Debat
Bertels bedreviden
Skoleforlig.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Førstebehandlingen af folkeskoleforliget er nu gennemført i Folketinget, og dermed bliver der sandsynligvis føjet endnu en etape til den lange glidebane, der blev indledt ved regeringens tiltræden i 2002.
Det er beskæmmende og dybt foruroligende at følge regeringens udemokratiske fremgangsmåde - i ly af blandt andet Globaliseringsrådet er regeringsgrundlaget blevet legaliseret, som var det behandlet, anbefalet og vedtaget politik i dette land.
På folkeskoleområdet frygter vi, at der nu er sket uoprettelig skade - eller ser vi blot spøgelser? Det mener Bertel jo er svaret på alle de indvendinger og bekymringer, vi lærere udtrykker. Men nej, vi tror hverken på overnaturlige væsner, krystalkugler eller fine råd nedsat af regeringen. Når lærerne markerer sig i debatten og »Går langt for folkeskolen«, er det ikke egne arbejdsvilkår, vi slås for, men det er et udtryk for, at vi med vores engagement og ansvarsfølelse vil gøre opmærksom på, at skolen tvinges i en retning, som det professionelt er svært at stå inde for.
Det ville være konstruktivt, hvis de ansvarlige politikere tænkte i forbedringer og ikke kun forandringer, når de føler behov for at ændre ved mere end 100 års skolekultur og -tradition, og det er uforståeligt, uansvarligt og dybt betænkeligt, at vi har en undervisningsminister i dette land, der fuldstændig ignorerer de virkelige eksperter på området - os lærere.
. Vi ved, at man ikke kan teste sig til kvalitetsforbedringer - test synliggør problemerne, de løser dem ikke
. Vi ved, at der intet belæg er for at indføre centrale obligatoriske test - Pisa-resultaterne er blevet misbrugt og gentaget, til det fremstod som en sandhed
. Vi ved, at konstruktive forandringer kræver dialog - ikke ordrer ovenfra
. Vi ved, at undervisningen forbedres, når lærerne får det professionelle ansvar og råderum for undervisningen - ikke gennem kontrol, test og mistillid
. Vi ved . uendelig meget om undervisning, elever og folkeskolen.
Vi bygger vores argumenter på erfaringer, viden og indsigt, og det ville være mere end hensigtsmæssigt, hvis Bertel Haarder byggede sine utallige nye forslag og ideer på veldokumenterede erfaringer og videnskabelige undersøgelser frem for på tro og på regeringsgrundlaget.
»Det ville være konstruktivt, hvis de ansvarlige politikere tænkte i forbedringer og ikke kun forandringer, når de føler behov for at ændre ved mere end 100 års skolekultur og -tradition«