Globaliseringen benævnes som årsag til mange af de ændringer, som lokale og centrale politikere foreslår for tiden.

I marts foreslog rådmand for Børne- og Ungemagistraten i Århus Louise Gade, at der som forsøg skulle indføres engelsk i 20 minutter tre dage om ugen i børnehaveklassen på fem skoler i Århus. Ritzau var hurtigt ude og spurgte mig - i egenskab af formand for Børnehaveklasseforeningen - om min holdning til omtalte forslag.

Mit svar var, at tanken var dødfødt, idet børnehaveklasselederne i Århus kun har 20 ugentlige lektioner til at implementere de meget rigelige krav, der opstilles i faghæfte 25, som blev udsendt i 2003. De lokale børnehaveklasseledere har gennem tiderne ofte tilkendegivet et ønske om udvidelse af undervisningstiden, men indtil videre ikke fået den.

Faghæfte 25 har øget kravene til vores formåen, idet det er vanskeligt at finde plads til børnenes egen leg i de små doser, som det har kunnet lade sig gøre før 2003. Legen er en vigtig relationsopbyggende proces i skolebegyndernes liv især i vores by, der har en tostrenget pasningsmodel, hvor børnehaveklassens børn kan gå op til tre forskellige steder hen efter skoletid.

I Århus er det endvidere besluttet fra august 2006 at sprede de tosprogede børn med »et ikke uvæsentligt behov for ekstra dansk« til mange andre end vestbyens skoler med henblik på at give dem en bedre start på skolegangen end den, de ville kunne få på de ordinære skoler med overvejende tosprogede børn. Dette vil også kræve tid og dygtighed fra de fagprofessionelle børnehaveklasselederes side på de berørte skoler. Jeg er sikker på, at de vil gå til opgaven med stor ansvarsfølelse.

Alle sprogs forudsætning er, at barnet har en god begrebsdannelse. Begrebsdannelsen er forudsætningen for et nuanceret talesprog og en kur mod de funktionelle analfabeter, som regeringen netop har til hensigt at ville bekæmpe. Det er med andre ord væsentligt at have det grundlæggende sprog på plads, før man begynder på at lære andre sprog.

Derfor er jeg imod engelsk i børnehaveklassen.

Alt dette fortalte jeg journalisten fra Ritzau med de bemeldte nuancer flettet ind som argumentation.

Her er det så, at verden pludselig går i sort/hvid. I den lokale avis blev jeg på lederpladsen hængt ud som sort i mit skolesyn til trods for ovenstående argumenter. En totalt uvant betegnelse for mig.

Denne holdning, at undsige de fagpersoner, der er dybt involveret i praksis i skolen, deles af flere centralt placerede magthavende politikere for tiden.

Det er dybt demotiverende for skolens ansatte, der arbejder målrettet og ansvarligt, at blive omtalt nedladende. At medierne ikke tøver med at sekundere holdningen, gør, at man må spørge sig selv, om hele definitionsmagten i forhold til skolens udvikling virkelig skal ligge hos de - i forhold til skolen - uprofessionelle journalister og politikere.

Ofte ledsages deres argumenter af det for tiden gældende hurraord globalisering, når de vil tryne praktikernes argumenter. Praktikernes tænkning kaldes beton eller gammeldags - uanset om de rent faktisk anviser andre udviklingsveje og i kraft af deres viden og uddannelser kommer med fagligt relevante indvendinger.

Det er ganske vist: Det beskrevne forløb er ikke enestående.

Lise Buhr er formand for Børnehaveklasseforeningen