fuglebjerg og repræsentanter fra andre kommuner.

Noget af debatten går på den rullende indskoling og på, hvornår børnene skal begynde i skolen. Styregruppens vision er rullende start fra femårsfødselsdagen. Men det er der ikke enighed om. Der tales i stedet om rullende start fra seksårsfødselsdagen - eller man er helt imod den rullende indskoling.

Styregruppens foreløbige plan er at begynde den rullende indskoling i kommunen fra 1. januar 1998.

Skoleleder på Fuglebjerg Skole, Svend Ove Olsen, har skrevet et oplæg til Projekt Væksthus. Det er ud fra dét - og erfaringerne fra New Zealand - at diskussionerne føres.

Svend Ove Olsen kalder den rullende indskoling for et pædagogisk columbusæg, fordi skolestarten på denne måde bliver en individuel oplevelse. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, og hele spørgsmålet om, hvorvidt et barn er kommet for tidligt eller for sent i skole, vil nærmest være uaktuelt. Undervisningsdifferentieringen vil være en nødvendighed, mener han.

- Jeg kan ikke se nogen grund til, at børnene ikke kan begynde i skole som femårige i Danmark, men det skal vi jo nu diskutere. Om vi ender på seks år er ikke så afgørende, det vigtigste er den rullende indskoling, siger Svend Ove Olsen.

- Om der så skal gå flere årgange sammen, eller om eleverne deles i årgange, det må vi diskutere. Vi så begge modeller i New Zealand.

I oplægget står, at 'når det egentlige skoleår starter den 1. august, vil de børn, som har været længst i børnehaveklasse - og/eller som er modne til det - kunne begynde i 1. klasse'.

Ingelise Jensen er lærer på Førslev Skole i Fuglebjerg og med i styregruppen. Hun fortæller, at deltagerne i styregruppen er mest stemt for skolestart på femårsfødselsdagen, men at pædagogerne i kommunen nok helst ser, at børnene begynder i skolen som seksårige.

- Meningen er, at projektets arbejdsgrupper skal skrive fordele og ulemper op til diskussionsoplæg, siger Ingelise Jensen.

En væsentlig del af projektet handler om kvalitet i pasningen af børn, så kommunen ikke blot har en pasningsgaranti som nu.

- Meningen er, at sundhedsplejersken skal inddrages mere, og at der skal oprettes forældrekurser. Det skal være legalt at tale om sovetider, spisning og lignende emner, siger Ingelise Jensen.

Der er afsat 200.000 kroner om året i fem år til Projekt Væksthus. Derudover har praktikopholdet i New Zealand kostet omkring 250.000 kroner. Deltagerne brugte deres vinterferie på studieturen.

- At drive skoler og institutioner på en anden måde bliver ikke nødvendigvis dyrere. Selve driften tages jo fra den nuværende drift, der bliver bare tale om nogle omlægninger, siger Svend Ove Olsen.

- Nogle får nye arbejdsområder, men lønnen er der jo. Måske bliver der tale om nogle investeringer i begyndelsen.

Ingelise Jensen mener, at projektet vil give en økonomisk belastning i starten.

- Det vil koste flere timer til sundhedsplejersken, hvis hun skal vejlede forældrene mere end i dag, og der ligger også timer i det, hvis pædagogerne skal være med til at omstrukturere skolen. Men udgangspunktet i kommunen er, at det ikke må koste noget, siger hun.

Skole- og socialchef Lissy Skonberg, Fuglebjerg Kommune, siger, at praktikopholdet i New Zealand fandt sted, fordi man ønsker at leve op til den nye folkeskolelov, og kommunen ikke bare vil levere passiv pasning.

- Desuden ønsker vi at gøre noget ved de sorte pletter på landkortet, som kommunen har. Vi har mange førtidspensionister og mange unge, der ikke får en uddannelse efter folkeskolen, siger Lissy Skonberg.

Rita Dickinson er leder af Sandved Børnehave, hun har været med i praktik i New Zealand.

- Jeg tog med, fordi de dér arbejder ud fra, hvor barnet er, og ikke pacer noget frem. Jeg kan godt lide deres undervisningsform, de sidder på gulvet, har frie muligheder for leg, og det hele er delt op i korte intervaller. Det var bedre, end jeg havde forventet. Lærerne virker meget engagerede, elever og lærere laver selv mange af de materialer, de bruger, og det hele hænges op i lokalet og er med til at give atmosfære.

- Men noget er til gengæld mere styret og mere militant, end jeg bryder mig op. Dér slår det engelske system igennem, og det skal vi ikke overtage.

Rita Dickinson ser gerne, at børnene begynder i skole på deres fødselsdag, men det skal være som seksårige.

- Det er en god idé, at alle ikke kommer påén gang, det giver læreren mulighed for at lære det enkelte barn bedre at kende.

Praktikopholdet har også givet ideer til børnehaven.

- Fremover vil jeg købe flere materialer med tal og bogstaver til børnehaven. Jeg ved godt, at mange forældre er nervøse for, at deres børn skal komme til at kede sig i børnehaveklassen, hvis de har arbejdet med tal og bogstaver i børnehaven, men hvis barnet stiller spørgsmål om at regne eller stave, så er det også parat til et svar, siger Rita Dickinson.