Arbejdsgiveranalyse
Økonomi og styring.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I ly af skolelovssnak og forlig om læreruddannelse sneg en rapport fra KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet sig ud i offentligheden. »Delrapport om folkeskolelærernes arbejdstid«, hedder den, og undertitlen er lige så sexet: »Ledelsesrum, fleksibilitet og resurseanvendelse«.
Skoleledelse defineres som »retten til at definere opgavers art, indhold, tidsforbrug og den professionelle lærers tidsmæssige placering«, men fleksibilitet handler i rapporten ikke om den professionelt uddannede lærers metodeansvar. Fleksibilitet beskrives snævert som ledelsens ret »til løbende at omdisponere opgavers art, indhold, tidsforbrug og tidsmæssige placering«.
I professor Peter Dahler-Larsens nye bog om evalueringskultur defineres den professionelle som en, der »bruger en kompleks og omfattende videnbase til at træffe beslutninger i komplekse situationer«. Den slags professionelle lærere og pædagogiske ledere er der reelt ikke plads til i arbejdsgivernes analyse. Det handler kun om politisk-økonomisk styring.
-th