Pisa peger på problemerne
Det står ikke godt til i naturfag, påpeger Pisa, men siger ikke, hvor hunden ligger begravet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Politikere siger ofte, at Pisa viser det og det, men Pisa viser ikke noget som helst, siger Mogens Niss, der sidder i Pisas ekspertgruppe for matematik. Undersøgelsen peger derimod på forskellige ting, der kunne fortjene at blive undersøgt nærmere, hvis der ellers var politisk vilje til at bruge penge på det.
»Der er ikke noget i Pisa-undersøgelsen, der siger, at nu forholder det sig sådan her, og det er sandheden om den sag«.
»Men Pisa kan bruges til at pege på steder, hvor der er grund til at gøre noget eller undersøge noget. Hvordan kan det for eksempel være, at i Danmark er pigerne meget dårligere til matematik end drengene i Pisa, men ikke i folkeskolens afgangsprøver?«
»Pisa peger også med betydelig styrke på, at det ikke står for godt til med naturfag i vores folkeskole, men den siger ikke noget om, hvor hunden ligger begravet«.
Pisa fortæller med andre ord ikke sandheden om den danske folkeskole, slår Mogens Niss fast.
»Pisa kommer kun med nogle bestemte former for målinger, som kræver fortolkninger og videre undersøgelser«, uddyber han.
Det er derfor halsløs gerning generelt og uden videre at foretage uddannelsespolitiske reformer på grundlag af Pisa, påpeger han.
Det ville være mere meningsfuldt, hvis regeringen satte penge af til videre forskning og udviklingsarbejde på baggrund af det kæmpemæssige datamateriale, som Pisa 2000 og Pisa 2003 har kastet af sig, og som Pisa 2006 snart kaster af sig.
»Der er masser af forskningspotentiale i Pisa, som man kunne erhverve ved ren aftapning på de data, der ligger, og hvor der bare skulle sættes forskere til at foretage undersøgelser ovenpå. Det er der bare ingen, der vil betale for«, siger Mogens Niss.
»Så derfor ender man med et kæmpe lager af data, der selvfølgelig på et tidspunkt bliver forældet, og som det er vanvittigt ikke at bruge, mens tid er«.
hlauritsen@dlf.org
jvolsen@dlf.org
Sagt om Pisa
»Hvis Pisa ikke havde fungeret, så ville verdens førende eksperter ikke have medvirket«.
Undervisningsminister Bertel Haarder ved et åbent samråd om Pisa i Folketingets uddannelsesudvalg i sidste uge.
